Sander kirken til under Coronaen?

– Synes du, det er rimeligt, at kirkerne stadig ikke må holde gudstjenester, når regeringen allerede har givet tilladelse til, at børn må lege sammen i børnehaver, og fysioterapeuter, frisører, ja selv massageklinikker nu har tilladelse til at åbne igen?

Det har Udfordringen spurgt flere kristne ledere om.

– Hvis smittetallene fortsat er på den grønne linje efter den 10. maj, så mener vi derfor, at der må fremlægges sundhedsfaglige argumenter, hvis kirken fortsat skal holdes lukket, siger Mikael Wandt Laursen, som er generalsekretær Frikirkenet.

Mikael Wandt Laursen mener dog ikke, at kirkerne skal åbnes ”for enhver pris”.

– Vi er klar over, at vi skal tage denne virus helt seriøs. Samtidig er der mange mennesker, der har brug for kirken i denne situation. Og ikke bare virtuelt, men også fysisk.

Vi vil gerne være der for de mennesker. Både troende, søgende, sårbare og mennesker, der er ramt på forskellig vis.

Så vi vil gerne åbne, men åbne på en ansvarlig måde.

Vi går efter en åbning, hvor der må være én person pr 4 m2. Ekstra rengøring samt flere indgange ind i salen, så kø-dannelse undgås. Afstand i salen og afspritning ved indgangene.

Indre Mission: Luk op!

– Jeg mener, det må være rimeligt, at kirkerne får lov til at låse døren op i takt med resten af samfundet, mener Hans-Ole Bækgaard, som er formand for Danmarks største kirkelige bevægelse, Indre Mission.

– I forhandlingerne frem mod næste fase efter 10. maj, bør situationen for kirker, trossamfund og herunder også det kirkelige foreningsliv naturligvis indgå.

Og hvad der kommer til at gælde for andre områder i samfundet, bør også gælde her – selvfølgelig under samme gældende retningslinjer.

Også åndeligt behov

– Der er ikke kun behov for at gå til frisør eller tatovør, men også sociale og åndelige behov at tage højde for i vores samfund og for det at være menneske, mener Hans-Ole Bækgaard.
– I første omgang kan det gælde muligheden for at åbne for bøn, andagt og stilhed i kirkerummet, senere også for muligheden for at holde gudstjeneste.

Hvis ikke der kommer tydelige meldinger herom, kan jeg sagtens forestille mig, at der sker selvtægt og civil ulydighed hos nogle præster og menigheder.

Og det synes jeg, man politisk skal komme i forkøbet og give konkrete retningslinjer.

Der er brug for at anvende kirkerummet til andet end kun begravelse og bisættelser. Og når det kan ske kontrolleret, så kan andet også.

Ikke i bagerste række

– Kirkeministeren var før påske positiv over for at åbne kirkerne, men biskopperne syntes åbenbart ikke om idéen. Er det kirkernes egen skyld, at de ikke må åbne?

– Jeg tror ikke, at man helt kan koble det sådan. Den linje, som biskopperne fulgte i den første tid under coronakrisen frem mod påske, var at stille sig sammen med resten af samfundet, svarer Hans-Ole Bækgaard.

– Selvfølgelig var det underligt at skulle fejre påske på den måde, som det blev i år, men fornuftigt nok valgt fra biskoppernes side.

Situationen er en anden nu, hvor næste fase for genåbning er begyndt. Her skal kirken m.fl. ikke være i bagerste række og overses i de politiske beslutninger.

Nok er sundhed og økonomi vigtige parametre, men vi er også sociale og åndelige væsener som mennesker. Det er afgørende at tage højde for i den kommende tid. Jeg bemærker også, at flere biskopper i de senere dage offentligt har meldt anderledes ud, end det skete før påske. Så jeg tror og håber, at der kommer til at ske noget.

– Gør Frikirkenet noget i forhold til politikerne for at få åbnet kirkerne igen? har Udfordringen spurgt generalsekretær Mikael Wandt Laursen fra Frikirkenet.

– Vi var inviteret med til møde med Statsministeren onsdag den 22. april, men mødet blev desværre aflyst uden begrundelse.

Vi regner med, at mødet bliver gennemført hurtigst muligt, og vi dermed får statsministeren direkte i tale.

Herudover er vi i gang med at sondere andre muligheder igennem vores øvrige politiske kontakter.

Vi har iværksat en selvstændig undersøgelse af, hvordan en åbning af kirkerne kunne se ud – på en sundshedsforsvarlig måde. På den måde vil vi gerne byde konkret ind i de forhandlingssituationer, der udspiller sig netop nu og frem til 10. maj.

– Risikerer frikirkerne ikke, at mange kirkegængere vænner sig til ikke at gå i kirke om søndagen?

– Jeg tror, at vi først og fremmest skal glæde os over, at kirkerne er nået længere ud end nogensinde før via vores online aktiviteter.

Jeg ser denne tid som en stor mulighed for kirkerne.

Der har længe været en voksende søgning mod det kristne i vores samfund, og jeg oplever det som, at Corona har synliggjort denne søgen endnu mere. Jeg håber, at vi som kirker formår at tale ind i den søgen, som der er hos stadig flere mennesker.

– Frikirkerne lever i høj grad af frivillige gaver fra medlemmerne. Er der risiko for, at gaverne udebliver, når kirkegængerne ikke kommer i kirken?

– Det er klart, at hvis folk mister deres arbejde eller mister kontakten til kirken, så vil det påvirke gaveindtægten. Og for de kirker, som får en stor del af deres indtægter via kollekt om søndagen, så er det her helt klart en stor udfordring, slutter Mikael Wandt Laursen.

Corona vækker appetit for kirken

Indre Missions formand frygter ikke, at Corona-tiden vænner folk af med at gå i kirke.
– Nej, måske tværtimod, siger Hans-Ole Bækgaard. – Mange vante kirkegængere har oplevet at være til flere gudstjenester online om søndagen i den senere tid, men jeg tror ikke, at det erstatter det fysiske fællesskab og at være til gudstjeneste sammen, også at fejre nadveren sammen i menigheden. Længslen efter at være fysisk til gudstjeneste er større end den digitale appetit.

Til gengæld er der måske flere ikke-vante kirkegængere, som i den senere tid har været online til gudstjeneste, fordi man kunne gøre det mere anonymt.

Jeg håber, at de vil søge kirken og menighedens fællesskab, når der åbnes igen, siger Hans-Ole Bækgaard fra Indre Mission.

Læs også:

Oase-formand: Kirkerne er jo kun fysisk lukkede

Foreslår at åbne kirker gradvist