Jesus er blevet ’manden i mit liv’ efter skilsmissen

Nogle uger efter at Elisabeth Koch var begyndt at komme lidt på banen som troende, bad hendes veninde Trine hende om at tage med i Pinsekirken i Rønne. Elisabeth, som var 24 år på det tidspunkt, var på ferie hos Trine, som boede i byen på Bornholm. Der var ikke lige sådan, hun havde forestillet sig at tilbringe ferien, så det blev et betinget ja.
”Hvis du går med mig på diskotek lørdag aften, tager jeg med i kirke søndag formiddag”, svarede Elisabeth Koch. Det gik veninden med til, dog noget modvilligt.

– Jeg røg, drak og dansede – også den aften – på diskoteket, men pludselig slog et lyn ned i mig: ”Hvad laver jeg her? Det er sidste gang, jeg sætter mine ben sådan et sted her”, fortæller Elisabeth Koch.

Da hun efterfølgende var med veninden i kirke, følte hun det under prædikenen, som om præsten afslørede alt om hendes liv.

– Efter gudstjenesten kom præstens kone hen og omfavnede mig og spurgte: ”Er du frelst?”

”Nej”, svarede jeg. ”Vil du frelses?” fortsatte præstekonen.

-”Ja”, svarede jeg.

-”Så lad os bede sammen. Kom!” sagde præstekonen.

-Vi var flere, der knælede sammen ved kirkebænken, og så blev der bedt. Pludselig kom Guds Ånd over mig, og jeg så hele mit liv passere revy. Jeg vidste, jeg var på vej til Helvede og græd som pisket. Men så var Jesus der og greb mig. Jeg blev totalt forvandlet – født på ny – alt blev rent og klart, fortæller Elisabeth Koch.

Det varede ikke længe, før hun oplevede sit første mirakel:

– Trine og jeg cyklede hjemad, men kørte lige inden om Rønne sygehus, hvor min farmor lå syg og opgivet af lægerne. Jeg fortalte hende om min frelse, hvilket glædede hende.

– Vi bad for hende, og Jesus helbredte hende. Hun blev snart udskrevet og levede flere år mere, siger hun.

Vendepunkt

Denne åndelige oplevelse, for snart 46 år siden, blev et vendepunkt. Den ændrede hendes virkelighedsopfattelse og livsværdier fuldstændigt. Hun kastede sig over Bibelen, som pludselig blev levende og forståelig for hende.

Den åndelige virkelighed var blevet lige så virkelig for hende som den fysiske.

– Vi må gå på gaden og fortælle mennesker om det her, tænkte jeg og fik hurtigt lært et lille kor op og lært at spille lidt guitar, hvorefter vi stillede os op på torvet i Rønne og sang og vidnede, beretter Elisabeth Koch.

Jeg vidste, jeg var på vej til Helvede og græd som pisket.
Men så var Jesus der og greb mig. Jeg blev totalt forvandlet – født på ny!

Siden har hun lært, skrevet og sunget rigtig mange lovsange.

Efter en uge i Rønne tog Elisabeth Koch tilbage til Jægerspris Seminarium, hvor hun gjorde sin uddannelse som pædagog færdig. Nu fulgte en lind strøm af små og store åndelige oplevelser:

– En gang om ugen tog jeg bus og tog til søndagsmøder i pinsekirken Elim i København – og tilbage mandag morgen.

– Engang, da jeg stod og blaffede og kunne se, at det kneb med at være på seminariet til tiden, bad jeg: ”Jesus, nu er du nødt til at sende en sportsvogn!” Straks stoppede en lille rød sportsvogn og tog mig med, og jeg nåede frem til klokken otte.

– Nogle måneder senere gik jeg frem til forbøn i Elim for at blive døbt med Helligånden og få tungetalen. Da jeg lidt efter stod på toilettet og så mig selv i spejlet, vældede et nyt sprog ud af min mund, ligesom ærter, beretter Elisabeth Koch.

Den noget usædvanlige sprog-oplevelse – pludselig at tale et sprog, man ikke selv forstår – står stadig lyslevende for hende. Hendes ansigtsudtryk illustrerer fint overraskelsen fra dengang, mens hun taler om det. Som var det i går.

Jubeldåb

– En søndag formiddag på et møde i Elim hørte jeg Jesus sige højt: ”Elisabeth, jeg elsker dig. Elisabeth, jeg elsker dig”, siger Elisabeth Koch.

Hun mærkede også et greb af en hånd omkring sit højre håndled. Langsomt blev hendes arm trukket op under lovsangen. Siden har hun ikke haft svært ved at løfte hænderne i lovsang.

– Jesus sagde også: ” I aften er der dåb, og så skal du døbes!”.

– ”Jeg er døbt”, svarede jeg.

– ”Ja, på dine forældres tro. Nu skal du døbes på din egen tro”, genfortæller Elisabeth Koch.
Da hun om aftenen blev døbt og kom op af dåbsgraven, faldt hun pjaskvåd på knæ og begyndte at prise Gud.

– Man tyssede på mig, men jeg var ligeglad. Himlen åbnede sig over mig, og jeg jublede af glæde.

– Jeg er siden blevet mindre, og Jesus er blevet større, understreger hun.

I dag er Elisabeth Koch pensionist, og det har givet hende mere frihed i troslivet.
Hun har tidligere arbejdet som pædagog med børn og unge på både døgn- og daginstitutioner, som lærer på Pinsevækkelsens Højskole i Mariager og speciallærer på en kristen friskole i Nørresundby.

– Jeg har også altid været meget engageret i børnearbejde i menigheden. Det er jeg stadig. Jeg valgte at gå hjemme med mine egne fire børn i 15 år – for selv opdrage og passe på dem, fortæller Elisabeth Koch Aundal, der er med i menigheden i Kirken i Kulturcenteret på Drejervej i København NV.

Ej nemt, men godt liv

Livet som personlig kristen har været spændende. Men dansen med Jesus har bestemt ikke kun været rosenrød og idyllisk.

– Jeg har ikke haft et nemt liv, men jeg har haft et godt liv. Et intimt og inderligt forhold til Jesus giver trængsler, forklarer Elisabeth Koch, der ofte holder lidt lav profil i familien med hensyn til sin brændende tro – og sine stadig mere intense åndelige oplevelser.

Hun har tidligere været gift og har fire børn fra ægteskabet.

– I mere end 10 år var vi præstepar for en lille menighed i Nordjylland, men efter næsten 25 års ægteskab ville han skilles og giftede sig med en anden kvinde.

– Jeg har fået nåde til at tilgive dem, og i dag kan vi fejre højtider sammen med vores børn, svigerbørn og børnebørn, siger Elisabeth Koch.

-Jeg har ikke haft et nemt liv, men jeg har haft et godt liv.
Et intimt og inderligt forhold til Jesus giver trængsler…

Hun understreger, at tilgivelsen har været en lang og svær proces, hvor hun har måttet tilgive igen og igen undervejs for at nå frem til en dyb indre fred omkring det. En proces, der har bragt hende tættere på Gud.

Gud ved alt

Himlen følger med i det, som sker, mener Elisabeth Koch, der også derfor har været påpasselig med sine reaktioner på livets udfordringer:

– Hele Himlen iagttager jo vore reaktioner, og jeg ønskede ikke at drukne i selvmedlidenhed. I stedet valgte jeg at prise Herren gennem alt. Uanset smerten, sorgen og ensomheden valgte jeg, at alt, der kom ud af min mund, var taksigelse og lovsang. Det løftede mig op af fortvivlelsen gang på gang.

– Min Himmelske Far har givet mig et helt nyt liv, og jeg er kommet tættere på Jesus igennem smerten. Nu er Jesus min ”ægtemand”, og vielsesringen er skiftet ud med en ny sølvring med små diamanter… ”Min ven er min, og jeg er hans”.

– Jesus vækker mig tit klokken tre om natten. Så står jeg op og tilbeder Ham, og Han åbenbarer hemmeligheder for mig. Jesus ønsker fællesskab med os. Vi er hans kommende brud, understreger hun.

Lovsangen kom til at fylde mere og mere – også efter bruddet. Elisabeth Koch har stor erfaring med at synge i kor og har flere års erfaring som korleder, solosanger og lovsangsleder. Hun elsker at undervise i Guds ord og deltage i gademission.

Gennem flere år har hun boet både i USA og på Filippinerne, men i dag bor hun tæt på sin kirke i Nordvest i København. Og hun stråler, når hun fortæller om Jesus!