Lars Emil Johansen var hos Berntsen

Den tidligere landsstyreformand på Grønland, Lars Emil Johansen, opsøgte i sidste uge Hans Berntsen i Farum for at få forbøn for sit hjerte.

Lars Emil Johansen var leder af Grønlands socialistiske parti Siumut fra 1987-1997, han sad i Landstinget 1979-1997 (det grønlandske folketing), var medlem af Landsstyret (regeringen) 1979-1986 og var Landsstyreformand fra 1991-1997.

Han har også siddet i Folketinget fra 1973-79 og igen fra 2001-2011.

Lars Emil Johansen udtalte for nylig i forbindelse med racisme-debatten, at han bestemt ikke har noget imod at blive kaldt eskimo, men han ikke ville kaldes grønlænder. Det første er hans etniske identitet, mens grønlænder for ham er udtryk for Danmarks kolonialisme.

”Jeg er stolt af at være eskimo, det er mine rødder at komme fra det eskimoiske folk,” siger han til Kristeligt Dagblad og fortsætter:

”Men hvad folk tillægger ordet eskimo, rager mig en papand. Jeg har en stolthed ved at være eskimo, og den er der ingen, der kan rokke ved. Hvis man har sit selvværd i orden, tror jeg ikke, man har problemer med den betegnelse.”

Lars Emil Johansen til forbøn hos Berntsen i privaten i Farum.

Flyt Hans Egede

Lars Emil Johansen mener dog, at statuen af Hans Egede burde flyttes til pladsen foran Hans Egede Kirken i Nuuk.

Statuen blev for nylig overmalet efter inspiration fra de verdensomspændende protester imod rascisme og kolonialisme.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hans Egede var udsendt som præst og missionær af den danske stat / konge (Frederik d. IV).

Hans Egede søgte først efter vikingerne i Grønland i 1721 for at omvende dem fra katoliscisme til lutherdom. Men han fandt ingen nordboere. I stedet traf han inuiterne og begyndte at missionere blandt dem. Han grundlagde Godthåb, det nuværende Nuuk, der i dag er den grønlandske hovedstad.

I 1740 blev Hans Egede udnævnt til biskop over Grønland. Han fik udgivet en katekismus på grønlandsk i 1747. Hans Egede var pietist og lagde vægten på dåb og oplæring til fromhed. Han var uenig med Brødremenighedens missionærer, som kom til Grønland i 1733, og som havde mere direkte og personlig kontakt med inuitterne og boede ligesom dem. Det var en brødre-missionær, som nedskrev det grønlandske sprog.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vækkelse på Grønland

Lars Emil er nu en ældre herre på 76 år, men stadig aktiv.

På Berntsens facebook-side skriver han tak for ”Dejligste eftermiddag i spiritualitetens/åndelighedens navn.” Og han gentager på grønlandsk: ”Ualeq anersaakkut inuuneq sammilaarlugu -nuanneqaaq.”

Lars-Emil Johansen er i øvrigt ikke den eneste grønlandske politiker, som er blevet venner med Hans Berntsen og har fået forbøn.

Den tidligere landssstyreformand Aleqa Hammond inviterede Berntsen og fruen på kaffemik under Berntsens besøg på Grønland. Hun har også siddet i Folketinget.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Der er stor åndelig åbenhed hos inuit-befolkningen. En vækkelse er gået over Grønland de sidste 20 år, bl.a. på grund af kristne nærradioer og sammenslutningen af de grønlandske frikirker.