”Hør så efter!”

(Læsetid: 6 minutter)
Få nu tjekket op på lovene – i tide. Det kan let komme til at koste dyrt ikke at være ordentligt orienteret, for ukendskab til loven fritager ikke fra ansvar!

Jeg tror, at det er en sætning, som har været på mange læreres læber den sidste månedstid – sagt eller usagt! Årets skolestart er overstået, og de små poder er allerede ved at være nogenlunde integrerede i hør-efter- kulturen i skolerne… Hør efter! I lærer for livet!

Det er også pointen i Guds henvendelse til os: hør rigtig godt efter – mit budskab til dig er vigtigt og altafgørende for, at der kan være fred i vores relation til hinanden. Og det, vel at mærke, på et oplyst grundlag – med et sundt og sandt billede af og syn både på os selv og på Gud og hans rolle i vores liv.

Det er vigtigt, at vi kommer til at elske Gud, og vel at mærke, den Gud, som er den eneste sande Gud: Fader, Søn og Helligånd!

Skal det lykkes, er vi nødt til at høre rigtig godt efter, når Gud taler til os. Og det gør han gennem sit ord – det ord, hvor han afslører sig selv for os. 10. søndag e. trinitatis opfordres vi til at lægge os Guds ord på sinde. Vi skal fordybe os i det, tænke indgående over det, tage det til hjertet og bringe det i spil i alle forhold i vores liv, så det får lov til at skabe kærlighed til og glæde og begejstring over Gud.

I takt med at Guds ord får lov til at fylde os, vil Helligånden derigennem få kærligheden til Gud til at blomstre op. Det sker måske ikke sådan lige fra den ene dag til den anden. Men det vil ske gennem bøn og bibellæsning, for i det rum arbejder Gud Helligånd. Kærligheds og Sandheds ånd!

Kravet om at elske Gud giver jo kun mening i den udstrækning, at vi oplever Gud værdig at elske. Han må vinde vores kærlighed til sig ved at overbevise både vores fornuft og følelser – ja, hele vores person, så vi kan prise ham, med alt, hvad vi er og har – af hele vores hjerte, sjæl og styrke. Han ønsker vores hele og uindskrænkede tilbedelse og kærlige hengivenhed, så vi af hele hjertet kommer til at sige amen! til hans ord – til både lov og evangelium! Det er hans mål!

Derfor må vi lytte rigtig godt efter, så godt, at vi hører Gud Fader, Søn og Helligånds hjerte slå taktfast og utrætteligt for os.

Jesus græder!

I teksten fra Lukasevangeliet møder vi Jesus, som græder over Israles religiøse højborg, Jerusalem – det sted, hvor Gud havde lovet sit folk sin hele og fulde tilstedeværelse i templet!

Jesus græder!

Det er et stærkt udtryk for, hvor kærligt og hvor alvorligt Gud mente sin opfordring til at høre efter i timen.

”Vidste blot også du, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne…”

Få tjekket op i tide

Ukendskab til loven fritager ikke for ansvar… Sådan siger juristerne, når de skal have os, lidt sløve og laissez faire danskere til at stramme os an og høre bedre efter, når vi præsenteres for landets love. Få nu tjekket op på dem – i tide. Det kan let komme til at koste dyrt ikke at være ordentligt orienteret, for ukendskab til loven fritager ikke fra ansvar!

Ahh.. det går nok! Sådan tænker vi af og til.

Sådan tænkte Jerusalems borgere også. De var lullet godt i søvn af falske profeter, som forkyndte fred og ingen fare. Tilmed havde de åndeligt ansvarlige fyldt livet i og omkring templet med u-åndelige aktiviteter i en grad, der satte den egentlige brug af templet helt ud af spillet.

Mit hus skal være et bedehus, men I har gjort det til en røverkule…

Templet var bestemt til et møde mellem Gud og mennesker; til et rum for bøn og bibellæsning – med plads til menneskers erkendelse og bekendelse af deres synder – og til modtagelse af Guds ubetingede og ubegrænsede tilgivelse, nåde og kærlighed gennem syndernes forladelse.

Gennem templets forkerte brug havde folket mistet forståelsen for vigtigheden af at opnå fred med Gud gennem tilgivelse. Dermed var de fortabt – ude af relationen til Gud, og derfor græder Jesus over den virkelighed, han ser. De var virkelig ilde stedt: uden Gud, uden håb! De var fortabte som får uden hyrde! Ja, de var faktisk så utrænede i læsningen af Guds profetier, at de helt missede, at nu var Hyrden kommet til dem. Mange – de fleste, så det ikke! Opdagede det ikke, før det var for sent.

De kunne have skaffet sig indsigt

Situationen kunne have været helt anderledes. De kunne jo, hvis de ville, have skaffet sig indsigt i Guds frelsesplaner for længe siden. De havde loven og profeterne – jødernes bibel – hvad der svarer til vores Gammel Testamente. Men både folkets åndelige ledere og folket selv havde siddet den gamle opfordring: ”Hør Israel” overhørig.

De havde blindt fulgt deres egne veje og mente, at de selv vidste bedre end Guds ord. Ja, at de dybest set ikke så deres fortabthed og heller ikke så, at troen på Guds Søn, Jesus Kristus, var eneste vej ud af fortabelsen. Derfor: Hør…
Amen!

Søndagens tekst: Luk. 19: 31-38

Jesus græder over Jerusalems vantro

41 Jesus var nu så tæt på Jerusalem, at han kunne se ud over hele byen. Da brast han i gråd og sagde: 42 »Gid du i dag kunne forstå, hvad der fører til fred. Men det er skjult for dine øjne. 43 Det varer ikke så længe, før dine fjender vil samle sig mod dig. De vil bygge en vold op omkring dig, omringe dig og presse imod dig fra alle sider. 44 De vil jævne dig med jorden og knuse dine indbyggere, fordi du ikke greb chancen, da Gud kom til dig!«

Den sidste tempeludrensning
45 Senere gik Jesus ind på tempelpladsen og begyndte at jage de handlende ud. 46 Han råbte til dem: »Skriften siger: ‘Mit hus skal være et bønnens hus,’ men I har gjort det til ‘et tilholdssted for røvere.’ « 47 Hver dag underviste Jesus i templet, men ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere spekulerede på, hvordan de kunne få ham slået ihjel. 48 Dog kunne de ikke finde nogen anledning til det, for folk stimlede sammen om ham og slugte hvert ord, han sagde.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Læs også