Styrk dit parforhold i Aabenraa
Psykolog Mattias Stølen Due har de seneste 10 år holdt mange foredrag, parterapier og parkurser (PREP) og har også været med til at udvikle det forebyggende koncept Par-tjek i samarbejde med Aarhus Universitet.
Han er direktør for Center for Familieudvikling, en non-profit NGO, som arbejder for at styrke trivsel og skabe trygge familierelationer.
I 2015 udgav Mattias bogen ´Pas på parholdet’, som er oversat til tre sprog, og den 23. november slår han et smut forbi Aabenraa for at give par en saltvandsindsprøjtning med oplæg omkring kommunikation, gensidig forståelse og parforholdets udfordringer og natur.
Det sker på Frøforsyningen og arrangeres af Aabenraa GospelFamily og Aabenraa GospelFællesskab.
Dagen starter kl. 9.30 og er for alle interesserede par, uanset om man er i et nyt forhold eller har været gift i mange år. Arrangørerne sørger for mad og tændte stearinlys.
Dagen sluttes af med festmiddag og underholdning og koster 800 kr. pr. par.