”Gud bevare Danmark!”

Tirsdag aften talte Dronningen for første gang til nationen udenfor sine årlige nytårstaler. Men de velkendte slutningsord ”Gud bevare Danmark!” manglede.

Hvorfor denne undtagelse? Man kan jo argumentere med, at dette jo var en helt speciel situation – ja, men netop i denne alvorlige situation var der mere end ved nytårstid brug for, at Dronningen på folkets vegne udtrykte en bøn til Gud om at bevare Danmark.

Danmark er sat i stå, og det har konsekvenser

Sagen er jo nemlig den, at regeringen – for at gøre sundhedsvæsnet i stand til at klare de mange syge, man forventer, – har sat store dele af Danmark helt i stå for blot at forsinke smitten og brede den ud over længere tid.

At vi som enkeltpersoner skal vaske hænder, holde afstand til andre, og nu heller ikke må mødes flere end 10 personer, er jo ikke det store problem. Heller ikke, at vi må droppe udlandsferien eller sende syge hjem.

Langt mere alvorligt er det, at massevis af små og store virksomheder ikke kan overleve. De må ikke må holde åbent, eller de kan ikke producere og sælge deres varer. Det vil betyde tab af tusinder af arbejdspladser. Konkurser. Tab af opsparinger. Nedgang i indtægt. Finanskrise.
Selv om regeringen nu tilbyder forskellige hjælpepakker, kan mange virksomheder slet ikke nå at få gavn af dem, fordi pakkerne ikke passer til deres specielle behov.

Vores bruttonationalprodukt vil formentlig falde med 5-10 pct. i år. I forvejen kæmper landbruget med at overvinde følgerne af de regnfyldte marker.

Nu må vi der tror gå i forbøn

I denne meget alvorlige situation, ville det i høj grad være på sin plads at udtrykke bønnen: Gud bevare Danmark!

Men vi er blevet så ateistiske i det gamle kristne Danmark, selvom langt de fleste stadig er medlemmer af en kirke, at vi er blevet flove ved at nævne Gud – selv i den mest alvorlige situation siden 2. verdenskrig.

Vores politikere tror åbenbart, at de alene skal og kan klare enhver krise. De behøver ikke Gud, tror de.

Hvilken arrogance overfor universets skaber.

Men heldigvis er der andre end Dronningen, der kan bede Gud om hjælp.
Så nu må vi virkelig bede om, at smitten stopper – ved et overnaturligt indgreb fra Gud, som har al magt i himmel og på jord. Den Gud, som hører bøn…!

Vi må bede for, at hjulene snart kommer i gang igen, så virksomhederne ikke bukker under, og arbejdspladser ikke mistes.

Frygten er det værste

På side 4 gengiver vi en artikel af hjerneforskeren Caroline Leaf. Her peger hun på det alvorlige i, at så mange mennesker bliver ramt af frygt. For frygten kan i sig selv gøre os syge og forhindre os i at handle fornuftigt.

Derfor skal vi bede imod frygt hos den enkelte og i samfundet. Få ting er så ødelæggende som frygt. Frygt er ikke kun et psykisk problem, det smitter af på det fysiske.

Nu og da har jeg en følelse af, at vores politikere også er ramt af frygt, ja ligefrem panik. Og det er ikke kun en frygt for sygdommen, men en frygt for vælgernes dom, hvis de ikke gør det godt nok. Så lad os bede for politikerne.

PS: Udfordringen fortsætter med at udkomme. Nogle medarbejdere har valgt at blive hjemme, fordi de er syge eller har rejst i udlandet.

Så bed også gerne for, at vi må blive beskyttet, så vi fortsat kan informere og opmuntre, nu hvor kirkerne er lukket ned.

Ja, må Gud bevare Danmark!