Jesus taler den lidendes sag

(Læsetid: 5 minutter)
Jesus har omsorg for vores behov – både de åndelige og de fysiske behov. Derfor må vi også frimodigt gøre som den døvstummes venner: Vi må bringe vores medmennesker til Jesus.

I den kommende tid fejres der høstgudstjenester i mange af landets kirker. Efter høsten takkes Gud for den omsorg, han har vist ved at lade høsten give udbytte. Han er den, der skaber liv og lader afgrøderne vokse – både markens korn og køkkenhavens grøntsager. Netop Guds kærlighed, omsorg og skabelse spiller en central rolle i søndagens tekst.

Her bliver en døv, der også har svært ved at tale, bragt til Jesus. Da Jesus præsenteres for den døvstumme mand, ser han, hvilken smerte og hvilke udfordringer den manglende hørelse og taleevne har forvoldt. Jesus genkender med det samme mandens lidelse. Han lider med manden.

På den døvstummes side

Jesus tager den døvstumme til side og illustrerer med sine hænder, hvad han vil gøre for manden. Herefter vender Jesus sig til Gud, og sukker. Jesus vender sig til Gud sammen med den døvstumme. På den måde stiller Jesus sig på den døvstummes side over for hans Fader i himmelen og sukker over, at denne mand må leve med døvheden.

For Jesus kender til Guds oprindelige skabelse af mennesket. Jesus var selv med til at skabe de første mennesker i Guds billede, og derfor ser han, hvor smertelige konsekvenser syndefaldet har haft i verden.

Han ved, at der er noget galt med den verden, vi lever i. Alting er ikke, som det burde være. Mennesker lider, og egoisme og svigt er faste elementer i vores hverdag.

Men Jesus taler den lidendes sag over for Gud. Hebræerbrevet fortæller om, hvordan Jesus er blevet ypperstepræst for Guds folk.

Jesus er altså blevet den, der vil repræsentere os hos Gud Fader, og det kan han gøre med ægte medfølelse, fordi han selv har været menneske. Endda et menneske, der oplevede svigt, ensomhed, lidelse og en død, som blev anset for ydmygende og skamfuld.

Vi må bringe vores medmennesker til Jesus

Hvornår har du sidst stået over for et menneske, hvis svære situation fremkaldte dyb medlidenhed i dig?

Ikke en overlegen medlidenhed, hvor du i højere grad glæder dig over, at det ikke er dig, der oplever situationen, men den medfølelse, hvor du sætter dig i den andens sted og mærker, hvordan det menneskes liv må være. Den medfølelse, hvor noget af den andens smerte bliver din. Sådan lider Jesus med den døvstumme. Og sådan lider Jesus med os.

Jesus har omsorg for vores behov – både de åndelige og de fysiske behov. Derfor må vi også frimodigt gøre som den døvstummes venner: Vi må bringe vores medmennesker til Jesus. Det er den gave, vi har i bønnen. Der har vi mulighed for at bringe os selv og vores næste til Jesus og bede ham om at handle.

Se til Ham, som gør alting vel

I beretningen helbredes den døvstumme mand efter Jesu ord. Jesus siger: “Luk dig op!”. Det var selvfølgelig talt til mandens ører og tunge, men også til mandens sind. Da manden helbredes, åbnes hans sind også op over for Gud og Guds ord til ham.

De omkringståendes udbrud fortæller os, hvordan de tolkede det, de så. De siger: “Se, han har gjort alting vel”. Det klinger af de ord, der bruges, da Gud iagttager alt det, han har skabt (1. Mos. 1,31). Dengang var det skabte ikke ramt af syndefaldets ødelæggende konsekvenser, og netop denne tilstand vil Jesus bringe tilbage. Et lille skridt blev taget med helbredelsen af den døvstumme, men en dag skal alting virkelig gøres vel.

Når Jesus kommer igen, så vil han endegyldigt gøre alting vel. Da skal synden, døden og lidelsen ikke længere have plads. Indtil da må vi komme til ham og bringe vores medmennesker til ham i bøn.

Vi må både bede ham om at helbrede, men også om at åbne vores ører og sind for Guds ord til os. De ord, der skaber tro, så vi – ligesom de omkringstående i teksten – kan forstå, hvem Jesus er. At han er den, der gør alting vel.

Søndagens tekst: Mark. 7: 31-37

Jesus helbreder en døvstum mand, som ikke var jøde
31 Fra Tyrus gik Jesus via Sidon til Dekapolis’ egne øst for Genesaret Sø. 32 En døv mand, der tillige havde svært ved at tale, blev ført hen til ham, og man bad Jesus om at lægge hænderne på ham og helbrede ham. 33 Jesus tog ham lidt afsides og stak fingrene i ørerne på ham. Dernæst spyttede han på fingrene og rørte ved mandens tunge, 34 så op mod himlen, sukkede dybt og sagde: »Luk dig op!« 35 Straks kunne manden høre alt, hvad der blev sagt, og det, der havde hæmmet hans tale, forsvandt, så han kunne tale tydeligt. 36 Jesus forbød de tilstedeværende at sige det til nogen. Men jo mere han forbød det, desto ivrigere fortalte de om det, 37 for de var ude af sig selv af forundring. »Han kan ordne alt!« sagde folk til hinanden. »Han helbreder både de stumme og de døve.«

Teksten er fra bibelen på Hverdagsdansk

Læs også