Bibelen 2020 vandt initiativpris
Efter at have været et blandt 104 initiativer og senere et blandt syv finalister, blev Bibelen 2020 i sidste uge kåret som vinder i Kristeligt Dagblads Initiativkonkurrence.
De øvrige finalister var ”Den Digitale Kirke – Hele landet”, som værdsætter kirkens online forkyndelse i coronatiden; Folkekirkens Familiestøtte, hvor frivillige tilbyder støttende samtaler;
Gravidsamtaler for kommende fædre; Udendørskoncerter på Sct. Maria Hospice; Transportabel og synlig cykelkirke (sognepræst Ulrik Pilemand gør kirken synlig med sin christianiacykel i Tisvildeleje) samt Elsk Danmark.
Dommerpanelet var Lousie Schack Elholm (kirkeordfører for Venstre), forfatter og erhvervsmand Lars Kolind, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, sognepræst og forfatter Sørine Gotfredsen, redaktør på Kristeligt Dagblad Anders Ellebæk Madsen og sidste års vinder, Niels Simonsen fra Asylkoret.
– Det er en bibel, der er meget let tilgængelig, forklarede Bibelselskabets generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen, da hun modtog prisen, som bestod af en check på 25.000 kr og en buket blomster.