Kristne fællesskaber giver bedre psykisk sundhed
Åndeligt fællesskab ruster folk mod selvskadende adfærd, fastslår Harvard Universitet.
Regelmæssig kirkegang sænker risikoen for at ”dø af desparation gennem misbrug og selvmord” med op mod 68 %, konkluderer en større undersøgelse fra Harvard University.
Karl Marx omtalte religion som ”folkets opium”. Men nu kan forskerne fra Harvard med den nye undersøgelse bevise, at regelmæssig kirkegang mindsker risikoen for selvskadende adfærd ganske betydeligt.
Forskere på T. H. Chan School of Public Health at Harvard University præsenterede i starten af maj 2020 deres undersøgelse i magasinet JAMA Psychiatry med titlen “Religious Service Attendance and Deaths Related to Drugs, Alcohol, and Suicide Among US Health Care Professionals,” skriver The Christian Post.
100.000 deltog
Forskerne har lavet undersøgelsen blandt næsten 100.000 sundhedsmedarbejdere i USA. Den viser, at de sundhedsmedarbejdere, som ofte går i kirke, har mindre risiko for at dø på grund af alkohol, stoffer og selvmord, altså det, som tilsammen betegnes ”desparations-relaterede dødsfald”.
Undersøgelsen har fulgt 66.492 kvindelige registrerede sygeplejersker, som blev fundet via Nurses’ Health Study II i 2001-2017 og 43.141 mandlige sundhedsmedarbejdere fundet via Health Professionals Follow-up Study fra 1988-2014.
Kønsforskelle
Ifølge forskerne har kvinder, som går i kirke mindst en gang om ugen, en 68% mindre risiko for at dø af ”desperation” end en sammenlignelig gruppe, der ikke går i kirke.
For mændene betyder kirkegang mindst en gang om ugen, at risikoen sænkes med 33 % sammenlignet med mænd, som ikke går i kirke.
“… dette studie antyder, at der er en sammenhæng mellem deltagelse i religiøse gudstjenester og en lavere risiko for at dø af desperation blandt både mænd og kvinder, selv om der er taget højde for en lang række mulige usikkerhedsfaktorer (inklusive andre aspekter ved social integration),” hedder det i undersøgelsens diskussionsafsnit.
Mening med livet
”Resultaterne af denne undersøgelse var i overensstemmelse med tidligere evidensmateriale, som tyder på, at deltagelse i religiøse møder er omvendt proportionalt med dødelighed generelt og forskellige faktorer relateret til desperation … og positivt set forbundet med psykisk velbefindende, som fx. følelsen af større mening med livet …og ofte stærkere forbundet med deraf følgende sundhed sammenlignet med andre aspekter af social integration,” lyder konklusionen.
Uddannelsesniveau
Forskerne bemærker dog, at undersøgelsen kan være præget af usikkerhed på grund af deltagernes relativt høje uddannelsesniveau. Man kunne også have valgt at fokusere på andre typer religiøs praksis end netop kirkegang. Men resultatet er alligevel slående.
“Sammenfaldet mellem en fælles tro og øget social forbundethed kan i sig selv forbindes med sundhedsfordele,” vurderer forskerne. De tilføjer, at det også kunne være interessant at studere religiøse traditioner, som ikke medfører regelmæssige møder mellem mennesker – samt ikke-troendes udbytte af social integration.
Styrke under coronakrisen
Ying Chen fra Harvard’s Institute for Quantitative Social Science, som ledede undersøglen, sagde til The Harvard Gazette, at resultaterne er ”specielt bemærkelsesværdige under den igangværende COVID-19 pandemi.”
”De er bemærkelsesværdige, dels fordi klinikmedarbejderne oplever så ekstremt et arbejdspres og vanskelige betingelser, og dels fordi mange gudstjenester er blevet aflyst. Vi er nødt til at tænke på, hvad der kan gøres for at hjælpe dem, som er i fare for desperation,” sagde Ying Chen.
Gennem de seneste mange år er der udgivet adskillige undersøgelser af forholdet mellem tro og sundhed. Disse undersøgelser peger ensstemmende på, at det gavner både den fysiske og den psykiske sundhed at gå regelmæssigt i kirke.
Tro og søvn
I 2018 konkluderede forskere fra University of Texas at San Antonio, at folk, som deltager i gudstjenester og beder ofte, sover bedre end deres mindre troende medborgere.
De troende voksne synes især at have sundere søvnmønstre end de ’mindre religiøse’ i sammenligningsgruppen. Dette generelle mønster kan ses i større folkeundersøgelser, hvor snævert defineret religiøs adfærd er sammenholdt med folks søvnmønstre, hedder det i resumeet af studiet, som blev udgivet af Sleep Health: Journal of the National Sleep Foundation.
