Læge frikendt for drab efter eutanasi til dement

Distriktsdomstolen i Haag frikendte sidste onsdag en læge, der i 2016 gav aktiv dødshjælp til en dement kvinde Hun havde fire år tidligere skrevet, at hun ønskede at dø, hvis hun skulle på plejehjem.

I sit livstestamente havde kvinden dog fået tilføjet, at hun selv skulle gentage ønsket om eutanasi. Derfor blev der rejst tvivl om, hvorvidt hun reelt havde givet sin tilladelse til dødshjælp, og sagen kom i retten. Men dommeren fastslog, at lægen havde handlet efter loven.

Denne afgørelse er af principiel karakter,
og mange frygter nu, at den kan danne præcedens.

Kæmpede imod

Anklagemyndigheden mente, at lægen skulle have sikret sig, at kvinden virkelig ønskede at afslutte sit liv. I den pågældende sag fik den 74-årige kvinde – uden at vide det – først et beroligende middel i kaffen. Det virkede dog tilsyneladende ikke. Kvinden satte sig nemlig efterfølgende til modværge, så familiemedlemmer måtte holde hende fast, da lægen gav hende den dødelige indsprøjtning.

Udenlandsk interesse

I Belgien har man fulgt den hollandske retssag med interesse. Her tillader man endnu ikke aktiv dødshjælp til demente, men flere sager venter på afgørelse ved belgiske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Belgien tillader derimod dødshjælp til børn.

I Canada tillader man også aktiv dødshjælp, og de læger, som vil medvirke til det, kan findes på en liste. Nogle af disse læger har dog senere fortrudt og ønsket at blive slettet fra listen.

For at komme i betragtning til assisteret selvmord i Canada skal en patient have en ”alvorlig og uhelbredelig sygdom”, lide fysisk eller psykisk og efter lægeligt skøn have udsigt til at dø en naturlig død inden for overskuelig tid.

Advokater har anbefalet lægerne at vente i en seks måneders periode, når de planlægger en patients død. Men der er stadig mange gråzoner i vurderingen.

Dansk lægeforening imod

I Danmark afviser Lægeforeningen aktiv dødshjælp.
På foreningens hjemmeside forklares forskellen mellem aktiv og passiv dødshjælp. Samtidig understreges det, at:

”Aktiv dødshjælp er strafbart i Danmark, og Lægeforeningen ønsker ikke en legalisering.”

To slags dødshjælp

Ved aktiv dødshjælp forstår man en handling, som bliver foretaget forsætligt med det formål at fremkalde døden. Det kan fx. ske ved at give et dødbringende stof eller ved at give midler, som på længere sigt vil føre til døden.

Ved passiv dødshjælp forstår man at undlade at iværksætte foranstaltninger, som man må formode at kunne forlænge patientens liv. Det kan fx. være at afbryde respiratorbehandling af en bevidstløs person eller at opgive en penicillinbehandling af terminalt syge patienter.”