Corona-stille farvel til Jens Steffensen

Lørdag den 18. april blev tidl. folketingsmedlem Jens Steffensen begravet fra Haderslev Domkirke på Assistenskirkegården i Haderslev.

På grund af de begrænsninger, myndighederne har indført på grund af Corona, var kun få mødt frem og sad med stor afstand i Domkirken. Til gengæld prydede en lang række af bårebuketter marmorgulvet.
Jens Steffensen var en af de store skikkelser i Kristeligt Folkeparti, der senere skiftede navn til KristenDemokraterne.
Han var med helt fra stiftelsen den 13. april 1970. Han var dengang forstander på Sommersted Ungdomsskole og blev valgt til amtsformand i Sønderjylland, og i 1972 blev han medlem af Kristeligt Folkepartis hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

Bevidste kristne

Jens Steffensens barndom var præget af kristendom. Forældrene var gårdejere, men faderen var også lokalformand for Indre Mission og sognerådsmedlem. Derfor blev Jens også tidligt opmærksom på, at kristne burde engagere sig i det politiske liv.
Det var derfor helt naturligt for ham – som overbevist kristen – at slutte op om det nye parti, der opstod i protest imod frigivelsen af pornoen og indførelse af fri abort.

Amtsrådsmedlem og
folketingsmedlem

I 1974 blev Jens Steffensen valgt som medlem af Sønderjyllands Amtsråd, der var en forgænger for Regionsrådet.
Fem år senere blev han lidt overraskende valgt ind i Folketinget for det nye parti.
Det skyldtes ikke mindst, at partiets daværende formand, Jens Møller, ønskede at skifte fra Viborg-kredsen til Vejle-kredsen af hensyn til familielivet. Han boede nemlig i Kolding.
Møller var optimist, efter at partiet i 1975 havde fået 5 pct. af stemmerne og 9 mandater. Han håbede, at partiet både kunne få et mandat i Viborg og i Vejle. Men Møller kom ikke ind. I stedet kom Jens Steffensen nu til at sidde i folketinget fra 1979-88.

Grønt parti før de andre

Dengang var Jens Steffensens gode ven og studiekammerat fra lærerseminariet i Haslev Christian Christensen gruppeformand for partiet på Christiansborg.
Da Kristeligt Folkeparti 1983-1987 kom med i Firkløverregeringen, og Christian Christensen blev miljøminister, blev Steffensen valgt som gruppens leder, og de to havde et loyalt samarbejde.
Fra 1982 til 1987 var Steffensen desuden formand for Folketingets miljø- og planlægningsudvalg. Og partiet kunne derfor sætte et klart aftryk på miljøpolitikken, før alle partier blev grønne. Jens sad også i Naturklagenævnet nogle år.
Blandt de vigtigste projekter i Jens Steffensens formandstid i miljøudvalget var Skjern Å-projektet og Havmiljøplanen.
Når Steffensen talte offentligt, kunne han lyde lidt højtidelig. Men det var som regel, fordi han talte med dyb passion om de kristne værdier.
Jeg lærte ham at kende, da jeg arbejdede på Christiansborg, hvor han var en glad og optimistisk mand. Han var altid høflig, fair og venlig overfor alle, uanset om han var uenig med dem.

Stor støtte i Tove

Mens Jens måtte tilbringe megen tid i København, hvor han boede på et beskedent værelse, og på rejser til møder, var Tove hans loyale støtte derhjemme.
De to havde mødt hinanden på Haslev Seminarium. Faktisk mødtes de to allerede på banegården, hvor ingen af dem kendte vejen til seminariet. Og det blev til et livslangt venskab og ægteskab.
Da Tove på sine gamle dage fik en hjerneblødning og blev lammet, sørgede Jens for, at hun kunne blive boende hjemme i stuen, hvor han passede hende i fire år, indtil hun døde.
Jens havde en stor støtte i sin musikalske hustru, Tove, som han tydeligt værdsatte. Parret var forstanderpar på Sommersted Ungdomsskole i årene 1963-1980. I 1980 flyttede de til Haderslev, men Tove fortsatte i mange år som lærer på efterskolen.
Parret nåede at fejre diamantbryllup i juli 2015.

Flyttede til Sunds

Den 26. august fyldte Jens Steffensen 90 år. Til Udfordringen fortalte han, at han nu er flyttet til Sunds ved Herning.
– Mine to sønner, Henrik og Hans Christian, og deres familier bor her i nærheden, så jeg har fundet mig en lille pensionist-lejlighed, som er nemmere at passe end det store hus i Haderslev.
Vores datter Birgitte bor i Karlslunde, fortalte han. Datteren har i øvrigt skrevet flere bøger, og kronikker til Udfordringen.
– Jeg kan jo godt mærke, hvad vej det går, når man er 90 år. Så det er forbi med at gå i gang med nye projekter. Nu gælder det mere om at holde fast ved det, man har, fortalte han for mindre end et år siden.
– Jeg har ingen alvorlige sygdomme, og jeg kan fortsat køre bil. Jeg bruger ikke briller. Så det er da meget godt i min alder, siger han med sin glade latter.
I januar i år blev han ramt af en hjerneblødning og faldt ud af sengen. Han kom på sygehus, hvor man konstaterede, at han var lammet i nederste del af kroppen. Man opdagede også, at han havde kræft i store dele af kroppen, som det ikke gav mening at behandle.
Han fik dog tre gode måneder, hvor han stadig var rimelig klar i hovedet. Han bevarede sin værdighed og sin mildhed, og kunne glæde sig over et lille oldebarn, før han den 15. april stille sov ind.