Kom ind i den gode cirkel

Païvi Heikkila fra Finland har været en inspiration for mange af os. Specielt når det gælder forbøn for byerne, hvor hun fik oprettet bønnegrupper i alle finske kommuner.

Men Païvi har også givet os et konkret billede til at forstå, hvad der sker i vores liv, når vi bliver åndeligt trætte – selv om vi er kristne. Hun kalder det Satans cirkel, for det er nederlagets cirkel:

Trinnene i den onde cirkel er altså: 1) Grublen over problemer, som fører til 2) Vantro, som medfører 3) Mangel på energi, 4) Beklagelser, 5) Bitterhed og had, 6) Depression, og til sidst 7) At vi trækker os tilbage fra Herren.

Hvis du opdager, at du er havnet i det sataniske hamsterhjul, så gælder det om hurtigt at hoppe over i Guds cirkel.

– Jeg har fundet, at det letteste er at hoppe direkte over i tilbedelse. Når jeg begynder at tilbede, hjælper Helligånden mig, så det er let at gå ind i bøn og tage trin inde i sejrscirklen, siger Païvi i sin bog ”Herren vil give jer byen” (Udfordringens forlag).

Trinnene i Guds cirkel er: 1) Læsning i Ordet, 2) Bøn, 3) Tilbedelse, 4) Troens bekendelse, 5) Troshandlinger 6) Vandring i kærlighed, 7) Herrens glæde.

– Begge cirkler virker ligesom hamsterhjul, siger Païvi. Hvert trin fører med stigende hastighed til det næste trin, og den stadigt øgende hastighed fører enten til en klar sejr eller til et mere klart nederlag.

Heldigvis er det muligt at bevæge sig fra nederlagets cirkel til Guds gode cirkel, som virkelig kan føre os fra nederlag til sejr.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Tak Gud for det!