En kristens forsvar for præsident Trump

præsident Trump

Jeg støtter præsident Trump, på grund af den politik han fører. Her er nogle af de grunde, hvorfor jeg, ligesom de evangeliske kristne, støtter USAs siddende præsident:

1. Trump bekæmper radikal Islam. Vi har ikke længere en demokrat som Obama, der kaldte Islam: ”En Fredens Religion”. Som holdt muslimsk Eid fest i det hvide hus. Nu aflyst af Trump.

Trump har begrænset indvandringen fra visse muslimske lande til USA. Og på andre områder har han en klar anti-radikal-muslimsk agenda.

2. Trump har flyttet USAs ambassade til Israel. Sammen med sin vicepræsident Mike Pence har han en meget klar pro-israelsk politik over for de radikale islamiske diktaturstater i Mellemøsten. I modsætning til Obamas forhandlingspolitik, som mente, at man kunne forhandle sig til fred med islamiske diktaturstater.

3. Trump har skabt dialog med Nord-Korea. Spændingerne imellem Nord Korea og andre frie nationer i området er blevet kraftigt formindsket igennem Trumps forhandlinger med Nordkoreas præsident, som dog stadig mangler at opfylde sin del af aftalerne.

4. Trump har trukket sig ud af atomaftalen med Iran. At tro at man kan lave langtidsaftaler med en diktatorisk islamisk stat som Iran, som åbenlyst støtter terror i hele Mellemøsten og erklærer at deres mål er at udslette Israel, er lige så dumt og naivt, som da den britiske udenrigsminister Chamberlain underskrev en fredsaftale med Hitler, lige før 2. Verdenskrig brød ud. De europæiske stater, der stadig holder fast i denne aftale og handler med Iran, støtter dermed terror i området og Irans krigserklæring imod Israel.

5. Trump har været med til at besejre ISIS. Sammen med Rusland og Syrien er den radikale islamske terror bevægelse ISIS blevet besejret. Samtidig har Trump givet Syrien en lærestreg, når Syrien har brugt kemiske våben over for sin egen befolkning. USAs tropper er blevet sendt hjem i stor stil fra Mellemøsten. Og forholdet til Rusland er blevet bevaret positivt, om end det er blevet skærpet med økonomiske sanktioner fra USAs side imod Rusland.

6. Trump er Pro-Life forkæmper. Som noget af det første fjernede Trump sin støtte til pro-abort-klinikker ud over verden. Han har deltaget i Pro-Life-arrangementer i USA. Sammen med sin vicepræsident har han en klar anti-abort politik, som en del stater nu også har gennemført i USA.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



7. Trump har en pro-familie politik. I modsætning til demokraterne har Trump en klar familiepolitik, han er imod homoseksuelle / lesbiske ægteskaber samt kønsskifte og andre former for tidens seksualitet, der undergraver ægteskabet imellem mand og kvinde.

8. Trump er klar i mælet over for Venezuela. Den kommuniske diktator Nicolás Maduro har ledt Venezuela i sænk, så der er mangel på næsten alt i landet. Millioner er flygtet, økonomien er på fallittens rand. Trump har klart taget afstand fra denne mand, der nu har ødelagt en af de rigeste lande i Sydamerika.

9. Trump har gives USAs økonomi et positivt boost. Arbejdsløsheden er på det laveste niveau i 25 år. Handelskrigen med Kina er indledt for at styrke amerikanske firmaer og bevare arbejdspladser i USA. Firmaskatten og personskatten er blevet sænket.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



10. Trump kæmper for grænsekontrol. Det er endnu ikke lykkedes Trump at få bygget en mur til Mexico for at stoppe den illegale indvandring til USA. Hvis den illegale indvandring kommer under kontrol, vil Trump acceptere ca. 1 million indvandrere om året til USA. Det vil så blive indvandrere, der er veluddannede, og som vil bidrage og styrke den amerikanske økonomi.

11. Trump sundhedsreform. Også her er Trump løbet ind i en mur.

12. Trumps tilbud om at købe Grønland. Når nu kritikken og danskernes selvsving har lagt sig, over Trumps aflysning af sit besøg i Danmark, så står spørgsmålet tilbage: Hvad skal der ske med Grønland, som fik selvstyre for nogle år siden? Det vil være vigtigt for Danmark og Danmarks vigtigste allierede, USA, at få forhandlet en aftale på plads med Grønland om Grønlands fremtid – så ikke russerne eller kineserne kommer ind og får for megen indflydelse over den grønlandske regering.

13. Trumps angreb på: ”Fake News”. Trump har været med til at afsløre politiseringen i de ”politisk korrekte” medier. Selv de meget respekterede amerikanske aviser og TV-stationer har vist sig at have en klar politisk agenda, når det gælder det Republikanske Partis præsident Trump. De vælger helt bevidst alt, hvad der kan findes frem af negativ omtale af USAs præsident. De miskrediterer dermed deres egen troværdighed, og deres entydighed er med til at ”hjernevaske” deres tilhængere både i USA og Europa.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



14. Trump støtter kirken i USA. Han søger at hjælpe de forfulgte kristne ud over jorden. Han fik den amerikanske præst Andrew Brunson ud af et tyrkisk fængsel, anklaget for spionage, ved at lægge pres på Tyrkiets præsident, igennem økonomiske sanktioner.

Det er mange år siden, vi har haft en amerikansk præsident, der så klart har støttet en kristen evangelisk politik. Da den verdslige vestlige presse på mange områder er antikristelig, er det ikke så underligt, at denne presse er imod Trump. Men vi som kristne bør ikke lade os lede af tidsånden, men af Guds Ånd, og vi bør kæmpe imod denne ånd og de holdninger, den repræsenterer.