Flugtfangens vej ud af kriminalitet

Benny Mikkelsen fortalte på Plus-Oase om sin kriminelle fortid, og hvordan troen forandrede hans liv, så han fik mening og håb. Med sig havde han ”den syngende politimand” Niels Peter Finne.

(Læsetid: 8 minutter)
Benny Mikkelsen gik efter sin kriminelle ungdom ind i Frelsens Hær, hvor han her fortæller sit vidnesbyrd.

– På grund af nogle familieforhold kom jeg et år på optagelseshjem, og derfra kom jeg hurtigt ud i noget kriminalitet, fortæller Benny Mikkelsen.

– På grund af noget alkohol og kriminalitet, foretog jeg sammen med en kammerat nogle tyverier.

Da jeg blev anholdt, kom jeg på en opdragelsesanstalt ved Hundested. Her var jeg også et års tid, men de samme ting gentog sig.

Jeg kom så et par gange i ungdomsfængsel på Fyn. Jeg afsonede en straf på 3 måneders fængsel i Nyborg statsfængsel, remser Benny op fra sit lange synderegister.

Jeg var bundet

– Men jeg var bundet i alkohol og problemer og vidste ikke, hvordan jeg skulle komme ud af det, forklarer han.

– Jeg stak også af fra ungdomsfængslet – og blev fanget igen.

Men til sidst blev jeg løsladt.

Så sad jeg der i Odense og vidste ikke, hvordan jeg skulle klare mine problemer. Jeg havde brug for nogle penge. Så jeg begik et nyt indbrud.

Så blev jeg anholdt i København og sat i Vestre Fængsel.

Senere blev jeg overført til et åbent fængsel i Nordjylland, husker Benny.

Sad i isolation

På et tidspunkt sad han i isolationscelle.

– Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle få tiden til at gå med. Det var alt sammen meget trist og mørkt.

Og jeg havde mest lyst til at gøre en ende på det hele.

Mens jeg sidder der, lægger jeg mærke til, at der på bordet ligger et Ny Testamente. Det er jo Gideonitterne, der uddeler dem.

Og af kedsomhed læste jeg i det. Jeg slog op på beretningen om disciplene, der var ved at gå under i en storm på søen, og det passede på mit liv.

Jeg vidste, der var en Gud, og jeg forstod, at jeg havde brug for Guds kraft i mit liv.

Men da jeg læste om, at Jesus stillede stormen, tænkte jeg, at det er der ingen, der kan.

Så jeg smed Ny Testamentet over i et hjørne.

Men så overvejede jeg min situatiuon og talte lidt med mig selv. Jeg sagde: Du har prøvet alt. Du har været til psykolog. Du har det stadig ondt i alle led og i maven – og i samvittigheden.

Og der kan vel ikke ske noget ved at prøve…

På knæ i cellen

– Så knælede jeg ned ved stolen og sagde: Jesus, hvis du er til, så må du stille stormen i mit liv, ligesom du gjorde for disciplene på Genesaret Sø.

Og venner – pludselig så oplevede jeg en helt speciel atmosfære af nærvær af Guds kærlighed omkring mig.

Mens jeg lå der på mine knæ ,mærkede jeg, at smerterne forsvandt fra mine hænder og mine knæ. Jeg oplevede, at al den dårlige samvittighed blev blæst ud af mit liv. Jeg oplevede, at jeg blev frisk og rask, og jeg gav mit liv til Jesus Kristus.

Det var den 19. april 1965 kl. 8 om aftenen.

Og jeg oplevede, at Jesus havde gået hele vejen for min skyld, for at jeg kunne blive fri.

Samvittigheden blev vakt

– Dagen efter kom jeg ud i skrædderiet i fængslet. Jeg havde dårlig samvittighed, for vi havde aftalt at boykotte en fængselsbetjent. Og så stoppede jeg maskinen og sagde til de andre: Jeg kan ikke være med til det.

De spurgte mig: – Hvordan kan du ændre dig sådan? Du var jo en af de mest ivrige…?

– Jeg tror, det er, fordi jeg mødte Jesus i går aftes…

– Hvordan så han ud? spurgte de i munden på hinanden.

– Jeg kan ikke forklare det. Jeg ved bare, at jeg ryster ikke længere på mine hænder, jeg har ikke ondt i mine led, jeg har ikke smerter, jeg har det godt, forklarede jeg.

Kan Gud få mig løsladt?

– Om eftermiddagen kom en af de andre og spurgte:

– Benny, tror du, at din Gud kan alt?

– Ja, det kan han vel, svarede Benny.

– Så kan han vel også sørge for, at jeg bliver løsladt efter halv tid. For jeg er blevet dømt for to ting, hvoraf jeg kun har gjort den ene, sagde medfangen.

– Ja, jeg ved jo godt, at vi allesammen er ”uskyldige” herinde. Men hvis det er rigtigt, hvad du siger, så vil jeg tale med Gud om det, og så er det op til ham, svarede Benny.

Om aftenen sagde han til Gud i en bøn: Hvis det er rigtigt, at han kun har gjort én af de to ting, han er dømt for, vil du så godt sørge for, at han bliver løsladt efter halv tid. Amen.

– Jeg havde fået fat i en rigtig bibel, og nu lod jeg fingrene køre tilfældigt ind i den – og læste:

”Han sætter fanger fri”.

Så tog jeg den beslutning, at jeg ville tro på det.

Besked fra Gud

Næste dag sagde Benny til medfangen: Jeg tror, jeg skal sige til dig fra Gud, at du vil blive løsladt efter halv tid.

Han kiggede undrende på mig og spurgte:

– Har Gud talt til dig?

– Nej, svarede jeg. – Han har nærmest skrevet det.

Og så forklarede jeg, hvordan jeg tilfældigt havde sat fingeren på det vers: Gud sætter fanger fri.

– Du er ikke rigtig klog, sagde han bare. Senere kom han og drillede mig med, at jeg ville blive til grin i hele fængslet, for det så ikke ud til, at han skulle blive løsladt, og alle vidste, at jeg havde bedt Gud om at sætte ham fri på halv tid. Og at jeg troede på det.

Nogle kaldte mig også Jesus.

Men mit svar til min medfange var: Gud kan ikke lyve, så selvfølgelig bliver du løsladt efter halv tid.

Mellem linjerne?

Fængselspræsten kaldte mig over på sit kontor og spurgte mig, om jeg havde lovet ham, at han ville blive løsladt.

– Nej, det har jeg ikke. Det er Gud, der har lovet det.

– Hvordan ved du det? spurgte han.

– Jo, for jeg satte fingeren et tilfældigt sted i Bibelen, og der stod, at Gud sætter fanger fri, forklarede jeg.

– Sådan kan man ikke læse i Bibelen, Benny, sagde fængselspræsten med et lille smil på munden.

– Man skal også læse mellem linjerne, sagde han.

Så skubbede jeg Bibelen over til ham og spurgte: Kan du så ikke lige vise mig, hvor der står noget mellem linjerne, spurgte jeg.

Han lo og klappede mig på ryggen og sendte mig tilbage til afdelingen.

Undskyld!

En dag var jeg på vej fra baderummet, da jeg hørte min kammerats grådkvalte stemme bag mig:

– Benny jeg vil gerne sige undskyld for den måde, jeg har behandlet dig på.

– Nå…?

– Ja, jeg kommer lige nede fra vagtmesteren. Jeg har fået at vide, at jeg skal rejse i overmorgen.

Han var blevet løsladt, som jeg havde bedt Gud om.

Så venner – Gud hører bøn.

Det går at stole på Guds ord og regne med, at han er identisk med sit eget ord, fastslår Benny.

Da han kom ud af fængslet i august det år, opsøgte han Frelsens Hær i Valby.

Her fandt han også sin kommende kone, og de fik efterhånden seks børn, som blev voksne og fik koner og mænd – og Benny fik i alt 15 børnebørn.

– Og alle er med på vejen og tror på Jesus. Det er bare så skønt, siger Benny glad.

Flugtfangen Benny Mikkelsen sammen med den syngende politimand Niels Peter Finne, som er hans ven og bror i den kristne tro.
Samarbejde med ”den syngende politimand”

Benny Mikkelsen fortalte sin historie på årets Plus-Oase i uge 27. Her var han inviteret til at tale sammen med den tidligere politimand Niels Peter Finne, som nu er hans gode ven.

¨De to – flugtfangen og politibetjenten – tager jævnligt ud og taler og synger ved møder.

Niels Peter Finne spiller gerne på harmonika.

Allerede som hundefører i politiet i København optrådte Niels Peter Finne ofte som ”den syngende politimand” bl.a. på Københavns Kristne TV, og det var især de kristne vækkelsessange, han sang.

Han indspillede også en gospel-cd sammen andre politifolk i sin daværende deling Delta.

I dag er Niels Peter Finne pensioneret og bor på Bornholm. Han bestyrer også hjemmesiden Full

Gospel Ministries www.fgp.dk og Full Gospel TV på https://vimeo.com/user23509464/videos.

Finne har for nylig udgivet bogen ”Jamen, skal jeg dø nu?”

Den handler bl.a. om, da han pludselig fik en blodprop i hjertet og var meget tæt på at dø. Han blev bragt med helikopter fra Bornholm til Rigshospitalet. Men trods den alvorlige situation oplevede han en indre fred.

Læs også