– Skolebøger vildleder om kristendommen

Norske lærebøger fremstiller både kirken og den kristne tro helt fejlagtigt, mener Bjørn Are Davidsen. Han har netop udgivet bogen ”Lurt av læreboka”, hvor han påpeger en række fejl og mangler i skolebøgerne.

– Vi kan ikke være det bekendt. På trods af at nogle bøger er bedre end andre, så er fremstillingen af kirke og kristendom i bedste fald ganske misvisende og i værste fald helt forkert.

Det er selvsagt ikke muligt at få alt 100 procent rigtigt, og ting kan diskuteres, men på dette punkt er det en så grov formørkelse af middelalderen, og en så fejlagtig fremstilling af kristen tro og af kirken, at niveaut er uacceptabelt dårligt. Desuden er kristnes rolle i nyere tid nærmest glemt, siger Davidsen til Kristelig Pressekontor.

Let at misforstå

Bjørn Are Davidsen er ansvarlig for størstedelen af bogens indhold og står bag de over 200 sider i bogens hoveddel. Her vurderer han, hvordan lærebøger fremstiller kirke og kristen tro i forskellige dele af historien – og ikke mindst: Hvilket indtryk får eleverne gennem nutidens og fortidens lærebøger?

I del 2 bidrager gæsteskribenterne Ole Petter Erlandsen og Torgeir Landro med hvert sit kapitel. Erlandsen gennemgår faktorer og tankesæt, som kan have påvirket lærebøgerne, mens Landro trækker læseren ind i en øvelse i kritisk tænkning blandt andet i forhold til ”den formørkede middelalder”.

Det er ikke første gang, Davidsen skriver en bog om myter og forvrængninger. Det har han også gjort i ”Da kvinnen fikk sjel” (1998) og ”Da jorden ble flat” (2010). ”Lurt av læreboken?” med undertitlen ”Feil og forvirring om kristen tro i læremidlene” er skrevet i samme tradition.

– En del af de samme temaer er berørt, selv om dette er en nyskrevet bog. Nogle afsnit bygger på tidligere bøger, men ikke mange. Denne gang er jeg gået systematisk igennem en række læremidler og har set på, hvordan de fremstiller en del temaer i historien, som kristen tro og tænkning og kirkens rolle.

Jeg har set på, hvad der siges, hvad der ikke siges og hvilket indtryk, der efterlades. Hvad siger man for eksempel om kristningen af Norge og om kirken i middelalderen? Ofte går man i bøgerne glip af den sammenhæng, noget står i. Og hvis lærerne ikke er nøjeregnende med at belyse dette, er det let for eleverne at misforstå, siger Davidsen.

– Du mener, at eleverne bliver ført bag lyset?

– Ja, eleverne bliver ført grundigt bag lyset, hvis de godtager de fejl, som står i lærebøgerne.

Falske Faktoider

Davidsen nævner blandt andet de såkaldte faktoider, dvs. populære opfattelser, som tilsyneladende er faktabaserede, men ikke er det.

– Nogle steder er der bare tale om trykfejl, mens påstanden om at man i middelalderen mente, at jorden var flad, eller at kirken pressede denne tanken ned over folk, er en typisk faktoid, siger Davidsen og tilføjer, at der desværre findes mange lignende eksempler.

Han mener, at lærebogsforfattere og -forlag sætter barren alt for lavt, når det gælder det felt, han har undersøgt.

– Bør man genindføre en statslig kontrol af lærebøgerne?

– Ikke ud fra resultatet af den godkendelsesordning, vi havde frem til år 2000. Der var vel mindst lige så mange fejl og mangler dengang, og jeg citerer jo fra lærebøger helt tilbage til 1863 på et af temaerne. Der er rigtig meget, som ligger så tungt i baghovedet også på dem, som godkender bøgerne i forlagene, at vi måske snarere skulle have haft en høringsrunde for hver lærebog, for der er så mange ting, man kan gøre forkert, siger Davidsen.

Han mener, at der må stilles klare minimumskrav til bøgerne:

– Det, man siger om fakta, bør være sandt. Men allerede der fejler man. Det næste er, at man skal have sammenhængen med, så tingene ikke fejltolkes. Vi burde tage en runde med eksempler på myter og få lærere og elever til at blive skarpere. Dette siger jeg ikke, fordi jeg er en sur kristen fyr, men fordi jeg er optaget af kundskab, og at alt skal være korrekt.

Samtidig er det sådan, at hvis noget ikke er vigtigt eller eksistentielt for dig, reagerer du sjældent på den slags fejl. Som kristen lægger man lettere mærke til åbenbare fejl om kristen tro og kristne miljøer. På samme måde vil en fra Arbejderpartiet reagere, når nogen siger mærkelige ting om Stoltenberg eller Gerhardsen.

Dårlig stemning

Davidsen arbejder dels for tænketanken Skaperkraft og dels for Norges Kristelige Student- og Skoleungdomslag (Laget). Hans bog er udgivet på Veritas Forlag, som Laget var med til at starte.

Baggrunden var blandt andet bekymringer hos kristne studerende og skolebørn, som igen og igen fandt fejl og negativ fremstilling af kirke og kristendom i lærebøgerne.

– Set enkeltvis er det ikke en enkelt fejl, der er farlig. Men når der er så mange af dem, kan de skabe træthed og sårbarhed blandt kristne unge. Det er ikke let at vide, hvordan man kan ellers bør reagere, når kristne hele tiden omtales som noget negativt i historien eller helt udelades.

Det er ikke ualmindeligt med fejl og stærke udmeldinger i kommentarfelterne på nettet, men det bør være mere korrekt og balanceret i lærebøgerne. Og ikke bare fordi vi har en skole med en formålsparagraf knyttet til kristne og humanistiske værdier, siger Davidsen.

Efterlader et indtryk

– Hvilket indtryk håber du at efterlade hos dem, der læser denne bog?

– Lidt kort sagt, at vi har flere myter i baghovedet, end vi indbilder os. Det er vanskelig at afsløre fejl på områder, hvor vi tror, at vi ved, hvordan tingene hænger sammen. Alt ser anderledes ud, når vi læser primærkilder. Den kristne tro er langt bedre end det rygte, den har fået i lærebøgerne. Generaliseringer er altid løgn.

– Og det gælder også denne generalisering?

– Ja, gnækker Davidsen.
KPK/Bodil