Kun få trossamfund søger corona-kompensation

Mange menigheder vurderer, at de har færre indtægter, men også færre udgifter. Det er en af grundene til, at relativt få norske trossamfund ansøger om corona-hjælp.

Trossamfund i Norge kan ansøge om kompensation for tabte indtægter under corona-pandemien indtil 15. september. Men kun få af samfundene har søgt om midler fra krisepakken.

– Jeg har hørt menigheder sige, at de har færre indtægter, men også lidt færre udgifter, og at det ikke er dem, det er mest synd for, fortæller generalsekretær i Samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfunn, Ingrid Rosendorf Joys, til Kristelig Pressekontor.

Krisepakken skulle ”kompensere frivillige organisationer, som har lidt betydelige indtægtstab fra arrangementer eller anden specifiseret aktivitet som følge af pålæg eller råd givet af statslige myndigheder i forbindelse med COVID-19-udbruddet.»

– Der har ikke været et stort behov, og mange ser på dette som deres bidrag til det store fællesskab, siger Ingrid Rosendorf Joys.

Ikke tilpasset kollekter

Generalsekretæren i STL påpeger dog også, at vilkårene for kompensation ikke rammer særlig præcist for de fleste af trossamfundene. Indtægter i form af pengegaver kompenseres nemlig ikke.

– Mange har haft svigtende indtægter gennem kollekter og den slags ting, som ordningen ikke rammer godt nok. Den passer bedst for tab, når det gælder adgangsbilletter og salg, og det har vi jo ikke i så høj grad i tros- og livssynssamfund, siger hun.

Ingrid Rosendorf Joys fortæller, at for STLs medlemmer sker indtægtstabet ofte i forbindelse med store religiøse fejringer.

– En del af pakken er at give penge til offergaver, og det sker nu og da. Disse indtægter er jo forsvundet, når man ikke har kunnet mødes.

Ordningen gælder arrangementer eller anden specifiseret aktivitet, som var planlagt afholdt i Norge i perioden fra 12. marts til og med 31. august 2020.

Udleje og salg

Ud fra ansøgninger til Lotteri- og stiftelsestilsynet kan man se, at de få trossamfund, der søger kompensation, i stor grad gør det på grundlag af tabte lejeindtægter fra udleje af lokaler eller manglende salgsindtægter fra kiosk eller basar.

En af dem, som har søgt og fået tildelt kompensation i første pulje den 31. juli, var Pinsemenigheden Betel fra Hommersåk i Rogaland.

– For os ramte ordningen ganske godt. En central del af vor indtægtskilde er kiosk- og cafédrift, samt udleje af lokaler. Vi er supertaknemlige for det, vi har fået, siger pastor og daglig leder Knut Idland.

Pinsemenigheden Betel fik gennem ordningen kompensation for 70 procent af indtægtstabet på 175.000 kroner.

Staten skal ikke gi’ kollekt

Knut Idland oplyser, at Betel får de fleste pengegaver i form af faste giveraftaler. Menigheden har derfor ikke mærket noget særligt indtægtstab i coronatiden.

Han synes principielt, at kompensation for kollekter og pengeindsamlinger ikke skal være med i statens krisepakker.

– Kollekt og givertjeneste er ikke statens ansvar, det er kirkens og dens medlemmers ansvar. Hvis folk ikke opretholder deres givertjeneste, er det snarere en menighedsudfordring end en politisk udfordring, siger pastoren.

– Jeg synes ikke, kollekter burde omfattes af ordningen, men det er selvfølgelig let for mig at sige, når vi ikke har mærket nogen nedgang i kollekten. Men principielt mener jeg ikke, at det er statens ansvar at give kollekt, siger Knut Idland.