Kristendommens triumf

Hvordan gik det til, at en lille gruppe jødiske disciple af en læremester i en flække af det gigantiske romerske imperium kunne føre til en total religiøs, kulturel og politisk forvandling af imperiet i løbet af mindre end 400 år?

I Kristendommens Triumf tager Bart D. Ehrman spørgsmålet op og gennemlyser det ved hjælp af historisk forskning.

Han ofrer en del plads på det store vendepunkt, hvor den romerske kejser Konstantin personligt skifter bekendelse og erklærer sig som kristen, efter slaget ved den Melviske bro i 312 e.kr. Et vendepunkt, som også kommer til at betyde, at kristendommen går fra at være en ulovlig praksis, en religionsudøvelse, som kunne få alvorlige konsekvenser for den, der ikke ville frasige sig sin kristne identitet, til at nyde kejserlige privilegier.

Paulus’ mission

Længe før det omtalte vendepunkt er en anden figur med til at overskride grænsen mellem en gruppe jøder og det, der sidenhen skulle blive den største blandt verdensreligionerne. Paulus er jøden, som bringer budskabet ud til hedningefolkene.

Paulus’ missionsvirksomhed gik ud på at skabe kontakt til mennesker, mens han arbejdede som håndværker og rejste fra sted til sted. Kristendommens Triumf giver læseren et spændende indblik i kulturen i Romerriget fra år 0-400, idet forfatteren forsøger at beskrive, hvordan udbredelsesprocessen sandsynligvis har været.

Når Paulus kom til en by, fx Efesos, havde han to opera-tionsbaser, om man så må sige. For det første kunne han opsøge den lokale synagoge, hvilket både hans breve og Apostlenes gerninger vidner om, at han gjorde.

I synagogen var der allerede en forståelsesramme for en del af budskabet, Kristus/Messias-forventningen, dyrkelsen af Israels Gud osv., men samtidig også nogle meget rystende budskaber, som ofte bragte Paulus i en kritisk position over for de jødiske ledere.

Paulus siger selv, at han troligt forkyndte evangeliet for jøderne, før han gik til hedningerne med det. Iblandt hedningerne var det stort set alt sammen et rystende budskab.

Når hedninger kom til tro

Alene holdningen til, at der var en Gud, der skulle dyrkes, stred imod den folkelige opfattelse og blev opfattet som samfundsfjendsk. Når det alligevel lykkedes at omvende nogle og starte menigheder i alle byerne, var det især pga. to sammenspillende faktorer.

For det første blev evangeliet ikke blot forkyndt med ord, men med tegn og undere, som stadfæstede, at de kristnes Gud var mægtigere end de mange guder, man ellers dyrkede i Romerriget.

Forfatteren udtrykker godt nok sin skepsis, om der virkelig var tale om guddommelige mirakler, eller om det udelukkende handlede om fortællingen om ”nogen”, som havde set og hørt Guds tegn og undere, men han slår samtidig fast, at det er sikkert, at folk troede på, at det virkelig var sket og kunne ske for dem.

Samtidig med denne tiltrækkende side ved den nye tro, så gjorde den også indtryk ved sit budskab om en frelse fra et frygteligt Helvede, som udvidede de værste rædsler fra den meget virkelige verden – tortur, henrettelse (ved at blive brændt, halshugget, sønderlemmet osv.), smerte og lidelse – således at disse kunne fortsætte i en evighed.

Vækst og forfølgelse

I de første århundreder voksede den kristne bevægelse stille og roligt og primært i den fattigste del af befolkningen (det var også ca. 90 pct.). Den nye tro vandt typisk nogle få familier, eller enkeltmedlemmer i disse, men spredte sig ganske stille og roligt herfra.

Der er episoder med klar forfølgelse af de kristne, som oftest gik på, at disse var ateister – fordi de nægtede at dyrke de mange hedenske guder – eller at deres tro indebar uhyrligheder (seksuelle orgier, ofringer af børn og kannibalisme hører til de værste anklager) – fordi folk uden for det kristne fællesskab ikke reelt vidste, hvad man foretog sig, når man mødtes om aftenen efter dagens arbejde.

Men det lød mistænkeligt, når de kristne kaldte hinanden for brødre og søstre, og når man delte nadver, var det noget med at spise kød og drikke blod… Men Bart D. Ehrman understreger, at flertallet af kristne levede fredsommelige og tålelige liv imellem deres hedenske naboer, i det mindste i de første århundreder.

Historisk indsigt uden tro

Bogen rummer væsentlige indsigter for den historisk interesserede og enkelte pointer, hvor perspektiverne også rækker ind i nutiden. Samlet set er det dog trist, at forfatteren har et behov for at bortforklare Guds direkte indvirke på historien.

Men sådan er det selvfølgelig altid, den der ikke vil tro, finder bare en anden forklaring. For mig at se er beviserne på Guds frelsesplan og hans ledelse af historiens gang overvældende, og det forsvinder heldigvis ikke, fordi man også kan pege på en menneskelig medvirken.

Kristus har sejret – derfor triumferer kristendommen!

Bart D. Ehrman:
Kristendommens triumf
336 sider. 329,00 kr.
Oversat til dansk af Lisbet Kjær Müller og Mogens Müller
Forlaget Eksistensen