Ja, du må gerne tale om tro

”Må jeg sidde her?” spurgte kvinden, og jeg nikkede accepterende med mad i munden. Jeg var på en af de årlige kristne sommer camps. Et sted hvor man kan få fyldt op med inspiration og stærkt fællesskab. Dejligt! Men hvordan får vi flere nye kristne i vores land?

For ja, der er jo mange tusinde mennesker, der tager på sommer camps. Vi er faktisk ret mange praktiserende kristne her i landet. Men procentvis er vi ikke så mange. Og uanset hvad, så er vi ikke nok! Guds hjerte er jo, at alle skal komme til ham for at få tilgivelse og evigt liv og ikke gå fortabt. Så på den måde er der lang vej at gå.

Kvinden, som spiste ved siden af mig, fortalte, at hun havde inviteret sin nabo med i kirken. Og naboen havde faktisk været glad for at være med, fortalte hun smilende, men konstaterede så, at det ikke virkede som om, så mange andre kristne gjorde som hende – altså snakkede om tro med naboen.

”Nej, det er rigtigt,” tænkte jeg. Og det er lige præcis her, mange af os kan vokse åndeligt: Snak lidt mere med din nabo – også om troen. Inviter dem med i kirke eller måske endnu bedre: Til netværksgruppe eller grill i haven. Bed for dem, når de er syge. Del dine tanker og oplevelser ansigt til ansigt.

Vi har brug for at bryde tros-tabuet her i landet. Måske bliver din nabo ikke kristen, men det er altså lettere at snakke om store og svære spørgsmål med én, man kender lidt og respekterer.

Antallet af kristne i Iran og Kina vokser voldsomt, fordi troen bliver delt og udlevet der, hvor man er.

Jeg synes, vi kristne danskere skal blive bedre til at turde bryde ind i andres menneskers liv med vores unikke personlighed. Dybest set tror jeg faktisk, at de fleste ønsker det – bag facaden.

Lad være med at bruge den danske kultur som modargument. Vi kommer jo med en anden kultur, end den dominerende danske ”se-væk-kultur”.

Vores kultur skal være det, som Jesus var. Vi møder alle med åbenhed, kærlighed, sandhed og kraft. Ligesom Jesus.