Tager vi afstand fra et vrangbillede af Trump?

USAs præsident Trump og fru Melania kommer til Danmark på et officielt statsbesøg den 2.-3. september. De er inviteret af dronning Margrethe og skal naturligvis mødes med statsminister Mette Frederiksen.

Men istedet for at juble over, at verdens mægtigste leder vil besøge vort lille kongerige, fortsætter medier, kulturpinger og politikere med at nedgøre præsidenten.

De samme politikere og kulturpersonligheder har derimod ikke spor travlt med at demonstrere imod nogle af verdens værste diktatorer i Nordkorea, Kina og Mellemøsten.

Når også almindelige danskere udtrykker afsky for USAs præsident, er forklaringen, at især tv-medierne lige siden Trumps overraskende sejr konsekvent har fremstillet ham i et dårligt lys.

Hvorfor?

Noget af forklaringen er naturligvis, at Trump har en meget direkte stil, hvor han siger tingene påfaldende ligeud på bl.a. Twitter.

Men den vigtigste forklaring er, at Trump ikke var det politiske establishments kandidat.

Han var en protest-kandidat, som den frustrerede befolkning valgte på grund af mange års irritation over den politiske magtelite i Washington. Derfor truer han ikke blot Demokraterne, men også Republikanerne – og ikke mindst den del af pressen, som har siddet lidt for tæt på magten.

Vi er vant til at tænke på pressen og medierne som nogen, der skal tilstræbe at være objektive. Men i praksis er det desværre ikke tilfældet.

Op til valget var ca. 95 pct. af de amerikanske medier for Hillary Clinton. Når hun til trods for deres opbakning og enorme valgbidrag fra magteliten i erhverslivet alligevel tabte, viser det noget om, hvor stor frustrationen over og trætheden af de politiske meningsmagere er.

Valget af Trump var et folkeligt opgør imod den politiske klasse, som har sat sig på magten.

Et karaktermord

Det er naturligt nok, at oppositionen forsøger at angribe regeringen. Det kender vi også herhjemme. Men de fleste af os vurderer, at meget af det blot er parti-propaganda.

Men i USA gik medierne i ledtog med oppositionspolitikerne og skabte et karaktermord på den nye præsident.

Man beskyldte ham bl.a. for at have samarbejdet med russerne – som vi også har lært at hade.

Anklagerne er løbet ud i sandet, men der bliver altid noget skidt tilbage, når man sviner en person til. Og det var nok også hensigten.

Trump er ikke en sleben politiker. Han siger, hvad han mener. Han er entreprenør og skærer igennem og handler.

Han var tidligere lidt af en playboy – og begge de to store partier forsøgte at udnytte hans popularitet, for han var også et eksempel på den amerikanske drøm.

Men da han gik op imod det politiske establishment, blev han også kritiseret for flirt og kærlighedsaffærer, der lå 10-20 år tilbage.

Pressen mistede objektiviteten

I stedet for at tilstræbe objektivt at fortælle om fakta, er pressen gået i ledtog med oppositionen i en politisk kamp imod Trump. Det sker ved konstant at fremstille præsidenten i et dårligt, mistænkeligt lys. Ved at antyde, at han har noget at skjule. Ved at angribe hans personlighed.

Desværre er den danske presse og især tv-medierne fulgt i samme uprofessionelle spor.

Når man arbejder med journalistik, er der flere måder, man kan manipulere med nyhederne, så man får sin egen dagsorden frem. Man lyver ikke direkte med fakta, men man
* udvælger bestemte fakta frem for andre
* gengiver fakta, så de virker odiøse
* giver fokus og taletid til modstandere
* udvælger de værste udtalelser og billeder
* omtaler indirekte den person, man vil skade, som en klovn, et monster, en utroværdig person, mens ens ”venner” får lov at slippe afsted med værre udtalelser og opførsel.

Jeg har aldrig i mine 40 år som aktiv journalist oplevet, at medierne har manipuleret så skamløst. Og resultatet er, at de fleste mennesker nu har et vrangbillede af Trump.

Bedre end vrangbilledet

I virkeligheden har Trump klaret det over forventning i forhold til den shitstorm, som medierne i ledtog med hans modstandere har udsat ham for. Blot for nævne nogle resultater:

* Stop for Kinas forsøg på at overtage verdensøkonomien med Kinas statslige udnyttelse af billig arbejdskraft, ulovlig kopiproduktion og industrispionage. – Eksperter har i årtier advaret imod Kina, men EU har intet gjort. Tværtimod modarbejder man amerikanernes forsøg og taler naivt om frihandel for enhver pris.

* Forsøg på at stoppe Irans atombombe-planer og undertrykkelse af menneskerettigheder, samt eksport af islamisme. – EU forsøger tværtimod at samarbejde med Iran, ligesom Chamberlain, der naivt troede, han kunne samarbejde med Hitler om ”fred”.

* Nedkæmpelse af Islamisk Stat og et nyt samarbejde med nogle mellemøstlige stater (bl.a. Saudi Arabien) om at bekæmpe de rabiate islamister, som truer hele verden.

* Opgør med Nordkoreas atom-produktion og dets uhørte undertrykkelse af mennesker. Landet har i årtier været en trussel imod verdensfreden. Men ingen har gjort noget effektivt.

Udover alt dette har Trumps regering standset det kulturradikale angreb på de kristne kulturelle værdier, som var i fuld gang under hans forgængere. Og det er måske den virkelige grund til det afsindige had?

Jeg vil opfordre læserne til at skrive læserbreve i aviserne og blande sig i debatten, så vi kan få anstændigheden tilbage i medier og politik.