Hvorfor er det ikke alle, der bliver helbredt?
Hej Orla Lindskov
Først vil jeg lige hylde dig for den store indsats, du gør for dine medmennesker. Gid der var flere af din slags.
Jeg er blot én blandt talrige andre, der på et tidspunkt har haft glæde af at møde dig personligt, når du har holdt forbøns-møder rundt om i landet.
I mit tilfælde var det i Allerød for snart mange år siden, hvor jeg også var til forbøn.
Du sagde blandt andet, at man skulle fokusere mere på at bede om at bevare et godt helbred, frem for at bede om helbredelse for en specifik lidelse.
Jeg vil nu gerne bede om en salvedug. Ikke til mig selv, men til en kvindelig arbejdskollega. Hun er kontor-medarbejder og døjer med et defekt tarmsystem. Det har hun døjet med i mange år.
Senest har hun været opereret et par gange. Først for selve lidelsen og derefter for et infektions-angreb.
Hun var forleden forbi for at hilse på os andre og virkede frisk nok. Men en anden medarbejder kunne berette, at hun var fuldstændig nedkørt efter besøget. Jeg fortalte hende om dig og dit virke som formidler af helbredelse fra Gud.
Ja, tro kan jo flytte bjerge, som hun derefter selv formulerede det. Om hun er troende i den grad, ved jeg ikke. Jeg ved blot, at intet er umuligt for Gud.
Tro er nu en sær ting. På den ene side siges der, at uden tro ingen helbredelse. Selv oplevede disciplene mere end én gang det med den manglende tro. Og på grund af det blev de irettesat af Jesus.
Modsat beretter Paulus, at hedninge, som han missionerede iblandt, fik tro, efter at de var blevet helbredt.
En ældre, tidligere arbejds-kollega var på min opfordring til forbøns-møde hos Charles Ndifon, men oplevede ingen helbredelse.
Så kommer det store spørgsmål: ”Hvorfor oplever nogle helbredelse, mens andre bliver forbigået?”
Alt skal nok ses i et større perspektiv, som vi ikke evner at forstå med vores begrænsede sanser og forstand. At noget dårligt i sidste ende er gavnligt for os?
Det kunne være interessant at høre, hvordan man bliver healer som dig.
Må Gud forsat velsigne dig.
De bedste hilsener
M.
SVAR:
Uden forsoning er der ingen helbredelse
Kære M.
Lad mig begynde på denne måde:
– Jeg mener, at det er vigtigt hver dag at takke Gud for sundhed og for bevarelse af et godt helbred.
Men er man blevet syg, er det vigtigt at bede Gud om helbredelse. Disse to former for bøn er begge gode: altså bønnen om bevarelse og bønnen om helbredelse.
Du skriver også, at tro er en sær ting med hensyn til, hvornår troen er stor, og hvornår den er lille.
Jesus roste den store tro, når han mødte den. Det skete fx i Matthæus kap.8, vers 10, hvor han roser en romersk officers store tro.
Et andet sted nævner Jesus så, at troen på størrelse med et sennepskorn vil kunne flytte bjerge.
Men ikke engang så lille en tro havde disciplene på det tidspunkt. De havde nemlig ikke tro til at udfri den månesyge dreng (Matthæus kap. 4).
Men så gav Jesus dem vejen til en større tro. Vejen hed bøn og faste. Det hedder vejen også i dag.
Du taler om, hvad der kommer først: tro eller helbredelse. Du nævner, at begge dele kan være tilfældet, og det er sandt.
Der var fx en kongelig embedsmand i Kapernaum, hvis søn lå for døden. Han gik til Jesus efter hjælp, og sønnen blev helbredt. Denne beretning hos Johannes kap. 4, v. 43-53 slutter med ordene: ”Og embedsmanden og hele hans husstand kom til tro.” Det skete på grund af sønnens helbredelse.
Så er der sagen med din arbejdskollega og Charles Ndifon. Din arbejdskollega blev ikke helbredt. Ofte forventer man, at Gud helbreder øjeblikkeligt ved forbøn. Her og nu. Og når det ikke sker, opgiver man.
Mange store helbredelses-møder er måske i for høj grad lagt an på øjeblikkelige helbredelser.
For alle syge sker helbredelse bare ikke så let. Alle bliver ikke helbredt øjeblikkeligt.
For en del syge er guddommelig helbredelse en proces af længere varighed. Disse syge kan have det svært efter helbredelses-møder, for de mangler ofte vejledning og undervisning om sagen.
Udholdenhed hos den syge; men også hos forbederen er vigtigt. Gud forbigår nemlig ingen. Men det kan være svært at vente på helbredelse, når man er syg.
Hvorfor er det nu ikke alle, der bliver helbredt?
Der er mange årsager. Jeg vil blot nævne én vigtig årsag. Men den rummer så heller ikke hele forklaringen:
– Helbredelse er kommet til os ved Jesu forsoning på Golgata. Helbredelse modtages gennem vores villighed til forsoning med dem omkring os. Uden forsoning ingen helbredelse. Forsoning kan være svært.
Jeg synes, at denne kendte bøn også rummer en bøn om hjælp til forsoning:
”Forlad os vor skyld, ligesom vi forlader vore skyldnere.”
Til sidst: jeg er ikke healer. Jeg prøver blot at efterleve Jesu befaling om at være en discipel.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
MIN OPLEVELSE:
Kære Orla Lindskov
Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil dele min store glæde og oplevelse med dig.
I et års tid har jeg haft problemer med mit hjerte. Det var anfald, hvor hjerterytmen blev ustabil for derefter så at blive normal igen.
Efter ½ år var jeg til undersøgelse på hospitalet, og netop som undersøgelsen var i gang, fik jeg et anfald. Derefter kunne de så med sikkerhed give mig diagnosen: hjerteflimmer.
Jeg måtte indstille mig på et operativt indgreb gennem lysken til hjertet for at lamme de forkerte impulser fra hjernen, som var årsagen til anfaldene.
Orla, du bad for mig og sendte en salvedug, da du hørte om det. Derefter var jeg til møde i Kristent Centrum i Aalborg, hvor du bad for mig, og jeg blev virkeligt berørt.
Jeg var overbevist om, at Gud greb ind, og det er jeg stadig, for jeg får nemlig ingen anfald mere.
Siden har jeg været til scanning af hjertet, og den viste, at alt er normalt. Det er nu flere måneder siden, og min operation er aflyst.
Jeg er så taknemmelig over at opleve Guds kærlighed på denne måde. Jeg vil også sige dig tak, Orla, fordi du var villig til at være et redskab for Guds indgreb i mit liv.
Kærlig hilsen
Den taknemmelige.
