ADRA omsætter for 100 mio.

Med den øgede omsætning har ADRA ansat flere medarbejdere.

Omsætningen i den danske afdeling i Adventisternes Udvikling- og Nødhjælpsorganisation (ADRA) rundede for første gang 100 millioner i 2019.

– Når ADRA Danmark oplever en stigende omsætning, kan organisationen hjælpe flere mennesker i verden.

Hver eneste krone – om den kommer fra store pengekasser eller private enkeltpersoner – er afgørende for, at vi kan skabe håb, siger generalsekretær Jens Vesterager.

Omsætningen er en stigning på 30 pct. i forhold til 2018. Stigningen skyldes bl.a. større bevillinger og en øget støtte fra EU og Danida.

For at EU’s Humanitære Kontor (ECHO) vil indgå kontrakter med ADRA, skal organisationen have en vis egenkapital til selv at finansiere projekterne i starten.

Derfor er den øgede omsætning selvforstærkende.