Hvad kornmarkerne fortalte mig

I sommerferien har min mand og jeg været på mange små cykelture. Vi har nydt at køre rundt i det danske landskab og betragte naturen og afgrøderne på markerne.

I en moden alder er det lykkedes mig at lære de fire mest almindelige kornsorter at kende, så jeg kan genkende dem på markerne.

Som vi nu kørte der på cyklerne, begyndte kornmarkerne at prædike for mig.

Allerførst var der rugen. Den står højest på strå af dem alle. Måske fordi den bliver til det sunde rugbrød, som vi kan spise os godt mætte af. Den står for det vigtige og grundlæggende.

Rugen mindede mig om, at i livet har jeg også først og fremmest brug for det sunde, der kan mætte og tilfredsstille krop og sjæl. Derfor må jeg ”spise mig mæt” i Guds Ord, så jeg kan være sund og stærk.

Hveden mødte vi på rigtig mange marker. Hvedeakset bærer i den grad kerner. De sidder tæt og hele vejen rundt, næsten som i en firkant.

Hveden henledte mine tanker på åndens frugt, som nævnes i Bibelen. Mange forskellige ”frugter”, hele vejen rundt på mit livs aks: Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Jeg ønsker af hele mit hjerte at rumme disse egenskaber. Men ligesom hvedeakset ikke selv har kunnet frembringe alle sine mange kerner på akset, så kan jeg heller ikke af mig selv. Det er Helligåndens værk i mig. Tak og lov for det.

Havremarker var der ikke helt så mange af, men de var der. Havren er jo kendetegnet ved, at kernerne sidder ligesom små klokker på akset. Det var Jeppe Aakjær, der i sin sang ”Jeg er havren” lod havren spille, eller ringle, som han kaldte det. Det var også sang og musik, havren mindede mig om. Lad os aldrig glemme sangen og musikken, ej heller kunsten og poesien.

Alt det, der er med til at gøre livet smukt og farverigt. Fantastiske gaver fra Gud, som vi kan bruge til Hans ære. Sådan ringlede havren i mit øre.

Til slut var der også byggen. Med de lange haser, som bygaksene har, ser man dem slet ikke enkeltvis. Bygmarken fremstår som et hav, der bølger for vinden. Hvor vil jeg gerne være en del af et stort fællesskab, der, når ånden blæser, bølger det kristne budskab hen over Danmark.

Nu er kornmarkerne ved at blive høstet. Kernerne skal samles fra og bruges til deres forskellige formål, for det er jo derfor, man dyrker korn.

Halmen, der bliver tilbage, er på en måde et biprodukt, noget sekundært. Men også det har sit formål og sin anvendelse.

Engang for længe siden startede Frelseren sit liv på jorden med at ligge på halm, på et biprodukt.
Gud har altid yndet at bruge det, der er småt og mindre betydningsfuldt i menneskers øjne.