Kan jeg blive mindre usikker overfor andre?
Kære Jørn og Karin
Jeg føler mig ofte usikker i sociale sammenhænge. Når jeg har en opgave eller er på arbejde, er det lettere at tale med andre, når det handler om konkrete ting.
Men jeg synes ofte, at jeg ikke ved, hvad jeg skal sige og gøre, når jeg ellers er sammen med andre. Så bliver jeg tilbageholdende og usikker. Det er ikke rart at have det på den måde og føle sig så utilpas blandt andre.
Hvad kan jeg gøre ved det?
Kærlig hilsen
PJ
Kære PJ
Det er et godt spørgsmål, du stiller, og der er mange mennesker, der oplever det ligesom dig. Når man mødes med andre mennesker, kan det se ud som om, at alle ved præcist, hvad de skal sige og gøre i en social sammenhæng. Det er dog langt fra tilfældet.
Mange oplever social usikkerhed i en større eller mindre grad, når de er sammen med andre, overfor nogen i én sammenhæng, overfor andre i en anden.
Spørg Gud
Spørg Gud hvad han ønsker med dig i de sammenhænge, hvor du er usikker.
Et godt sted at starte er allerede inden, du ankommer til den sociale sammenhæng, du skal være i. Du kan spørge Gud om, hvem han ønsker, at du skal være noget for. Er der nogle mennesker, der har brug for dig og det, du har at bidrage med. Det kan være nogen blot har brug for, at der er én, der vil lytte til dem. Det kan være noget viden, du kan give videre osv.
Derudover kan du spørge Gud, om han har noget, han ønsker at lære dig gennem de mennesker, du skal møde. Måske får du en fornemmelse af, at du skal gå hen til en person angående det ene eller det andet, og det kan gøre en væsentlig forskel for dig og/eller den anden.
Hvis du oplever, at et socialt fællesskab har en større mening, som Gud er med i, kan disse oplevelser få en helt anden betydning for dig.
Du er god nok
Vær bevidst om at du er god nok som den, du er.
Du skriver, at du kan blive tilbageholdende, usikker og ikke ved, hvad du skal sige, men du ”skal” sådan set ikke sige eller gøre noget specielt.
Du skal bare være dig selv. Hvis det betyder, at du står stille et sted og ikke ved, hvad du skal gøre, så bliv bare stående og gør hvad du gør, drik den kaffe, du har i hånden eller se på de brochurer, der er, eller bare nyd livet og atmosfæren på stedet.
Læg følelsen af, at du skal være eller gøre noget til side og sig: ”Nu er jeg her, og jeg er mig, og det er godt nok”.
At vise interesse
En indstilling af at vise interesse betyder mere end en indstilling af at skulle præstere.
Hvis du skal i kontakt med andre mennesker, er det en god idé, at du ikke har den tanke, at nu skal du sige noget smart, sjovt eller interessant. Ofte er det ikke noget, der virker tiltrækkende på andre. Det, som mennesker har brug for, er, at der er nogen, der viser interesse for dem.
Prøv at komme med den indstilling, at du vil vise interesse for dem, du møder: Hvem de er, hvad de oplever, hvad de står i og stille spørgsmål til det. Det har en større værdi i forhold til at få kontakt med mennesker, end at du selv finder på noget interessant, som de så skal lytte til.
En åbning til samtale
Hvem deler du interesse-fællesskab med eller går i spænd med?
Det kan også være, at du kender nogen i selskabet, der har et interesseområde, som du også har, f.eks. at du er studerende.
Når der er en anden, der også er studerende, kan det være en åbning til samtale. Du kan fx gå hen og spørge om noget omkring studiet eller noget, du oplever, og høre hvor langt vedkommende er kommet i sit studie, og hvordan vedkommende har det med det. Det samme kan gøre sig gældende på andre områder.
I en gruppe af mennesker er der ofte nogle, som man snakker bedre med end andre. Fx hvis der er en mindre gruppe på 3-5 personer, der snakker godt sammen, men der er ”for meget gang i den” eller det er ”for filosofisk” for din smag, så lad det ikke gøre dig usikker.
Vi er alle forskellige. Her kan du sige til dig selv, at det nok ikke lige er den gruppe, du skal bruge tid med lige nu, og så stille og roligt gå hen til nogle andre, du har mere til fælles med og bedre kan snakke med.
Vær noget for andre
Vær noget for andre, der oplever det samme som dig.
Du kan også prøve at se, om der ikke er andre, der har det ligesom dig. Altså med andre ord bemærker du måske, at der står nogen i selskabet et sted, hvor de ikke rigtig ved, hvad de skal gøre af sig selv og måske er lidt usikre på situationen.
Så kan du vælge bevidst at gå over til dem og spørge lidt ind til dem: Hvad deres forbindelse er til det, de/I laver; hvor de kommer fra; hvad de arbejder med til hverdag osv.
Så kan du være det for en anden, som du sikkert ville ønske, at andre var for dig. I Esajas’ bog 58,6-8 står der, at når du gør noget for andre, læges dit eget sår i hast. Når du midt i din egen skrøbelighed er opmærksom på at gøre noget for andre, der har det svært, så glemmer du noget af det, der er svært for dig selv.
Vi håber, at du kan bruge nogle af disse forslag, prøve det af og se, om det kan hjælpe dig til både at føle dig mere tryg og blive bedre til at begå dig i andres selskab.
Med venlig hilsen
Jørn og Karin