Mit barnebarn synes, jeg er gammeldags

Kære Poul Henning
Mit barnebarn har spurgt mig om, hvorfor jeg er så gammeldags. Nu vil hun slet ikke besøge mig til jul. Hun er en sød og dygtig pige på fjorten år, og vi har altid haft det godt sammen.

Vi plejer som familier at være sammen til jul, så hendes reaktion rammer mig hårdt. Det handler om, at hun har en tre år ældre kæreste.

Kæresten skal med på juleferien hos mig, og her har jeg sat hælene i. Jeg synes ikke, at det er passende, at to store børn skal overnatte sammen i mit hjem. Min datter, som er mor til pigen, synes jeg er for gammeldags. Er jeg det?

Med venlig hilsen
Erna Pedersen

Kære Erna Pedersen
Som teenager er venner og kæreste ofte vigtigere end familie. Du kunne derfor vende det positivt og glæde dig over, at dit barnebarn er så glad for sin mormor, at hun fortsat gerne vil komme hjem og nu endda tage sin kæreste med.

Hun er så stolt af dig, at du og hendes kæreste nu for første gang skal mødes. Det er da stort.
I ungdomstiden er der mange hormoner, der farer rundt.

Der kan godt være lidt kuk i hormonkassen, det var der også for os andre. Identitetsdannelse og dette at finde sit fundament og åndelige ståsted er i fuld gang.

Midlertidig ombygning

For os voksne er det sundt og sandt at tænke, at de unge har et skilt på hovedet, hvor der står: Lukket på grund af midlertidig ombygning. Dermed mener jeg, at du skal være meget nådig og barmhjertig. De unge skal nok finde vej. At være forelsket og ung er en naturlig ting.

Det seksuelle hører til i ægteskabet, sådan ser Bibelen og vi ”gammeldags” folk på det. Gud har skabt sex, og det er en smuk ting.

Vi kristne skal være stolte af, at vi ikke selv skal opfinde vores etik og holdninger. Vi har i tro modtaget et liv i Kristus og hans ord, som sætter os fri til at leve sandt og sundt.

Det handler ikke om at være gammeldags. Det handler om glæden ved at hvile i et Gud givent fundament.

Konflikt kan undgås

Hvordan dit barnebarn og kæreste ser på dette emne, ved jeg ikke. Du kan i kærlighed dele din holdning, hvis du oplever, du skal gøre det. Du bestemmer naturligvis ingenting i din datters hjem, men kun i dit eget hjem. En mulighed var, at de to unge sover på hver sit værelse i dit hus i juledagene.

Jeg tænker, at der er en optrappet konflikt, som med Guds kærlighed og visdom kan undgås. Både du og dit barnebarn er kede af det. Der er alt for meget på spil. Tænk på alle de gode år og alle de minder, I har haft sammen.

Du skal ikke forsvare dig og tænke, at du er gammeldags. Du er en kristen, der har den etik og de holdninger, som Bibelen anviser. Så enkelt er det. ”For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.” (2Tim.1,7).

Bed Gud om hjælp. Ring da til dit barnebarn og fortæl om din kærlighed til hende og hendes kæreste. Fortæl at de altid også i julen er hjerteligt velkomne hos dig. Forklar dernæst, at de må leve med den detalje, at de får hver sit værelse. Julen er glædens fest. Mon dog ikke, at det kan løse op i konflikten?

Med venlig hilsen
Poul Henning