Kristne Friskoler påvirkes af pres på kristendomsfaget
Kristne Friskoler kan forvente øget tilgang, hvis regeringens støttepartier får held med at ændre faget kristendom til en bredere religionsundervisning allerede fra 1. klasse. – Men det er sørgeligt, at det går den vej, siger Thorkild Bjerregaard fra Foreningen af Kristne Friskoler.
I mandags kom det frem, at Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er klar til at bakke op om ændringer, der skal indføre undervisning om andre religioner allerede fra 1. klasse i folkeskolen.
Regeringens støttepartier forholder sig konkret til et forslag fra Religionslærerforeningens formand, John Rydal, der mener, at faget skal omdøbes fra ”kristendomskundskab” til ”religion”, og hvor faget gøres obligatorisk.
Hos Foreningen af Kristne Friskoler følger man udviklingen tæt, da ændrede krav til undervisningen i Folkeskolen også vil smitte af på friskolerne, selv om de har mulighed for at tilpasse mål og planer for undervisningen til skolens værdigrundlag.
– Vi vil være meget betænkelige ved, om det skulle ramme os som kristne friskoler, siger Thorkild Bjerregaard, formand for Foreningen af Kristne Friskoler.
– Principielt lærer vores elever det samme som i folkeskolen. Som regel vælger vi dog at have dobbelt antal kristendomstimer, så hvor de har én time om ugen, så har vi en ekstra time oveni.
Kan betyde flere elever
Et drastisk udvanding af faget kristendomskundskab kan ifølge Thorkild Bjerregaard i yderste fald føre til en øget søgning til de kristne skoler. Det har man oplevet ved tidligere ændringer i folkeskolen, som har ført til pres på de kristne værdier.
– Vi har oplevet forældre, der har henvendt sig og sagt: ”Nu er det nok med folkeskolen”. Det har ikke været en voldsom folkebevægelse, men det skader ikke i forholdet til antallet af ansøgninger.
Mister vores værdier
En udsigt til flere elever i foreningens 34 medlemsskoler ændrer dog ikke ved, at han helst så, at kristendommens betydning i samfundet blev styrket og ikke svækket.
– Det er sørgeligt, at det går den vej, at nogle partier vil ændre fagets position. De danske værdier hviler på de kristne værdier. Jeg frygter, at dette vil være med til at gøre samfundet mere rodløst.
På den lange bane kunne det være med til at fremme frygten for de fremmede, hvor man bliver bange for de fremmede kulturer, der kommer til landet. Her har vi brug for at besinde os, siger Thorkild Bjerregaard, der til daglig er skoleleder på Midtjyllands Kristne Friskole.
16 procent af danske skoleelever går på en friskole. 7.624 af dem gik i 2018 på en skole med tilknytning til Foreningen af Kristne Friskoler.
