Kim Kardashian: ’Kanye West er frelst og holder gudstjenester’
Til tv-showet ’The View’ fortæller realitystjernen Kim Kardashian, at hendes mand, rapperen og tøjdesigneren Kanye West, er blevet ”genfødt og frelst af Kristus”.
Det skriver Christian Post.
Kim Kardashian fortalte, at Kanye West ofte optræder som vært ved pop-up gudstjenester. Han bidrager således sammen med sin gospelgruppe, Sunday Service, til gudstjenester i hele USA.
“Kanye startede med det for selv at få det bedre. Det var en personlig ting og bare for venner og familie,” fortæller Kim Kardashian og tilføjer: “Han har oplevet en fantastisk udvikling ved at blive genfødt og frelst af Kristus.”
– Det er en kristen gudstjeneste, ligesom en musikalsk tjeneste. De taler om Jesus og Gud, forklarer Kim Kardashian.
Efter masseskyderiet i Dayton holdt Kanye West den 24. august en gospelgudstjeneste til ære for ofrene.
Kim Kardashian, som læser jura, ledsagede sin mand og brugte anledningen til at fremhæve vigtigheden af reformer inden for fængselsvæsenet.
Kanye West udgiver et nyt album med titlen ”Jesus Is King”, som har release den 27. september. Dette album er fyldt med referencer til Jesus og det kristne liv.
Møderne med Sunday Service startede i år, og der er søndag efter søndag arrangementer med gospel, bøn og prædiken ved en af præsterne i den by, hvor arrangementet holdes.