Hvordan kan jeg slippe mine bekymringer?

Kære Orla Lindskov
For nyligt havde jeg en samtale med vores præst. Han sagde til mig, at jeg ikke skulle bekymre mig. Men hvor er det svært at lade være, når man er blevet syg.

Jeg fik konstateret diabetes 2 umiddelbart før jul, og det gav mig en helt trist og sørgelig jul.
Min hustru og mine børn lagde voldsomme restriktioner på, hvad jeg måtte spise og drikke. Det var sørgeligt for mig, for jeg har altid været glad for mad, især for søde sager.

Jeg spurgte, om der ikke kunne være en undtagelse med restriktionerne i forbindelse med julen. Men familiens svar var et klart nej. Men nok om det. Det værste for mig nu er bekymringerne. Derfor samtalen med vores præst.

Jeg oplever nu, synes jeg, at min legemlige tilstand bliver dårligere og dårligere på mange områder: træthed, ubehag, smerter, som skifter rundt i min krop. Sådan har jeg aldrig haft det før.

Jeg er blevet grundigt undersøgt. Men man fandt ikke noget, altså udover min diabetes 2.
Men nu kommer bekymringerne så væltende ind over mig, så fra den ene kant og så fra den anden. Bekymringerne sætter sig fast i mit sind, og mine tanker kan ikke slippe dem.

Jeg læser alt, hvad jeg kan komme i nærheden af om diabetes 2. Men også om alle andre sygdomme, som tilstøder folk i min alder.

Jeg nærmer mig pensionsalderen, og jeg havde ikke drømt om, at det skulle blive en tid med sygdom og træthed.

Hvad med min hustrus økonomiske fremtid, hvis jeg skulle gå bort først?
Også det bliver til en nagende bekymring. Der er faktisk ikke den ting, der ikke kan skabe bekymring i mit sind. Det gælder også ret latterlige småting i dagligdagen.

For eksempel stod vores havelåge åben en morgen meget tidligt. Jeg sørger altid som det sidste hver aften for, at havelågen er lukket. Der havde tilsyneladende ikke været nogen inde i haven. Men den åbne havelåge pinte mig og bekymrede mig i flere dage. Du synes nok ligesom min hustru, at det er en latterlig bagatel.

Jeg tror på engle og på Guds beskyttelse af mig og mine kære. Men min vantro og mine bekymringer får magten over mig.

For mig er det, som om bekymringer, tvivl og vantro hænger sammen.
Jeg ved jo, der er løfter om Guds kærlighed og Guds beskyttelse. Derfor føler jeg mig elendig hver dag, fordi bekymringerne alligevel hærger i mig.
Som allerede nævnt bekymrer fremtiden mig meget. Så meget, at jeg af og til er totalt fraværende.

I perioder er jeg ikke rigtigt opmærksomt på andet end mig selv og på mit legeme og på sygdom.

Min hustru spørger, hvorfor jeg er så åndsfraværende. Mine børn og børnebørn spørger ofte, hvor jeg er henne, når jeg er åndsfraværende. Ja, af og til føler jeg mig også helt væk.
Jeg vil så gerne finde ind til det sted, der hedder troens sorgløshed.
Kære Orla Lindskov, vil du godt bede om, at jeg må finde det sted og få indre fred.
Hilsen fra
En plaget mand.

Svar:

Tillid til Guds omsorg er gift for bekymringerne

Kære plagede mand
Bekymringer kan være rigtig væmmelige. De kan stjæle ens kræfter. De kan ofte som i dit tilfælde gå ud over opmærksomheden.

Der er noget modbydeligt klæbrigt ved bekymringer. De har det som de burrer, vi som børn satte på ryggen af hinanden: – de er ikke til at ryste af.

Jeg kender mange syge, som ved siden af sygdommen også har bekymringer at kæmpe med. Bekymringerne sætter sig fast i den syges sind. Og vores fantasi stiller sig ofte villigt til rådighed for bekymringerne. Fantasien maler et billede af, at det værst tænkelige kommer til at ske.

En amerikansk læge havde et skilt hængende i sit venteværelse. På det stod der: – ”Slap af, det værst tænkelige, som du fantaserer om, kommer som regel aldrig til at ske.”

Troens sorgløshed findes. Vi skal nemlig ifølge Jesu lære ikke leve ude i en fremtid, som vi alligevel ikke ved noget om.

Bekymringer er onde. De gør ondt og skaber ondt. De nedbryder os både fysisk og psykisk. Bekymringer bryder ind der, hvor vores indre er blevet bundet alt for meget til den jordiske virkelighed. Bekymringer får magten der, hvor vi ser nedad i stedet for opad til Gud.

Bekymringer stortrives der, hvor mennesket regner mere med jordiske sandsynligheder og menneskelige muligheder frem for at stole på Guds nåde og Guds omsorg.

Syge, der ved noget om Guds kærlighed, føler sig særligt elendige til mode, når bekymringerne hærger i sjælen. Det oplever du nu, og det er nok også på grund af dig, at Jesus i Matthæus-evangeliet kap. 6, versene 24-34 taler om bekymringer. Her afslører han bekymringernes elendighed og søger at tage kraften ud af dem. Det gør han ved at vise os en måde til at møde bekymringerne.

”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, —-”- lyder det fra Jesus, og de ord rummer samtidig
Guds kraft, når vi tager dem ind i os.

At bøje sig ind under Guds uendelige omsorg er gift for bekymringerne.

Troens sorgløshed findes i tilliden til Guds omsorg. Troens sorgløshed er Guds gave til os. Men den er en gave, der må søges og skænkes på ny og på ny.

Dog har den et varigt liv, der hvor et menneske i bøn overgiver sig selv til Jesus dag efter dag.
Der finder man den fred og frihed, som denne verdens beregninger og forudsigelser aldrig kan give. Ofte kommer Guds gaver ikke på et øjeblik, men lidt efter lidt.

Lad mig slutte med det, Peter skriver i sit 1. Brev, kap.5, vers 7:
”Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.”
Jeg beder for dig.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.

 

Læsernes oplevelser:

Kære Orla
Tak for forbøn og salvedug.
Jeg har fået ro i mine ben om natten.
Al ære til Jesus og tak til dig, Orla, som tjener ham.
Hilsen fra R.

Kære Orla Lindskov
Vi skriver til dig, fordi du har hjulpet os ved at sende en salvedug.
Det var fordi, min mand havde meget ondt i skulderen efter en trafikulykke. Salvedugen og din forbøn var en stor hjælp.
I dag er min mand helt uden symptomer. Tak for det.
Mange hilsner fra
G.V.