Forældre: Træd i karakter over for den teknologiske udvikling

Den hyppige brug af skærme udfordrer nogle grundlæggende kristne værdier. Derfor må forældre, lærere, frivillige ledere og andre, der har ansvar for børn, træde i karakter som forbilleder for børn i forhold til digital dannelse og digital bevidsthed.

På baggrund af hvad vi allerede oplever i dag, kan vi se ind i en fremtid, hvor elektroniske dimser i høj grad vil sætte deres præg på mennesket. I ekstremerne kan vi forestille os, at mennesket enten er blevet opgraderet med diverse bærbare devices, der forbedrer hukommelse, sanser og fysiske evner – eller at maskinerne har overflødiggjort os, og at vi har mistet vores evne til koncentration, fordybelse og empati.

Det er nogle skræmmende scenarier, men det er vigtigt at understrege, at det er nogle ekstremer. Der er mange veje, den teknologiske udvikling kan gå. Men det er netop ekstremerne, der kan vække os og få os til at reagere og handle.

Scenarierne er inspireret af bogen “Homo Futura – 7 kompetencer til en bedre fremtid”, skrevet af Camilla Mehlsen. En meget læseværdig bog, som er et humanistisk opråb til blandt andet uddannelsessektoren og forældre om at sikre, at den digitale udvikling ikke smadrer grundlæggende menneskelige værdier og tingsliggør mennesket.

I forhold til diskussioner om den teknologiske udvikling er der generelt en stor fællesmængde mellem et humanistisk og et kristent verdenssyn, men i det følgende skal vi se på et par af de særligt vigtige kristne perspektiver i denne debat.

Teknologi er ikke værdineutral

Vi tænker normalt ikke, at teknologi udtrykker værdier eller et bestemt livs- eller menneskesyn.

Men når vi ser nærmere på udviklingen af moderne teknologi, så er den forankret i et verdensbillede, hvor alt i verden forklares som et resultat af fysiske processer (filosofisk materialisme).

Teknologiens udviklere har et ønske om at understøtte eller ligefrem overvinde menneskets fysiske svagheder. Nogle har sågar en forestilling om, at man engang i fremtiden kan snyde selve døden.

Det bunder i en tanke om, at menneskets tanker, erfaringer og minder – alt hvad mennesket er – blot er kemiske processer, som kan indfanges og gemmes til at blive åbnet i en robot eller en ny menneskekrop. Lidt som en fil kan åbnes på en anden computer end den, filen er oprettet på.

Det kræver et kristent modsvar: Mennesket er ikke blot en krop, der “producerer” tanker. Det er derimod skabt i Guds billede og består af ånd, sjæl og legeme. Det er i den forstand skabt perfekt, og selvom syndefaldet har skadet mennesket, skal det ikke udvikles til en version 2.0.

Når det så er sagt, så har kristne igennem hele historien været optaget af at lindre, pleje og behandle menneskelige lidelser – og her kan teknologien være til stor hjælp. Så vi skal ikke fuldstændig forsage teknologien. Men oprettelsen af evigt liv kræver en nyskabelse af verden og livet – og det kan kun Gud.

Vi oplever desværre, at den filosofiske materialisme skubber den teknologiske udvikling i retning af udødelighed og guddommeliggørelse af mennesket. Det skærper kravene til den kristne opdragelse og undervisning: at vi afdækker og udfolder, hvem Gud er, og hvem mennesket er.

Forældre må tage ansvar for dannelse og opdragelse

Både i private hjem og i skolerne er udbredelsen af smartphones og tablets vokset eksponentielt. Sociologier har kaldt de årgange, der er født efter 2010 for “Generation Alpha”. De har aldrig kendt en virkelighed uden skærme.

De senere år synes der at være en stigende erkendelse af, at skærmene ikke udelukkende har haft en positiv indflydelse på børns trivsel og læring.

Men vi befinder os fortsat i en situation, hvor tech-giganter som Apple, Google, Youtube og Facebook investerer milliarder i at holde børns (og voksnes) opmærksomhed fanget, og hvor influencere med særlige mærkesager og/eller kommercielle interesser har en uset stor indflydelse på børn og unge.

Det er på mange måder skæbnesvangert, hvis forældre overlader dannelse og opdragelse til andre. Man bør ikke udlicitere det ansvar til tech-giganter, influencere eller for så vidt samfundets institutioner.

Det er forældrenes ret, pligt og ansvar at forestå børnenes opdragelse. Det indebærer bevidste valg, både når det gælder hverdagen i hjemmet, og når dele af denne forpligtelse udliciteres til daginstitution og skole.

Tag derfor en snak i jeres hjem om brugen af telefoner, tablets og fjernsyn i jeres hjem. Og udfordr jeres børns børnehave og skole på brugen af disse i leg og undervisning.

Kristne værdier giver håb

Formentlig ser fremtiden slet ikke så dyster ud som beskrevet i indledningen. Men forældre, skole og alle andre, der har ansvar for børn og unge, har en enorm opgave foran sig – hvis den teknologiske udvikling ikke skal diktere et indskrænket menneskesyn og i praksis frarøve forældrene muligheder for at præge deres børn i den retning, de finder bedst og sundest.

Sociologier har kaldt de årgange, der er født efter 2010 for “Generation Alpha”.
De har aldrig kendt en virkelighed uden skærme.

En del af svaret på udfordringen består i at skabe hjem og skoler, der er båret af sunde og opbyggelige kristne værdier, der har praktiske konsekvenser i hverdagen. Vi skal ikke være teknologiforskrækkede, men teknologibevidste!

Hvis vi bliver mere bevidste om digital dannelse for både os selv og de børn, vi har ansvar for, har vi mulighed for at præge et samfund i en mere sund retning. Det grundlæggende kristne livs- og menneskesyn kan også på dette område brede sig som ringe i vandet. Det enkelte menneske har uendelig værdi. Det har teknologien ikke.