’Morgenstund har guld i mund’ er læsernes favorit

Tak til de mange læsere, som har skrevet ind for at deltage i konkurrencen om to krus med billede af Phillip Faber ved flyglet.

Opgaven lød på at sende en mail med titlen på sin yndlingsmorgensang. Samtidig måtte man gerne fortælle, hvorfor man godt kan lide netop denne salme.

Nogle læsere nævner sange og salmer, som måske ikke opfattes som morgensange. Men ligesom i det populære program med Phillip Faber har Udfordringen valgt at godtage forslag som Kun en dag, et øjeblik ad gangen og Det er i dag et vejr.

Blandt de traditionelle morgensange får ’Morgenstund har guld i mund’ flest stemmer skarpt fulgt af ’Se, nu stiger solen’ og ’I østen stiger solen op’.

Morgenstund

N.F.S. Grundtvigs salme fra 1853 topper listen som de fleste læseres yndlingsmorgensang:

Morgenstund
har guld i mund;
for natten Gud vi love;
han lærte os, i Jesu navn,
som barnet i sin moders favn
vi alle sødt kan sove.

Morgenstund
har guld i mund;
vi til vort arbejd ile,
som fuglen glad i skov og vang
udflyver med sin morgensang,
genfødt ved nattehvile.

Morgenstund
har guld i mund,
og guld betyder glæde,
og glædelig er hver en dag,
som leves til Guds velbehag,
om end vi måtte græde.

Gå da frit
enhver til sit
og stole på Guds nåde!
Da får vi lyst og lykke til
at gøre gavn, som Gud det vil,
på allerbedste måde.

Sol opstår,
og sol nedgår,
når den har gjort sin gerning;
Gud give os at skinne så,
som himmellys, skønt af de små!
Da randt for os guldterning.

Randi citerer salmens 3. vers og skriver:
”Så er tingene ligesom sat på plads, logikken i orden og dagen til at begynde i stråleglans …Minder om sol, sommer og sommerlejre. (Randi, Frederikssund)

”Vi har sunget den med Philip Faber, og den mindede mig om min skoletid, hvor vi i 2. kl. netop sang denne morgensang. Det var altid en dejlig begyndelse på dagen at synge en af de dejlige morgensange i vores salmebog.”
(Ruth, Græsted)

”Vi sang den til morgensang i min skoletid, og senere i arbejdslivet har jeg erfaret, at den er god at synge for ældre og demente. De genkender den og nynner/synger med”. (Svend, Herning)

”Jeg er født og opvokset i Odense. En meget tidlig morgen – den 8 januar, min Bedstefars fødselsdag for godt 65 år siden, tog min mor og jeg toget ud til Nordvestfyn, hvor han boede.
Da vi i buldrende mørke gik derud med hinanden i hånden fra stationen hen til min mosters hus, hvor vi skulle samles og fejre Bedstefars fødselsdag, sang min mor ”Morgenstund har guld i mund”.
Det gjorde et stort indtryk på mig – måske også fordi, min mor sang ikke så tit. – Et gyldent øjeblik!! (Judy, Køge)

”Når jeg synger 4. vers, ”Gå da frit enhver til sit, og stole på Guds nåde,” bliver det en god start på dagen.” (Karen, Billund)

Se, nu stiger solen

Om Jakob Knudsens morgensalme fra 1891 skriver Jette:
”Den blev særlig aktuel for mig, da jeg som ganske ung arbejdede på Hornbæk hospital, hvor man genoptrænede handicappede mennesker.
Jeg var der som praktikant, i forbindelse med min uddannelse til ergoterapeut, og boede midlertidig på et værelse i byen. Det er ca. 54 år siden nu.
I denne sang er der nogle linjer der hedder:” Takke Ham som gav mig, når sol står op, selv at føle morgen i sjæl og krop”, og de blev så levende for mig i den periode.
Så når jeg om morgenen gik hen på arbejdet, mens solen stod op (det var om vinteren) gik jeg tit og nynnede denne sang inde i mig selv, inden jeg skulle hen og møde de unge mennesker, der ikke havde den samme mulighed.”
(Jette, Herlev.)

”Den har jeg sunget lige siden jeg var på højskole i 1961. Da blev den lyslevende for mig , så blev jeg gift og min mand malede nogle dejlige stemningsfulde billeder over den morgensang”.
(Elna, Ølsted)

”Til sidst synger man ”lyset stander stille på livets kyst” – håb om evigheden, Jesus, morgenstjernen lyser altid der!” (Finn, Frederikssund)

En af mine yndlingsmorgensalmer: Se nu stiger solen, bl.a. for verselinjen: “Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn, ud hans hånd mig river af dødens garn”.
(Bent, Gilleleje)

Tillykke til vinderne:

Poul Haaning Andersen, Kolding, som nævner ’Morgenstund…’ og Jette Adelberg, Herlev, som fortæller, hvorfor hun foretrækker ’Se, nu stiger solen af havets skød’.