Familie med fire børn rykkede fire års rødder op på en halv time
Det var egentlig meningen, at familien Harbo skulle blive et sidste år i missionsarbejdet i Tanzania, inden snuden skulle vendes mod Danmark igen. Men en hovedkuls hjemrejse på grund af corona er blevet vendt til en velsignet glidende overgang.
Fredag den 20. marts skulle det lige pludselig gå rigtig stærkt.
Det var ved at blive vanskeligt at skaffe billetter hjem til Danmark, så Benjamin Harbo måtte beslutte sig med kort varsel. Han købte flybilletter til hele sin familie ved den lokale tanzanianske rejseagent. Og billetterne var til et fly med afgang tre timer senere.
Familien havde ikke pakket, der var en times kørsel til lufthavnen, og Benjamin havde en halv time retur til huset i Arusha.
I øvrigt skal man helst være i lufthavnen to timer før til sådan en international flyvning.
Først da han sad i bilen på vej hjem til huset, havde han tid til at ringe til sin hustru, Lena Harbo, og sætte hende i gang med alle tiders lynpakning sammen med deres fire børn Noel 13 år, Nova 11 år, Luis, 10 år og Lisa på 7 år, som ligesom deres forældre snart havde boet fire år i Tanzania.
Familien Harbo boede i Aalborg, da de oplevede, at Gud rykkede i dem for at flytte til Tanzania og bakke op om Egon og Hannah Falcks missionsorganisation New Life Outreach, som både holder korstog og står bag lokalt hjælpearbejde.
Et ryk fra Gud, som de valgte at lytte til. I efteråret 2015 flyttede familien til Tanzania og blev involveret i det hele. Også skolegang og modtagelse af elever fra Alterna stod på programmet.
Fra begyndelsen af var der ingen klar plan for slutdatoen. I parrets seneste nyhedsbrev skriver de:
– Før vi rejste ud, havde vi en forestilling om, at vi som minimum skulle få det til at fungere som familie med at være missionærer mindst 2 år, men at vi håbede på 5 år. Vi har siden taget 2 år ad gangen, men altid vidst, at en dag ville vi rejse hjem og give vores børn de samme muligheder, som vi selv har været velsignet med i Danmark.
Før corona stilede familien mod en returnering til Danmark i sommeren 2021, små seks år efter udrejsen i september 2015. Men så kom coronavirus i det tidlige forår 2020, 4,5 år efter udrejse.
Eller i første omgang kom den ikke til Tanzania. Det gjorde til gengæld nedlukningen af hele verden.
Det betød, at der blev nødt til at blive taget hurtige beslutninger. Blandt andet fordi Benjamin Harbo lider af kroniske lungebetændelser. En lidelse, som den lille familie til hverdag havde godt styr på.
Men hvad nu, hvis det skulle kombineres med coronavirus og tanzanianske sygehuse, uden mulighed for at vende hjem til Danmark, hvis det hele brændte på?
Men også Gud blev involveret i den beslutning, før parret valgte at satse på at vende tilbage til Danmark et år tidligere end planlagt. I første omgang bare på besøg.
Billetter blev købt. Men købet gik ikke igennem, og den halvstore familie stod uden billetter, mens der blev færre og færre at vælge imellem.
Det var også derfor, Benjamin Harbo var hurtig, da han fik muligheden hos den lokale rejseagent. Også Lena Harbo var klar, da opkaldet kom.
– Altså jeg tror, vi er rimeligt omstillingsparate som typer, ellers kan man ikke håndtere sådan et opkald. Men det var godt, at vi havde nævnt det for vores børn onsdag, jeg ved ikke, om vi havde nået det, hvis vi skulle have håndteret deres reaktioner samtidig, sagde hun få dage senere.
På den halve time fik hun med børnenes hjælp det mest nødvendige kastet i tasker, som hun måtte låne af naboerne. På de ti minutter fra Benjamins hjemkomst til endelig afgang blev huset lukket ned.
Et døgn senere isolerede familien sig efter coronaforskrifterne 14 dage i et koldt dansk sommerhus på Djursland, uden at vide meget om, hvordan fremtidsudsigterne så ud.
Dog overvældet af den hjælp og opbakning de havde mødt på rejsen hjem, hvor familie, gamle venner og bekendte havde stillet med både støtte til køb af nye billetter, varmt tøj og flyverdragter til den halvforfrosne familie.
– Da vi pakkede kufferten i hast i marts, var det med en vished om, at vi ville vende tilbage. Men da vi pludseligt havnede hjemme i Danmark igen, oplevede vi, at vi stod ved en skillevej.
Begge steder havde vi hjemme – Danmark og Tanzania – og begge steder havde vores hjerte kært, men for første gang siden vi rejste ud i september 2015, kunne vi igen forestille os at bo i Danmark, skriver familien i det seneste nyhedsbrev.
Efter en tid i sommerhuset fik familien mulighed for at leje en lejlighed i Dalbyneder i omegnen af Randers, hvor en del af deres kristne netværk i forvejen hørte hjemme i Den Evangeliske Frikirke.
Benjamin og Lena og børnene gav sig godt tid til at spørge Gud til råds. Var det tid til at rykke de tanzanianske rødder op, eller var de ved at handle ud af frygt? De satte tre måneder af til processen, hvor de enten ønskede sig et klart ”Rejs” eller et tydeligt ”Bliv”.
Undervejs blev det blandt andet tydeligt, at børnenes skolegang ville være meget forandret, hvis de kom retur til Arusha.
– Da vi ramte 1. juli, fik vi hverken et “bliv” eller et “rejs”, men kunne se tilbage på månederne, hvor Gud havde givet os en overnaturlig fred og velsignet os i overflod, fortæller parret og fortsætter:
– Vi har tidligere bedt til Gud om, at den dag vi rejste hjem, at vi ville få en blød overgang, hvor der var plads til at lande og stille og roligt vende sig til hverdagslivet hjemme i Danmark. Vi tror ikke, vi kunne få en mere rolig og blød overgang!
Selvom det ikke blev det klare svar, som parret havde ønsket sig, oplevede de alligevel, at alt indeni dem arbejdede i samme retning. Det betød, at de første juli efter samtaler med både mentorer og ledere sagde op ved New Life Outreach – dog med ansættelse indtil slut september.
– Ser vi tilbage på disse år og de sidste måneder, står vi tilbage med den største følelse af taknemmelighed. For de år vi fik sammen som familie og allermest, at vi fik lov at tjene Gud i smukkeste Tanzania. Vi klarede den, og vi gjorde det! Vi udlevede vores drøm, den blev bedre, end vi havde turdet forestille os, og vi gik ud i tro i vores kaldelse som missionærer, forklarer parret i nyhedsbrevet.
Hvad skal der så ske nu? Familien Harbo og deres fire børn håber på at rykke nærmere Randers, hvor børnene allerede er startet op i dansk skole. Jobmæssigt leder de voksne begge efter job, men som en begyndelse har Lena Harbo fået en 30 procent stilling ved missionsorganisationen New Life Outreach med base i Danmark.
Og hvis det er forsvarligt i forhold til Benjamins helbred og corona-situationen, håber de at komme til Tanzania i løbet af efteråret, så børn og voksne kan få sagt farvel og pakket resten af deres missionærliv i landet sammen.
– Måske sneg frygten for corona sig kortvarigt ind på os. Men freden tog fat med det samme igen, og vi mærker fortsat en tydelig fred og ingen fortrydelse af vores endelige beslutning. Ånden har talt i os, og vi er klar på et nyt kapitel foran os – med en kaldelse til at tjene Gud på en ny missionsmark i Danmark, slår parret fast i nyhedsbrevet.
Søndag den 6. september holder familien Harbo og Aalborg Menighedscenter, som udsendte dem, en takkefest, hvor parret vil fortælle om deres mange store oplevelser i Tanzania.