Jesus vækker vores desperation og kreativitet

(Læsetid: 5 minutter)
Af Orla F. Møller
Præst i Horsens Frikirke.
Gift med Helle.

Hvad er det for en mærkelig historie, Jesus fortæller her? Er det en legitimering af uærlig omgang med andres penge for egen vindings skyld?

Det er næppe det, Jesus mener; for i vers 10 (sætningen efter prædiketeksten) siger Jesus: ”Den der er tro i det små, er også tro i det store.” Så Jesus peger os helt klart i retningen af godt forvalterskab, men han gør det på en bagvendt måde.

Lignelsen er ikke en managementinstruks; det Jesus gør er at male et billede. Han fremkalder en stemning. Han gør det også i andre lignelser: Gud er jo heller ikke en selvoptaget dommer, der ikke vil hjælpe en enke (Lukas 18,2-7), eller en sur nabo, der ikke vil hjælpe en ven midt om natten (Lukas 11,5-8). Så lad os dykke ned i det, Jesus prøver på at sige her.

Er vi desperate nok?

Jesus inviterer sin tilhørere til at genkende en følelse af desperation. Her er en godsforvalter, der indser, at hans levebrød vil blive taget fra ham. Han har ikke lyst til at gå hjem til konen og bede hende sælge ud af sko og kjoler, så han må bruge sin indflydelse og sine midler til at skabe gode forbindelser på vej ind i fremtiden.

Denne desperation efter at sikre sin egen fremtid kobler Jesus op på sine disciples desperation efter sikre mennesker omkring sig en åben dør ind til Himlen. Vi, der lever så komfortabelt og trygt, er vi desperate nok efter at se Guds Rige bryde igennem? Holder vi igen og er overforsigtige – eller er vi klar til at bruge vores midler og evner til at række ud til dem omkring os, så de også kan lære Jesus at kende?

Desperation vækker vores kreativitet, og kreativitet ærer Gud, fordi den får os til at søge efter nye måder at sætte vores evner og viden i spil på. Er I kreative og tør I satse ressourcer på at invitere nye mennesker indenfor?

Gud er ødsel i sin gavmildhed

Jesus virker ikke til at være bekymret for den Herre, hvis egenkapital fik en lille bule, fordi forskellige skyldnere fik halveret deres gæld. Han havde åbenbart rigeligt at dele ud af. Gud har også rigeligt at dele ud af! ”Mit er sølvet, og mit er guldet, siger Hærskarers Herre.” (Haggaj 2,8)
Gud er ødsel i sin gavmildhed: ”I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.” (Mattæus 5,45).

Når vi står foran tronen ved tærsklen til evigheden, så tror jeg ikke, at Gud siger til os: ”Hvorfor var I ikke mere forsigtige, hvorfor sørgede I ikke for at spare på udgifterne?”

Jeg tror tværtimod, han vil sige: ”Hvorfor trak I ikke på flere af mine uendelige ressourcer?

Hvorfor kastede I jer ikke ud med vovemod og gavmildhed, ja, endda ødselhed i arbejdet med at udbrede mit Rige?!”

Begræns ikke Guds drømme for dig

Som ansvarlige forvaltere skal vi også være påpasselige og besindige, men under indflydelse af denne lignelse vil jeg gerne opmuntre dig til at drømme stort og satse vildt.

Præster og ledere: stop jer selv, næste gang I ved et ledermøde snakker om, at I ikke har råd, eller I er usikre på om et initiativ kan bære. Kast jer frimodigt ud i opgaverne, tal tro til hinanden og menigheden, så vil I se, hvordan Gud griber ind (1. Timoteus 4,15).

Du som er kristen: Lad være med hele tiden at sætte dig på bagerste række. Bed Gud om nye drømme og ny desperation. Træd ud i tro, meld dig på banen, forpligt dig – og se, hvordan Gud rejser dig op og gør dig og din familie til strålende lys i jeres nabolag og by (Esajas 60,1).

Tag og studér nogle af Jesu andre udtalelser i lyset af denne lignelse. At være en god og tro tjener af Jesus er ikke at holde lav profil, men at bruge løs af Guds ressourcer til at velsigne vores omgivelser.

Søndagens tekst: Luk. 16: 1-9

Om måden at bruge penge på

1 Jesus fortalte nu følgende historie til disciplene: »En rig godsejer havde ansat en forvalter til at bestyre sit gods. Nogen tid efter blev han underrettet om, at forvalteren var uærlig og brugte løs af hans penge. 2 Derfor kaldte han ham ind til sig. ‘Hvad er det, jeg hører om dig?’ sagde han. ‘Nu skal du afslutte alle dine regnskaber, og så bliver du fyret!’ 3 ‘Hvad skal jeg dog gøre?’ tænkte forvalteren. ‘Nu mister jeg mit job. Jeg kan ikke klare hårdt fysisk arbejde, og jeg vil ikke være bekendt at gå rundt og tigge. 4 Vent lidt! Nu har jeg det! Jeg må sørge for at have nogle venner, som kan hjælpe mig, når jeg ikke har flere penge.’ 5 Derfor tilkaldte han en efter en alle de folk, der stod i gæld til godsejeren. ‘Hvor meget skylder du?’ spurgte han den første. 6 ‘100 tønder olivenolie.’ ‘Godt, her er gældsbeviset. Sæt dig straks ned og ret det til 50.’ 7 ‘Og du,’ spurgte han den næste, ‘hvor meget skylder du?’ ‘100 tønder hvede.’ ‘Okay, skriv 80 i stedet for.’ 8 Da godsejeren hørte, hvad hans uærlige forvalter havde fundet på, roste han ham for hans klarhjernede initiativ.« Jesus fortsatte: »Denne verdens børn behandler folk af deres egen slags med større skarpsindighed, end lysets børn gør. 9 Og jeg siger til jer: Pas på, hvordan I bruger denne verdens materielle værdier. Brug dem til at skaffe jer venner og vinde dem for Guds rige. Når penge ikke længere har gyldighed, så vil disse venner tage imod jer i de evige boliger.«

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Læs også