Sådan fik ’Bibelen 2020’ sin form

”Tiderne skifter, sproget ændrer sig – og derfor må Bibelen oversættes igen.”

Med disse ord formulerer Birgitte Stoklund Larsen den helt enkle forklaring på, at sproggrupper fra tid til anden får behov for en ny bibeloversættelse. Det velskrevne hæfte ”Når Bibelen oversættes” handler både om bibeloversættelse generelt og om den aktuelle oversættelse af Bibelen 2020.

Her får man svar på spørgsmål som: Hvordan gør man? Hvem er målgruppen? Hvem skal bruge teksterne? Hvem kan oversætte fra grundsprogene? Og kan de samme mennesker formulere budskabet præcist på et forståeligt nudansk?

Målgruppen og brugerne

Målsætningen for oversættelsen ”Den Nye Aftale” fra 2012 var, at sproget skulle kunne forstås af sekulariserede danskere. Da man samme år startede oversættelsen af Gamle Testamente, blev ”den 14-årige Patrick fra Herlev og en 48-årig sygeplejerske fra Odense, der normalt kun kommer i kirke til jul” defineret som ”ideallæsere”.

Oversætterne skulle således overveje, om disse ideallæsere kunne forstå teksternes omtale af landbrug, natur, kultur mm. Man skulle også overveje, om læsere fanger teksten flow, så de vil fortsætte med læsningen, selv om de ikke forstår enkeltord som ”avner” eller betydningen af at ”spænde bæltet op om lænden”.

Hvor fri må man være?

Mens oversættelsen fra 1992 er autoriseret og dermed en bibel, som kan bruges i folkekirkens gudstjenester, er Bibelen 2020 fri i forhold til traditionen.

Men hvor fri må en oversættelse blive? Birgitte Stoklund Larsen (BSL) nævner et eksempel fra den tyske Volxbibel, hvor den fortabte søn bliver toiletpasser på hovedbanegården og overlever af madrester fra skraldespandene – indtil han kommer hjem, hvor hans far straks finder designerhabitten frem til ham. Så fri er Bibelen 2020 ikke.

Der er en naturlig afstand i kultur, tid, normer mm. mellem Bibelens tekster og nutidsdanskere. Blandt andet i Salmernes Bog findes den metaforiske omtale af mennesker som får og Gud som hyrden. Moderne mennesker opfatter det ikke som positivt at blive kaldt får. Hvis teksten derfor skal udtrykke Guds nærhed og omsorg, kan man overveje, om fårebilledet er det bedste.

I Salme 100 vers 3 har man derfor valgt at oversætte:
Forstå, at han er Gud,
Han har skabt os,
vi er hans,
det er os, han tager sig af.

Fårene er væk, men meningen er klar, forklarer BSL.
Til gengæld er der både får og hyrde i Salme 23. Dels af hensyn til traditionen, dels fordi teksten udlægger, hvad det betyder for et menneske at være under hyrdens omsorg.

Input fra læsere

Læserne er blevet inddraget i processen med oversættelsen af Bibelen 2020.
Selve oversættelsen fra hebraisk og græsk er en sag for folk med kendskab til disse sprog. Derimod er den endelige sproglige udformning på dansk blevet til i et samarbejde mellem sprogfolk og 500 ”almindelige danskere” i 70 forskellige læsegrupper.

Disse grupper har kommenteret på, at Noas Ark blev til et skib og at engle skulle betegnes udsendinge. Det endte således med, at ”englene” kom med i Bibelen 2020.

Et andet stærkt debatteret begreb var ”velsignelse”, fordi det er ukendt for mange læsere eller bruges i anden sammenhæng. Man overvejede at bruge ”livsstyrke” i stedet, men det fungerer slet ikke, hvor der er tale om en talehandling, dvs. at noget sker, idet det udtales.

”Velsigne” kom med i Bibelen 2020 i sammenhænge, hvor konteksten er tydelig, fx i Første Mosebog 26,3-4, som starter med ordene ”Her vil jeg være med dig og velsigne dig, så du får et langt og godt liv…”

Læsergruppen har også kommenteret ordvalget omkring køn, krop og seksualitet. Her var diskussionen blandt andet, hvordan man kan omtale disse ting naturligt på nudansk, uden at det lyder plat eller frivolt i en bibel.

Guds navn

Fra tidligere oversættelser har bibellæsere været vant til, at Gud kaldes Herren, Jahve eller Gud Herren afhængig af originalteksten. I Bibelen 2020 bruges kun Gud. Ræsonnementet er, at Gud ”på nudansk hedder Gud, det er ikke kun noget, han er.”

Også betegnelsen ”Israel” har vakt debat – for folk kunne jo få den opfattelse, at det handler om den moderne stat Israel og ikke det jødiske folk.

For at undgå et ekskluderende sprog er mange betegnelser for hankøn blevet mere inkluderende i Bibelen 2020. Det ses fx i brevenes tiltale, hvor ”brødre” er blevet til ”venner”.
Hæftet indeholder mange gode generelle overvejelser om oversættelse, bibeloversættelser og sproglig udvikling. Her besvares mange spørgsmål om Bibelen 2020, og dermed er hæftet både højaktuelt og læseværdigt.

Uanset hvordan man vurderer den nye oversættelse, er det vigtigt at vide lidt om, hvilke overvejelser, der har været undervejs i det store og vigtige arbejde, som en ny bibeloversættelse repræsenterer.

Birgitte Stoklund Larsen. Når Bibelen oversættes. Bibelselskabets Forlag. 120 sider. 119,95 kroner