’Danskerne er åbne for at tale om tro på Jesus’

Danskernes åndelighed og åbenhed for at tale om kristendom blev sat under lup på FrikirkeNets Lederkonference i Kolding i sidste weekend.

Den 8.-9. november samlede FrikirkeNet 250 præster og ledere til sin årlige Lederkonference. Her havde man inviteret en panel bestående af redaktør og tv-vært på DR Christoffer Emil Brun, folketingsmedlem Mads Fuglede (V), bestsellerforfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky og frikirkepræst Tonny Jacobsen fra Vejle.

Formålet var at tage den åndelige puls på danskerne anno 2019. Her lagde frikirkepræsten ud.
– I Danmark har vi en afkristning i den betydning, at forståelsen af det kristne budskab, de kristne grundfortællinger er klart for nedadgående, sagde Tonny Jacobsen, der mener, at det ikke blot er i samfundet, men også i kirkerne, at kendskabet til Bibelen er svækket.

– Alligevel har vi en kristen forståelsesramme. Selv om folk ikke bekender sig til det, så er menneskesynet om ligeværd, personlig frihed og alles lige adgang til loven forankret i kristendommen.

Ikke gennem lovgivning

Præsten fra Bykirken i Vejle ser dog en større åbenhed for at tale om den kristne tro i det offentlige rum, som skaber et håb om en revitalisering af kristendommen.

– Det sker ikke oppefra og ned. Det starter ikke på lovgivningsniveau. Det starter nede fra og op gennem konkrete trosfællesskaber, der lever det ud og sætter det ind i vores kultur, sagde Tonny Jacobsen.

Morgenbøn forskrækkede

Forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky oplever, at mange danskere har en åbenhed for overhovedet at kunne tale om tro og kristendom.

– Der er en åbenhed for at lytte til folk om det at tro på Gud, fortæller Anne-Cathrine Riebnitzsky og refererer til, at der blev gjort store øjne, da hun for år tilbage fortalte, at hun beder til Gud hver morgen. – Men nu bliver de ikke længere forskrækkede.

Bekymret for de unge

Hun mener, at åbenheden vil præge atmosfæren i det offentlige rum mange år fremover. Hvor hun overordnet set ikke er bekymret for den åndelige temperatur, ser hun også nogle bekymringspunkter. Særligt i måden vi behandler hinanden på.

– Det handler meget om sprogbrug. På de sociale medier er der nogle, som taler meget grimt uden at være klar over, at disse ord påvirker vores hjerner i forhold til, hvad der bliver almindeligt, siger Riebnitzsky, der også er bekymret for åndeligheden hos curling-generationen.

– Man har været udsat for talentshows. Det er ikke længere godt nok at være bager. Hvor er normaliteten og det gode liv blevet af? spurgte forfatteren. – Lykken opnås ikke ved at være berømt.

DR-redaktør og -vært Christoffer Emil Bruun var tidligere ansat på dagbladet Politiken. Her skrev han for få år siden nogle artikler om kristendommens betydning i vores samtid. I en lederartikel roste han den nye pave. Det skabte en lang diskussion.

– Det var interessant at se, hvad der skete, når man skrev om kristendommen. Jeg skrev navnet Jesus, og bare det virkede som en mindre eksplosion i det kulturradikale miljø, fortalte Christoffer Emil Brun.

Jesus var forbudt

Nogle kritiserede ham, men han oplevede, at mange roste ham for at lukke op for et felt, der i avisen havde været nærmest forbudt i 100 år.

Christoffer Emil Brun forklarede, at skellet mellem det moderne gennembrud og de åndelige strømninger i slutningen af 1800-tallet var gradvist blevet opløst op gennem det 20. århundrede, så det ser helt anderledes ud i dag.

– Der er ikke modsætningsforhold mellem kristen tro og kulturradikale, sagde Christoffer Emil Brun og henviste blandt andet til klimaudfordringerne som et projekt, hvor det er åbenlyst at stå sammen.

De rodløse er skræmte

Mads Fuglede, der sidder i folketinget for Venstre, lagde en mere dyster tone i sin åndelige temperaturmåling. Hans personlige udgangspunkt for tro er formet af flere danske højskoler.

– Den kobling man finder hos især Grundtvig, den nationale fortælling og familiefortællingen i troens rum, kunne jeg se mig i, fortalte Mads Fuglede, der begræder, at flere højskoler har mistet deres forbindelse til det kristne ophav.

– Når jeg ser, at vi som et folk rundet af kristendommen kaster vrag på vores grundtvigianske arv og kristelighed for at lade andre mere udvandede afguder tage over, så er det der, jeg har været mest bekymret, sagde Fuglede. Han møder ofte en berøringsangst over for troen, som han forklarer med samfundets rodløshed.

– De mest skræmte over for de troende er dem, der er mest rodløse. De har deres største frygt i hjertet. De kender ikke trygheden, at man allerede er i nogens favn. Derfor bliver det sygt panisk og udgrænsende.