Kirken vokser og trives
Ny bog afkræfter myten om, at mange forlader kirken. Sandheden er det stik modsatte.
Det passer ikke, at kirken er i krise, og de unge forlader den i en masseudvandring. Tværtimod har kirken aldrig haft flere medlemmer, fastslår en myth-buster bog.
I bogen ”The Myth of the Dying Church: How Christianity Is Actually Thriving in America and the World” fastslår Glenn T. Stanton, at kirken stortrives både i USA og på verdensplan. Både i antal og i procent af befolkningen står kirken nu stærkere end nogensinde – inklusive i kolonitiden.
Bibeltro kirker vinder
Men ikke alle typer kirker tiltrækker og fastholder kirkegængerne. Ifølge Stanton er amerikanerne mere tiltrukket af bibeltro kirker, hvor der tales klart om synd og frelse end af liberale kirker, hvor begge emner undgås.
Glenn T. Stanton fra organisationen Focus on the Family har forsket i kirkens situation både i USA og på verdensplan.
I et interview med Christian Headlines fortæller han om sin nye bog og dens konklusioner:
– Vi hører ofte, at kirken skrumper nu om dage – at unge forlader troen, og kristendommen forsvinder. Du siger, det ikke passer. Hvorfor?
– Da jeg udforskede emnet for at kunne skrive bogen, blev jeg meget overrasket over hvor stærke data, der findes om emnet. Det fortæller denne historie:
Kristendommen i dens bedste form, de troende, bibeltro menigheder, som kalder deres medlemmer til sandt discipelskab og levende lovsang, står meget stærkt og oplever endda vækst på nogle områder.
Men de problematiske typer af menigheder, som går på kompromis med ting som Kristi guddommelighed, at opstandelsen var en historisk begivenhed, som fornægter mirakler og ikke taler om ting som synd, abort og homoseksualitet – de kirker bløder millioner af medlemmer, og det har de gjort i årtier.
Så historien er, at vi må skille hveden fra ugræsset, men der er absolut ikke tale om en nedgang for kristendommen, fastslår Glenn T. Stanton.
Ikke-kristen kultur
Så Amerika er altså ikke ved at blive mere sekulær og vantro?
– Ikke når det handler om folket selv. Jo, vores kultur er præget af medierne, Hollywood og journalisterne. Men når det handler om folket, er der absolut ingen folkebevægelse mod vantroen.
Jeg læste for nylig en artikel fra et af de store konservative nyehdsmedier, som påstod, at ateismen er den største ”religiøse” gruppe i vores land. Men det er ikke engang tilnærmelsesvis sandt – er du gal! Pew Research Center oplyser, at kun tre procent af USAs befolkning er ateister.
Kun 4 procent er agnostikere. Der findes mange løgne, men det prøver jeg at ændre gennem min bog.
Nones og CEO-kristne
Vi hører meget om, at der bliver flere af de såkaldte “nones”, som ikke identificerer sig med nogen kirke-institution. Du påstår, at disse “nones” ikke repræsenterer et voksende antal af nye ikke-troende. Hvad mener du?
– Disse ”nones” er de mest misforståede og fejlrapporterede i hele denne historie. De fleste ledende religions-sociologer fra universiteterne understreger, at de hverken udgør en ny eller voksende kategori af ikke-troende.
Nones er overordnet dem, som aldrig har hørt rigtigt til i en kirke. Det er folk, som måske har sagt: ”Ja, jeg er metodist” eller ”Jeg er baptist” – men de er i virkeligheden bare CEO-kristne, ”Christmas and Easter Only types” (folk, som kun går i kirke til jul og påske, red.). Deres præst har aldrig vidst, hvem de var. Men nu, fordi de svarer i en bestemt type opinions-undersøgelse, svarer de ærligt, at de ikke har en reel forbindelse med nogen kirke.
”Nones” dækker bare en ny kategori, ikke nye ikke-troende. Undersøgelsen fra Harvard/Indiana og andre kilder forklarer, at der ikke tale om en voksende sekularisering af folk i USA.
Unge søger sandheden
Du afviser, at de unge forlader kirkerne i stort antal – at de mister interessen for troen. Hvad har du afdækket?
– Det er et meget interessant forskningsresultat i bogen.
For det første må vi erkende, at alle generationer har set unge køle ned mht. deres trosudøvelse.
Hvis du læser om puritanerne i kolonitiden, klagede de over den meget problematiske sekularisering af deres unge. Der har aldrig været nogen guldalder med gæve unge troende.
Tænk bare på børnene af de forældre, som havde direkte kontakt med Gud og hørte hans stemme. Kain, som dræber Abel, kan forstås som en person, der forlader troen. Det samme med ”Den fortabte Søn”. Ungdomstiden fører til mere ”uafhængighed” på mange af livets områder.
Det hører med til at bevæge sig ind i ens eget voksenliv. Der er intet nyt her.
Men sandheden er, at vi har flere unge i alderen 18-29, som regelmæsissigt går i kirke i dag end i begyndelsen af 1970’erne. Dengang havde man den virkelig fantastiske Jesus-bevægelse. Og hvor er de gået hen? De går til de mere konservative, levende bibeltro kirker.
Unge fravælger ikke bibelsk kristendom. Den taler til dem om tomheden i hjerte og sjæl, og netop det betyder noget for unge voksne.
Tro uden kompromiser
Folk siger ofte, at kristne må følge med tiden og holde op med at tale om synd, mirakler, og frelse, og at de skal acceptere homo-ægteskaber, seksuel frihed og abort, for at kirken ikke skal uddø. Du hævder det modsatte. Hvorfor?
– Det er et af de stærkeste og mest interessante undersøgelsesresultater i bogen. Jeg har inkluderet et kapitel, som jeg ikke havde planlagt oprindeligt. Det hedder “Stick a Fork in It: The Major Fail of Liberal Christianity.”
Det er på tide, at vi kalder liberaliserings-bestræbelserne i kirken en kæmpefejl. Folk stemmer med fødderne og forlader de liberale, kompromitterende kirker i stort antal. Nogle af dem skrotter bare troen, mens andre krydser gaden til en af de mere bibeltro kirker, som rent faktist tror, at kristendommen er sand.
To forskere fra Columbia University og UCLA undersøgte, hvilken kirke homofilt orienterede enkeltpersoner ville vælge. Det var meget pro-homo forskere – og de fandt til deres store chok, at disse mennesker var 2,5 gange mere tilbøjelige til at søge de konservative kirker, som ikke vakler i det bibelske syn på seksualitet. Disse forskere kunne ikke forstå, at erklærede homofile ville søge de ”bøsse-fjendske” kirker. Men måske oplever de både at blive godt modtaget, og at bibeludlægning og lovsang beriger deres liv.
Netop de mennesker, som ”regnbueflags-kirkerne” prøver at tiltrække, er ikke interesserede i kompromiser. Vi må aldrig glemme, at folk vil blive tiltrukket af den kærlige og sande præsentation af Kristi livgivende evangelium.
Det globale billede
Er der også godt nyt om kirken på verdensplan?
– Absolut. Philip Jenkins fra Baylor University er måske den ledende religionssociolog inden for situationen på verdensplan. Han siger, at den kristne kirke simpelthen eksploderer i de fleste dele af verden, især i det ”globale Syd”. Det sker på Det afrikanske Kontinent, i Sydamerika, Kina og i mange dele af Asien. Guds ord gør alt andet end at vende tomt tilbage!
Det er vigtigt, at vi tror på det ustoppelige arbejde, Helligånden gør. Det, han gjorde fra Pinsedag, hvor ”Herren hver dag føjede nogle til, som blev frelst” – det gør han stadig i dag. Hans karakter og magt gør, at han ikke kan andet. Kirken er i meget gode hænder!
Så mantraet ”Kirken er ved at dø” er ikke bare dårlig sociologi. Det er også dårlig teologi, slutter Glenn T. Stanton.