Borgerbomben om trosfrihed

’B36’ blev det lovforslag kaldt, som for et par år siden gav ganske almindelige, danske borgere mulighed for at fremsætte deres eget ’beslutningsforslag’ i Folketingssalen i selveste regeringspalæet, Christiansborg.

Den korte betegnelse ’B36’ lød som type-beskrivelsen på et bombefly under Anden Verdenskrig – og Folketingets Administration er faktisk blevet tæppebombet med borgerforslag siden den nytårsmorgen 2018, hvor det trådte i kraft.

I maj 2019 kastede jeg selv en borgerbombe af svær kaliber under betegnelsen ’Trosfrihedsloven’. Sprængladningen blev straks afmonteret af Folketingets jurister, som advarende gav dette borgerforslag en såkaldt ’anmærkning’ med på vejen. ”Der er mulighed for, at dette lovforslag om ’Trosfrihedsloven’ (citat): ’falder uden for rammerne af grundlovens 70. paragraf,” skrev de, og dermed åbnede de for den første salve af spærreild mod de borgere, der ville give det deres støtte. Hvem vil sige ’ja’ til et borgerforslag, som på forhånd (rent juridisk) synes at være dødsdømt?

En af Udfordringens læsere har imidlertid anmodet redaktionen om at give mig spalteplads, så at jeg kan forklare mig – og jeg tager med stor tak mod tilbuddet om at skrive denne kronik.

Mit ærinde er at fremlægge fem punkter, som hver for sig burde få en hvilken som helst læser af disse linjer til (inden solen går ned) at give borgerforslaget om trosfrihedsloven sin støtte.

I skrivende stund har ca. 500 danskere givet deres ’ja’. Det er præcis én procent af det fordrede antal (50.000), der åbner døren til folketingssalen. Kun et mirakel kan få 49.500 andre danskere til at følge trop – og selv da er kampen ikke til ende. I det tilfælde står Folketingets jurister parate med grundlovens 70. bestemmelse. Har de ret i, at borgerforslaget om trosfrihedsloven kunne være forfatningsstridigt?

Dette er det første af mine fem punkter, som jeg i denne kronik vil søge at besvare. Lad mig derfor forklare:

1. Den omtalte grundlovsparagraf erklærer, at (citat): ’ingen kan på grund af deres trosbekendelse berøves adgangen til deres borgerrettigheder’.

Statens embedsmænd gør i forbindelse med denne sag en stor historie ud af ’et ligestillingsproblem’, der ikke nævnes med ét ord i den omtalte paragraf. Bestemmelsen anvender kerneordet: ’berøves’, hvilket vil sige, at der må være en røver! Grundlovens § 70 er – mener jeg – en beskyttelse af borgeren mod statens stadige røvertogt – og det er netop dette borgerværn, som borgerforslaget om trosfrihedsloven søger at fastholde. Derfor er embedsvældet på vagt og ’blacklister’ på forhånd et forslag, som søger at komme statens røveriske hensigter til livs.

2. Mit andet punkt er, at borgerforslaget åbenlyst tager en stilling mod den voksende LGBT-propaganda, som blev hyldet af landets statsminister på grundlovsdagen 2018, hvor han på Regnbuepladsen i København med en regnbuepjece i hånden og med regnbuebanneret vajende over sig, fremlagde et regnbueprojekt på 25 mill. kroner, som over 36 måneder bl.a. skulle fremme regnbueundervisningen i de danske børnehaver og grundskoler (1.8 millioner var sat til side for at bekæmpe ’anderledes tænkende’).

Mit borgerforslag gør det imidlertid klart, at en sådan undervisning om en ny familiestruktur, som (med støtte fra specielt trænede LGBT-teatergrupper) skal hjælpe børnene til at ’springe ud som tilhørende et andet køn’, forinden bør have forældrenes accept.

3. Mit tredje punkt er, at regeringens ønsker om at ville indføre lovbestemmelser om, at børn på seks år fremover kan få udstedt nyt cpr-nummer på borgerservice (og dermed skifte køn), er det rene vanvid! Dette tillader jeg mig at anføre uden kommentarer. Enhver fornuftig borger må kunne indse, hvor en sådan regeringsbeslutning fører hen!

4. Mit fjerde punkt er, at alle troende borgere i Danmark (nu mere end nogensinde) skal holde øjne og ører åbne med hensyn til, at staten fremover vil bestemme, hvad præsten skal prædike i kirken! I Frankrig genoptog de folkevalgte politikere efter sommerferien dette emne, der nu breder sig som en præriebrand til andre nationer.
Paris vil have en lov gennemført inden årets udgang, som forbyder en prædikant at forkynde omvendelse over for homoseksuelle. Gør han det, skal han to år i fængsel og betale en bøde på op til en kvart million kroner.

Med andre ord: Apostelen Peter skal ikke vove at gentage den prædiken, som han for 2000 år siden holdt på pinsedagen i Jerusalem. Efter sit budskab om omvendelse råbte han: ”Lad jer frelse fra denne vanartede (græsk: ’perverse’) slægt!” (Ap.G.2:40)

Hvis apostelen med disse ord henviser til, hvad han senere understregede i sit 2. brev (i Ny Testamente), så ville han i ’’Dagens Danmark’ gøre bedst i at holde en lav profil. Her skriver han nemlig uforfærdet, at (citat): ’byerne Sodoma og Gomorra dømte Gud til ødelæggelse og lagde dem i aske, idet Han satte dem til advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende tider” (2.Pet.2:6).

5. Mit femte punkt peger på artikel 16.3 i FN’s Menneskerettighedserklæring, der siger, at (citat): ’Familien er en grundlæggende, naturlig enhed i samfundet, hvilket giver den ret til at blive beskyttet af staten’. I borgerforslaget gør jeg opmærksom på, at den ’naturlige enhed’ er og forbliver far, mor og børn, og at den internationalt fordrede beskyttelse i Danmark udarter sig til en intens overvågning, hvor politiet nu opfordres til at efterforske kristne familiers opdragelsesmønster.

Kristne forældre kan herefter blive slæbt for retten, hvis de søger at opdrage deres børn i den kristne tro. ’Psykisk vold’, kalder man det – og det på trods af, at der ikke foreligger så meget som skyggen af en episode, der kunne omfattes af straffelovens § 244 eller § 245 (der omtaler dette begreb).

Lad mig til slut sige, at det ville have været at foretrække, om en samlet flok af danske borgere i fællesskab kunne have fremlagt dette borgerforslag. Det ville have givet det mere vægt. Men det tillader lovgivningen ikke! Kun ’den enkelte borger’ kan indsende et sådant forslag.

Imidlertid har jeg som formand for foreningen Med Grundlov Skal Land Bygges, fået bestyrelsens ’ja’ til at fremlægge den borgerforslagstekst, som jeg præsenterede på en generalforsamling i april 2019 i Horsens. Dette har jeg gjort ud fra det advarende ord, som profeten Ezekiel lader lyde:

”Når jeg siger til den gudløse: Du skal visselig dø! Og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd” (33:8)…

Vor kære, afdøde gospelsangerinde, Signe Walsøe, sendte fra sit dødsleje i Slagelse borgerforslaget om trosfrihedsloven til hele sit netværk med ordene: ”Dette er en alvorlig sag.”

Hun skrev musikken til det korte digt, som jeg havde forfattet under titlen: ’The rainbow belongs to God’ (Regnbuen tilhører Gud). På et par døgn ramte denne video 30.000 mennesker i USA. Mit sidste ord er derfor: ”Gå hen og gør ligeså!” (Videoen kan under adressen: ’The rainbow belongs to God’ hentes på YouTube – for sammen med en kopi af denne kronik at ramme en stor flade i Danmark).

Det er en alvorlig sag.
Gør noget ved den i dag!