Allerede 90 tilmeldte til Plus-Oase til sommer
Allerede to uger efter en annonce i Udfordringen har Plus-Oase fået 90 tilmeldeinger til sommerlejren i uge 27 i Odder.
– De fleste værelser på Rudehøj Efterskole er nu optaget, men der er fortsat et større antal værelser på Handelsfagskolen i Odder, som vi kan råde over.
Desuden er der god plads til camping, fortæller Jens Chr. Olesen, der selv tager til takke med en sovesofa på Oase-kontoret i den uge.
Det er 3. gang, der holdes Plus-Oase, og antallet er hvert år steget. Det er dog fortsat meningen, at det skal være en mere overskuelig lejr end den store SommerOase, der holdes i uge 29 i Hatting ved Horsens.
Her kom der i 2019 over 5.000 deltagere og gæster, ligesom på SommerCamp i Mariager.