Forskning på fosterhjerner er dybt problematisk

Det er dybt problematisk at bruge celler fra befrugtede æg til forskning, mener organisationen Retten til Liv.

I sidste uge beskrev DR.dk, hvordan danske forskere har dyrket en levende mini-hjerne på Københavns Universitet. Forskerne ønsker at lære mere om hjerner – og på sigt hjælpe folk mod sygdomme i hjernen.

Målet er godt, men midlet er dybt problematisk, mener cand.med. Kerstin Hoffmann, der er kommunikationssekretær i RTL.

– Dette er netop et af de forskningsfelter, der i 2003 blev brugt til at legitimere forskning på embryonale stamceller – dvs. celler fra befrugtede æg, der er blevet tilovers ved kunstig befrugtning.
Man vil så gerne hjælpe folk, der er ramt af degenerative sygdomme i hjernen – fx. Parkinsons og Alzheimers, og man forstår så godt hvorfor, for det er to stærkt invaliderende sygdomme.

Ofrer en andens liv

– Men vi er nødt til at tage afstand fra denne forskning – og al anden forskning på embryonale stamceller. At gøre fosteranlægget til objekt for forskning, og til et potentielt middel for behandling af et andet menneske, er udtryk for en farlig tingsliggørelse og krænkelse af mennesket.

Intet menneske skal ufrivilligt udsættes for indgreb, der ikke kommer dette menneske selv til gode, og ingen har ret til at ofre en andens liv, understreger Kerstin Hoffmann. Men der er heldigvis også andre muligheder, forklarer hun.

Alternativ forskning

– Embryonale stamceller er ikke forskeres eneste mulighed for at skaffe ny viden og udvikle ny behandling.

Der er to veje at gå. Dels er den voksne krop fuld af stamceller, der løbende bruges til at gendanne slidt og ødelagt væv. Det er dog lidt omstændeligt at få fat på disse stamceller, og de deler sig heller ikke lige så livligt som de embryonale stamceller, når de dyrkes i laboratoriet.
Til gengæld er der inden for de seneste år udviklet en helt ny metode, der kan om-programmere en helt almindelig voksen celle (fx. fra huden) til en såkaldt induceret pluripotent stamcelle.

Disse nye stamceller opfører sig tilsyneladende helt som en embryonal stamcelle. De deler sig uproblematisk og kan skubbes til at udvikle sig til mange forskellige typer af nyt væv – fx. hjerneceller.

Perspektivet for denne teknik er, at man vil kunne fremstille raske celler til erstatning for syge celler hos fx. den Parkinsonsyge patient. I tillæg undgår man at skulle ledsage behandlingen med immundæmpende medicin, fordi cellerne er personens egne.

Ret til beskyttelse

– Fosteranlæggets absolutte ret til liv og beskyttelse har tidligere været en selvfølge for lægevidenskaben. I Genevedeklarationen, som verdenslægeforeningen vedtog i 1948, indgår bl.a. følgende sætning: “Jeg vil nære den højeste respekt for menneskets liv fra dets undfangelse selv under trusler.”

I Retten til Liv arbejder vi for, at denne respekt må blive genindført i det danske samfund, og at forskere i stedet vil bruge deres kreative kræfter på forskning i voksne stamceller, som ikke indebærer, at menneskeliv krænkes! slutter Kerstin Hoffmann.