Brug den tro du har

Disciplene kommer hen til Jesus. Deres ønske er udtrykt meget enkelt: ”Giv os mere tro!” Jeg har været det samme sted flere gange. Især, når jeg har stået over for ting, jeg synes var umulige.

Gud tillader at vi kommer til at stå i situationer, som presser os, strækker os eller får os til at føle os magtesløse. Jeg husker en gang for 15 år siden, at en fra menigheden kom og spurgte, om jeg ville bede for hans ryg. Han havde mange smerter, og nu opsøgte han kirken, hvor jeg var præst, for at få hjælp fra Gud gennem min forbøn.

På det tidspunkt var jeg vant til at bede mange og lange bønner. Jeg elskede lovsangens tilbedende atmosfære, jeg nød stemningen på et bedemøde. Da jeg gik på universitetet, var jeg med til at starte en kristen bønnegruppe.

Senere var jeg med i en fælleskirkelig gruppe, der startede bøn rundt omkring på Fyn. Jeg har også været med til andre gode landsdækkende bønne-initiativer.

Nu stod jeg over for et menneske, som satte liden til, at jeg kunne bede for ham til helbredelse. Jeg ville hellere ville have krøbet i et musehul. Ansvaret var jo stort, når man skulle bede om noget så konkret, og målbart.

Jeg måtte tage mig sammen, mande mig op og bruge alle kroppens og sindets ressourcer på en og samme tid og sende dem op til Gud i en blanding af bøn og de bedste bibelvers for at få Ham til at vise en særlig nåde mod et menneske i nød.

Men er troen, at man skal tage sig sammen? Det troede jeg dengang. Det var med til at gøre konkret forbøn for sygdom til en uoverstigelig øvelse. Det hele afhang jo af mig, hvor meget tro jeg kunne præstere.

Det er her, disciplenes bøn til Jesus kommer ind. De følte, at der manglede noget, at de skulle præstere mere. De ventede blot på, at Jesus skulle give dem et troens mantra, de skulle sige 1.000 gange, eller et særligt offer, de skulle bringe. Men Jesu svar gik en helt anden vej.

”Var jeres tro blot…”, siger Jesus, men kunne lige så godt have slynget en sætning som ”I har jo ikke fattet noget som helst af, hvad tro handler om!”

Den mindste tros-atom, vil indeholde den samme ånd, som oprejste Jesus fra de døde.

Troen er nødt til at blive modtaget. Troen vokser gennem at lytte til ord fra Jesu mund, hans fantastiske løfter om frihed og frelse. Tro kommer af at vælge at modtage Jesus og hans løsningsmodel, acceptere det som en sandhed og begynde at tale og handle ud fra det.

Når troen beskrives som et lille sennepskorn, så udstiller det, at kraften i troen er stærk, fordi den er connectet med Gud, som har al magt. Så det mindste tros-atom vil indeholde den samme ånd, som oprejste Jesus fra de døde.

Jeg har fået en ny erfaring. Jesus elsker at helbrede. Vi skal ikke tigge og bede ham om det. Han sender os ud med en fuldmagt til at helbrede, et løfte, som blev beseglet, da han døde på korset og vi fik ”lægedom ved hans sår”.

Troen handler mere om at lade Gud komme til, end at jeg tager mig sammen. Med fuldmagt fra Jesus kan vi byde sygdommen at forsvinde, og vi har lov til at forvente, at Gud allerede har tilvejebragt helbredelsen.

For 15 år siden ringede manden dagen efter og fortalte, at han var blevet helbredt. Jeg blev totalt overrasket. For jeg havde ikke forventet det. Gud havde gjort det i sin nåde, trods mine svære følelser. I dag hænger bønnerne løsere på mig.

Jeg ved, at troen ikke er noget, der skal præsteres. Helbredelse er noget, Jesus har tilvejebragt. Ved hans nåde får vi lov at række ud efter den og erfare, at han helbreder. Siden jeg er begyndt at forvente mere, beder jeg ofte om helbredelse og oplever det oftere, selv om det ikke er altid.

Jeg tror, det er noget af Jesu pointe. Brug den tro, du har. Den forbinder dig med Gud. Og Han er stærk.

Søndagens tekst: Luk. 17, 5-10

Om tro og lydighed

5 Apostlene sagde nu til Jesus: »Giv os mere tro!«

6 Jesus svarede: »Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morbærfigentræet her: ‘Ryk dig op og slå rod i havet!’ Og det ville adlyde jer.

7 Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe får. Når slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre så vil sige til ham: ‘Kom her og sæt dig til bords. Nu skal jeg sørge for, at du straks får noget at spise.’

8 Nej, han siger: ‘Tag et forklæde på og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er færdig med måltidet, kan du selv tage dig noget at spise.’

9 Siger man tak til en slave, fordi han gør, hvad han har fået besked på?

10 På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‘Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’«

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk