Bøn og stilhed

Hvis du vil vide, om et æg er råt eller kogt, så læg det på bordet, snor det rundt, stop det med tre fingre og se, hvad der sker. Ligger ægget stille, så er det kogt. Bevæger det sig stadig, så er det råt. Den flydende konsistens inden i ægget falder ikke til ro i samme tempo som skallen.

Et lidt aparte billede på at søge ind i bønnens stilhed. Men det er ret sigende. Vi flyver rundt i vores travlhed, sætter os ned for at holde pause med Gud, og så kan vi ikke kommandere andet end kroppen til ro, resten myldrer stadig rundt.

Vi kan have hver vores ´take´ på, hvordan det gode liv med Gud fungerer, men det kan aldrig styres af effektivitet, der grudlæggende røber, at vi skal skynde os videre til noget vigtigere. Så frekventerer vi skatkammeret uden at forholde og til indholdet.

Vær stille og kend at jeg er Gud. Stilhed må der til. Med stilhed er det som med mørket: Som øjnene vænner sig til mørket og pludselig kan se, sådan vænner ørerne sig til stilheden, så de kan høre. Jo mere du hører den stille stemme i stilheden, jo bedre kan du genkende den i larmen.

En far beskrev, hvordan hans kone kunne genkende sønnens stemme mellem alle de andres på legepladsen, fordi hun var vant til at lytte til den.

En møntslåer-lærling i gamle dage måtte ikke høre andre lyde end lyden af den ægte mønt i lang tid. På den måde ville han altid kunne skelne den ægte fra de falske.

Fortællingerne illustrerer, at vi kan træne øret til at høre, hvad ånden taler.

Når vi træder ind i bønnens og stilhedens rum, øver vi os i at lade forstyrrende lyde blive ude.
I stilheden kender vi. Vi bekender, genkender, erkender. Og som ørerne vender sig til stilheden, hører vi Guds personlige stemme vedkende sig os – og skattekammerets rigdom af løfter og muligheder dæmrer for os.

Når vi træder ud i larmen igen, konfronteres vi med alt det, vi lagde fra os, inden vi trådte ind. Meget blev afsløret som uvæsentligt. Vi sorterer og tager kun det med, der harmonerer med den grundtone vi hentede i stilheden med Gud. Ret befriende.

Bagefter kan man ikke forstå, at det kunne være så svært at finde derind ….