Harald overlevede fire blodpropper på én gang

”Dette her er et mirakel…det er et mirakel.” To eller tre gange snakkede lægen højt med sig selv, mens hun undersøgte patienten. Hvorpå medie-nestoren Harald Hæreid brød ind: ”Må jeg citere dig for dette med dit fulde navn?” og doktor Manhem svarede: ”Ja, det står jeg inde for”.

Det førte til akutindlæggelse, da 75-årige Hæreid for nylig pludselig kollapsede hjemme. Han fik råbt højt på Jesus, mens han lå udstrakt på gulvet, og hans kone, Laila, begyndte at bede i tunger ved siden af sin kollapsede mand. Datteren Liv fokuserede på at ringe 112.

Det var en søndag morgen med sparsom trafik i gaderne, og ambulancen var fremme 10 minutter senere. Hurtig indsats på alle planer var med til at redde et liv, som var angrebet af både en dobbeltsidig blodprop i lungerne, et infarkt i hjertet, og en blodprop i hjernen – samtidig. Men slaget virkede tabt for denne veteran i Guds rige.

Laila tog nu hurtigt kontakt med flere forbedere, som hun kendte. Og Guds engle var sat i sving for at redde denne Guds tjener fra djævelens dødsdæmon.

Norske Harald Hæreid, som bor i Göteborg, fortalte nemlig senere, at han havde set en dæmon, som var kommet for at dræbe ham. Dette skete samtidig med, at en række andre kendte prædikanter forlod denne verden.

Mod alle menneskelige odds

Under fuld udrykning, på vej til akutmodtagelsen på Sahlgrenska Sygehus, mistede han bevidstheden helt. En række undersøgelser med blandt andet magnetrøntgen, indvendig fotografering, hjerte- og lungerøntgen blev sat i gang for at diagnostisere patienten.

– Da jeg vågnede op og var i live, forklarede lægen mig, at sygdomstilfældet var et mysterium, fortæller den ”overlevende mod alle odds” til Udfordringen.
At hele fire blodpropper kunne slå til samtidig, var statistisk set nærmest umuligt.

Norgesmester – med åndelig sejr

– Noget senere fik jeg at vide, at årsagen kunne være et medfødt hul i hjertet, siger Hæreid, som med den information fik en mulig forklaring på et problem i sine unge dage. Dette må have været forklaringen på, at han, der var junior-Norgesmester i højde- og længdespring, aldrig blev en topatlet, som nåede helt op blandt eliten på lange distancer. Han måtte nøjes med sprint og spring.

Men sin største sejr fik han, da han blev frelst, 34 år gammel. Og i denne sejrsrus gav han alt det væk, som han ejede, for at gå ind i det nye liv.

Herefter var Hæreid med til at starte ”OFK”, der nok var den første af de større kristne nærradioer i Norge, samt det første kristne satellit-TV i Europa. Desuden startede han ”TV Visjon Norge” sammen med Jan Hanvold.

Frels sjæle

Der blev tid til et tilbageblik for den sengeliggende på Sahlgrenska Sygehus. Men vigtigere end sygdommen var det for Hæreid at kunne vidne for sine medpatienter og personalet om, hvad Jesus kan.

– I og med at jeg prøvede at sprede evangeliet, kom jeg meget tæt på nogle af de mennesker der, inklusive en af lægerne. Og den største sejr dér var, at en af de aller-vanskeligste af alle medpatienter, som jeg først troede var en regulær antikrist, reagerede positivt på det, jeg sagde, siger han.

– Så hvis der var en grund til, at jeg skulle på sygehus, så var det for at nå folk der også, siger den altid evangeliserende Harald Hæreid og tilføjer smilende.

– Det gjorde godt! Der findes ikke noget mere tilfredsstillende end at dele evangeliet med folk. Det er en stor glæde og tilfredsstillelse. Om ikke andet så at få sagt bare lidt om Jesus.

Restitueret

I tre lange uger var Harald Hæreid på sygehuset. Han blev flyttet fra afdeling til afdeling. På den thorax-kirurgiske afdeling vurderede de, at der skulle foretages en brystoperation af hjertefejlen. På geriatrisk-rekreation måtte han opøve balancen. Hæreid nægtede at bruge gåstol. Og kristne venner fortsatte med at bede.

De daglige besøg af konen Laila og datteren Liv betød også meget, understreger han. Han blev omsider udskrevet med store doser medicin, som han meget modstræbende begyndte at indtage.

I dag bor familien i Uppsala – og Harald er helt medicinfri.

– Lægerne ville dengang vide, om jeg havde en målsætning. Jeg oplyste dem om, at målsætningen var at blive mindst lige så frisk som før anfaldet. Og fra i dag er det mål nået.

Ved en opfølgende undersøgelse af Harald Hæreid gentog doktor Karin Manhem to eller tre gange:

– Dette her er et mirakel…det ér et mirakel.