Fra kulturradikal kendis til katolsk kristen

Johannes Jørgensen (1866-1956) var en af de kendte forfattere i det kulturradikale miljø i København i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Han tilsluttede sig tidens nye strømninger: darwinismen, ateismen og socialismen.

Han betragtede sig som ”rettroende Fritænker og Darwinist” og mente, at et frigjort liv var opskriften på et lykkeligt liv. Men hans erfaring og virkeligheden modsagde ham.

Han følte, at det ikke var sandt, at der ikke er mere i denne verden end det, vi kan opfatte med vores naturlige sanser. ”Verden er dyb. Og kun de flade Aander fatter det ikke,” proklamerede han.

Søgte livets mening og fandt Gud

Han blev ikke kristen, fordi han søgte at blive det, men fordi hans søgen efter livets dybere mening førte ham til at erkende, at den er at finde i kristendommen. Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men strakte sig over nogle år, hvor han havde mange betænkeligheder og indvendinger. Så mange, at han føler, han trænger til et ”Statskup af Gud”.

Også i årene efter sin omvendelse tvivler han og kæmper med at tro, og han fortæller ærligt om sine anfægtelser.

Han understreger, at hans omvendelse ikke var ”en Beruselses- og Bedøvelsessag”, men ”en gennemtænkt Ting”, et ”Tankearbejdes Resultat”.

Han blev heller ikke katolik, fordi det var gennem katolske venner, han mødte kristendommen, men fordi han blev overbevist om, at den katolske kirke er den sande kirke.

Venner må han slippe

Hans omvendelse gik ikke stille af. Mange af hans gamle kulturradikale venner vendte ham ryggen. Ved et besøg hos nogle af sine bedste venner, Ingeborg og Viggo Stuckenberg, tager hun hans hænder, bøjer hans fingre bagover og siger: ”Aa Johs – jeg gad bryde dine Fingre itu, saa de aldrig mere skal kunne skrive en Linje.”

Politiken bragte artikler, som omtalte ham meget negativt, og de kulturradikales ledende skikkelse, Georg Brandes, kaldte ham ”en lille pervers Renegat”.

Det er denne pris for sin omvendelse, han skriver om i digtet ”Imellem Nattens Stjerner”:
”Og Venner maa du slippe –
de gaar en anden Vej –
og miste Navn og Ære”.

Var hidsig som krudt

Men Johannes Jørgensen holdt sig heller ikke tilbage fra at angribe sine gamle venners livssyn i skarpe vendinger i artikler og bøger, bl.a. i ”Livsløgn og Livssandhed” (1896). ”Jeg var hidsig som Krudt og svarede igen, naar man sagde mig Ubehageligheder”, skriver han.

I kamp med livets store spørgsmål

Hans ungdom i det kulturradikale miljø i København og hans vej til at blive kristen fylder de første fire bind af hans erindringer (i den oprindelige 7-binds udgave, red.).

De er de mest spændende, for her udvikles og formes han, og livets store spørgsmål er i kamp med hinanden, både i det ydre litterære miljø og i Johannes Jørgensens indre.

I de sidste tre bind følger vi ham rundt i Europa som journalist for forskellige danske aviser, på research til sine bøger og som foredragsholder.

Skarpt, præcist og levende

Johannes Jørgensen er fantastisk til at beskrive præcist og nuanceret, så alt står skarpt og levende, ja, så det er, som om man oplever det. Det gælder både i forhold til naturen, hans egne følelser og tanker og menneskeportrætter.

Stor, men marginaliseret

Johannes Jørgensen er en af vores store forfattere. Han har skrevet ca. 80 bøger og er internationalt kendt for sine helgenbiografier, hvoraf ”Den hellige Frans af Assisi” (1907) er den mest udbredte; den er oversat til mere end 20 sprog. Men han er ikke så kendt i Danmark, fordi han er blevet marginaliseret pga. sin kristne tro.

Både person- og tidshistorie

”Mit Livs Legende” gør os klogere på ham som menneske, kristen og forfatter. Den giver os også indblik i den brydningstid mellem kristendommen og ateisme og darwinisme, som begyndte i slutningen af 1800-tallet og har præget vores samfund siden.

Hans erindringer gengiver ikke bare hans personlige historie, de fortæller også en tids- og kulturhistorie.

Hans kones erindringer

”Mit Livs Legende” udkom fra 1916 til 1928. I denne nyudgivelse på fire bind består de første tre bind af Johannes Jørgensens erindringer. Bind fire består af artikler og tekstkommentarer.

En af artiklerne er Johannes Jørgensens første kones, Amalie Ewalds, erindringer. En anden artikel gennemgår, hvordan ”Mit Livs Legende” blev anmeldt, da den udkom. Desværre bliver anmeldelserne ikke gengivet, men blot refereret.

Kommentarbindet giver mange forklarende baggrundsinformationer, selvom der også er oplysninger, der mangler, oplysninger, der er overflødige, og enkelte fejl.

Johannes Jørgensen: Mit Livs Legende I-IV.
1.558 sider. 600 kr.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab / Syddansk Universitetsforlag.