Er der ikke for meget fokus på tegn og mirakler?

På Billy Grahams møder i Forum handlede det hele om, at mennesker skulle blive frelst.
Foto: Billy Grahams søn, evangelisten Franklin Graham.

Til Orla Lindskov
Angående tegn, undere og mirakler.

Jeg skriver dette brev til dig, fordi jeg efterhånden har været til en del store møder her i København, hvor det meget handlede om helbredelse af sygdom og lidelse.

Jeg synes, det tydeligt kunne spores i møderne, at det drejer sig om noget, der kan vække sensation, noget for øjet, noget for de nysgerrige.

Hos mig handler budskabet om Jesus, og budskabet fra Jesus først og fremmest om frelse og forsoning.

Det handler da om, hvad der skete Langfredag på Golgata, hvor Jesus gik i døden for vores skyld og i vores sted.

Jeg ved godt, at Jesus også med stor omsorg og kærlighed tog sig af de mange syge, som flokkedes om ham. Mange håbløst syge fik helbredelse fra ham.

Men jeg mener alligevel, at budskabet om frelse skal have første-prioritet. Det mener du nok også. Hvad garanti har vi ellers for, at de mange syge forstår, hvad møderne dybest set handler om.

Jeg oplevede en syg mand, som udelukkende kom for at blive helbredt på et af de store møder.

Jeg var dørvagt på mødet. Jeg snakkede lidt med ham, og han meldte klart ud, at det med Gud og kristendom ikke interesserede ham. Men han ville da gerne være rask.

Han havde prøvet at få helbredelse mange forskellige steder, så nu ville han også lige prøve det her. Jeg fik mandens telefonnummer, for jeg ville gerne senere tale med ham på grund af det, han havde sagt.

Da jeg nogle dage senere ringede til ham, var han både vred og skuffet. Han mente nemlig, at det var blevet lovet på mødet, at når man gik til forbøn, så blev man rask.

Han sagde også, at han for øvrigt aldrig havde regnet med kristendommen. Men var han blevet rask på mødet, så ville han da nok overveje det med Jesus. Sådan sagde han.

Jeg husker tilbage til mine unge dage, hvor jeg var til møder i Forum. Det var møder med Billy Graham. På de møder var budskabet om frelse det alt-dominerende emne. Mange tog imod Jesus og blev frelst.

Mon du har nogle kommentarer til mit brev?
Venlig hilsen
Dørvagten.

SVAR:

Jesus ønsker ikke sensationslystne disciple. Han kom med budskabet om en nådig Gud, som folk må tage imod. Den, som kun vil have gaverne og ikke giveren, får ingenting.

Folk må modtage giveren – derpå gaven

Kære Dørvagt
– ”de sprang op, jog ham ud af byen og” —

De ord står i Lukas-evangeliet, og jeg kom til at tænke på dem, da jeg læste dit brev. Ordene finder du i Lukas-evangeliet kap. 4, vers 29. Beretningen her handler om Jesu besøg i hjembyen Nazaret. Besøget fandt sted for ca. 2000 år siden.

Desværre bliver Jesus nok i dag af nogle udsat for samme behandling, som han fik i Nazaret.

Nemlig: – hvis han ikke vil levere det, man ønsker, så ud med ham.

Jesus er stadig den samme

Jeg er enig med dig i, at budskabet om frelse og forsoning på grund af Jesu lidelse og død på Golgata er det vigtigste. Det er jo budskabet om og løftet om evigt liv.

Men det betyder på den anden side så ikke, at budskabet om Jesu undere og helbredelser skal udelades. Jesus er nemlig ifølge Hebræerbrevets forfatter i dag den samme, som han var for ca. to tusind år siden.

Det betyder, at hvad Jesus var dengang, det er han stadig. Og at hvad han gjorde dengang, det gør han stadig. Jesus gør stadig undere. Jesus helbreder stadig syge.

Vi skal tro på hele evangeliet. Der er ikke noget i evangeliet, som kan udelades. Budskabet om frelse og budskabet om underne skal følges ad.

Folk kræver undere

Men tilbage til Lukas kap. 4, her står om beboerne i Nazaret: – ”alle i synagogen gav ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund —”

Men så forlanger de tegn og undere, og det afviser Jesus. Han mærkede, at de kun vil have noget, der kunne skabe sensation, noget for øjet, noget til at mætte de nysgerrige. Og det var ikke det, Jesus var kommet for.

Så slår deres sympati over i had. De fører Jesus ud af byen og vil dræbe ham.
Jeg skrev i starten, at Jesus sikkert bliver udsat for samme behandling i dag. Folk som dem i Nazaret findes nemlig også i dag. Man forlanger undere og helbredelser for at ville tro på ham.

Får man ikke det, ja, så er man stort set ligeglad med Jesus.

I Nazaret havde man hørt, at Jesus havde gjort store tegn og undere andre steder. Nu forlangte man så, at Jesus skulle gøre det samme her.

Tag imod nåden

Men hvad sker der?

Jesus har sikkert sagt noget lignende: – ”Jeg viser jer intet. Jeg kan alt dette. Men det kommer I ikke til at se. Det er umuligt.

Netop når I kræver det, må jeg sige nej. Netop når I kun vil tro på mig og følge mig på betingelse af tegn, undere og helbredelser, så må jeg sige stop.

Jeg kan ikke have fællesskab med nogen, der løber efter mig for miraklernes skyld. Jeg ønsker ikke sensationslystne disciple. Jeg er frelseren. Jeg bringer jer Faderen. Jeg bringer jer budskabet om en nådig Gud.

Når I tager imod det, går døren op til Herlighedens land. Men den, der kun vil modtage gaverne og ikke giveren, han får ingenting.”

Der er mange, der har forladt Gud og Jesus, fordi de ikke fik de undere, de ønskede.

I en eller anden nød bad de Jesus om hjælp og sagde: – ”gør nu et under. Det siger du jo, du kan!”

– Men der skete intet, og så havde de fået nok af ham. Det er den gamle historie om igen.
Mennesker siger: – ”Vis os undere, så skal vi nok tro.”

Men Jesus siger: – ”Det er ikke den tro, jeg ønsker. Jeres tro skal bygge på Ordet.”

Kære Dørvagt, du rørte ved et vigtigt problem i dit brev.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov.

MIN OPLEVELSE:

Kære Orla Lindskov
Jeg skriver nu til dig igen for at bede om en ny salvedug. Jeg fik en salvedug tilsendt for nogle år tilbage, og den havde en fantastisk virkning.

Jeg tror meget på Guds hjælp og er på trods af min høje alder stadig velfungerende.

Men jeg har nu fået konstateret et alvorligt problem med mine øjne.

Tak for din tjeneste i Guds Rige til velsignelse for mange.
Venlig hilsen
G.