Hold igen

Just do it” siger Nike. ”I want it all and I want it now” synger Queen. “YOLO” som nogle unge og de sociale medier dikterer. Det medicinerer stress, depression og angst, og spørgsmålet rejser sig: Hvis man vil det hele, får man så overhovedet noget som helst?

Bibelen svømmer over med billedtale, og det er ingen undtagelse med Jesus. ”Tag dit kors op, og følg mig!”, ”Bank på, og der skal åbnes!”. Der bliver budt til handling. Men hvilket kors er det, vi vælger at bære?

Hvilken dør er det, vi banker på? Er det korset med de kristne dyder eller verdens dyder for mennesket? Er det døren til brønden med det levende eller det døde vand?

Hvis du studser over ordet ”dyd” er det helt forståeligt. Det er et gammelt ord og bliver ikke brugt meget nu til dags. Uden at gå for meget ned i ordets betydning, kan det beskrives som de ting, der gør, at et menneske kan blive godt. Den gamle græske tænker, Aristoteles, er i særdeleshed optaget af dette emne.

En af de vigtigste dyder var, for de gamle grækere, mådehold. Altså, at turde at gå glip af noget og holde igen. Hverken at være en, der siger ”ja” til det hele, men heller ikke en, der aldrig gør noget.

Men at vi aldrig gør noget, er, for det moderne menneske, et noget mere ukendt terræn, end det førstnævnte. For mange af os har den instrumentaliserede tankegang allerede taget over: Man går ikke tur i skoven for at nyde naturen, man gør det for at få energi til at præstere på arbejde.

Man møder ikke et menneske for menneskets skyld, men for at ”netværke”. Man skal helst nå det hele, og det hele skal helst føre til mere. Den iboende værdi i en handling glider ud i sandet, hvor huset smuldrer, fordi det ikke blev bygget på klippegrund.

I Mattæusevangeliet kapitel 6 vers 26-28 taler Jesus om bekymringer. Her nævner han fuglene og liljerne, og hvorledes de bliver sørget for af Gud. Søren Kierkegaard var også betaget af disse, for han bringer dem op i sine forskellige tekster og taler i flere sammenhænge.

Han skriver et sted, at liljen og fuglen ikke kan tale, og derfor er deres tavshed ikke en kunst. Men mennesket skal lære tavshed for at kunne komme til at høre. Søren Kierkegaard mener, at lidelsen ikke kommer af, at vi kan tale – det er et fortrin – men af, at mennesket ikke kan tie. Tie i ærbødighed for at lytte til Gud. Stoppe op, reflektere og løsne skuldrene med et amen.

”Du skal ikke ville det hele.
Du er kun en enkelt del.
Du ejer en verden i verden.
Den skal du gøre hel!”
Piet Hein