Lær af enken og kræv din arv

I Lukasevangeliet kapitel 18 fortæller Jesus en interessant lignelse om at bede og ikke blive trætte.

Jesus kunne have tydeliggjort sin pointe på alle mulige måder. Han vælger af alt i verden en enke og en uretfærdig dommer. I lignelsen er enken stædig og påholdende og bliver ved med at kræve sin ret, for hun har ikke fået arven, som retmæssigt tilhører hende.

Vi kan spejle os i enken, der vil kræve sin ret. For når Jesus, brudgommen, er død for os, så er vi enken, der skal nærstudere testamentet og få øjnene op for, at vi ikke har fået vores arv.

Her i testamentet læser vi, at hele prisen er betalt. Der skal ikke lægges noget til. Så lad os læne os tilbage og bede Guds ånd pege ud for os, hvad vi er blevet frarøvet, som vi kan kræve tilbage i tro.

Når der er et dødsfald, så er der også en arv. Den får vi ikke automatisk, den må vi kræve i tro.

Slå i det åndelige bord

Bøn handler om den store arv, vi får repræsenteret i testamentet, det handler om at skride til handling, præcis som enken i lignelsen. Vi må godt lægge pænheden til side og slå lidt i det åndelige bord og kræve vores ret.

Arven er stor, og prisen var den allerhøjeste, for hvad rammer dog et faderhjerte mere end at ofre sin egen søn? Det er nærmest uopdragent at være ligeglad med omfanget af den store sejr, vi har fået, når vi påtænker, hvad prisen var.

Den uretfærdige dommer i lignelsen ville ikke udbetale arven. Han er ligeglad med mennesker og frygter ikke Gud. Vi genkender Satans karaktertræk i den beskrivelse. Interessant, at Satan, der netop lokker Eva med frugten af træet til kundskab om godt og ondt, fungerer som en uretfærdig dommer. Han, der kaldes de helliges anklager.

Enken i lignelsen giver ikke op, og på grund af hendes vedholdenhed bliver dommeren direkte bange for, at hun skal slå ham i ansigtet. Derfor får hun sin ret.

Arven tilhører retmæssigt os, og når den uretfærdige dommer ikke er villig til at give os, hvad der tilkommer os, så må vi vifte med sandhedernes bevismateriale i synet på ham.

Bliv en ’farlig enke’

Enken i lignelsen var ikke specielt skræmmende i sig selv. Enker var nogle af de svageste i samfundet, de havde brug for andre til at forsørge sig. Hendes bevidsthed om sin ret og hendes påholdenhed udgjorde den udslagsgivende forskel, og hun var så farlig for den uretfærdige dommer, at han var direkte bange for hende.

Vi bliver de farlige enker, når vi nærlæser testamentet, så vi ved, hvad der er vores. Det er her, fokus skal ligge. Med det i hånden går vi ind i kampen for det, der virkelig betyder noget.

Vi har jo læst, hvilken herlighed vi er frikøbte til, ikke bare os selv, men også de mange vi holder så meget af, og dem der bor på vores gade, i vores by og sogn.

Der er en ekstra pointe i lignelsen, for Jesus opsummerer, at når selv den uretfærdige dommer må bøje sig for enkens krav, ”tror I så ikke, den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nar, og dømme dem, der mishandler dem?” (Hverdagsdansk)

Lad Jesus finde troen hos os

Som afslutning stiller Jesus spørgsmålet, om menneskesønnen vil finde troen på jorden, når han kommer. Det synes jeg, vi skal se hinanden i øjnene og sige, at det vil han, for vi vil være de troende, han finder, når han kommer.

Vi vil være de farlige enker, der tager testamentet til sig i dets fulde omfang, og vi vil både kræve vores ret over for den korrupte dommer og råbe til vores barmhjertige himmelske far dag og nat.

Søndagens tekst: Matt. 10: 24-31

Tab ikke modet

1 Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:

2»Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder. 3 I byen boede også en enke, som blev ved med at opsøge ham. ‘Den, som har forbrudt sig imod mig, skal dømmes og straffes,’ forlangte hun.

4 Længe afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: ‘Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker, 5 så må jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besvære mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.’«

6 Og Jesus fortsatte: »Når den korrupte dommer siger sådan, 7 tror I så ikke, den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nat, og dømme dem, der mishandler dem?

8 Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde fast ved troen, indtil Menneskesønnen kommer tilbage?«

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk