Tyrkiet sender jihadister fra Syrien imod armenierne

Der er hundreder af islamister blandt de syriske oprørsstyrker, som nu er sendt til det muslimske Aserbadsjan for at kæmpe mod de kristne armeniere i Nagorno-Karabakh.

Det skriver The Christian Post.

Blandt kilderne er højtstående syriske oprørsstyrker, som i et interview med The Daily Beast hævder, at Tyrkiet sendte 1.000 syriske oprørere til Aserbajdsjan den 22.-24. september.

Også det syriske observatorium for menneskerettigheder, Syrian Observatory for Human Rights i London, har citeret udtalelser om, at en gruppe soldater blev sendt til Nagorno-Karabakh fra den syriske by Afrin. I denne by har Tyrkiet sammen med militsgrupper ført en militær kampagne mod kurdiske styrker.

Nye kamphandlinger

Den flere årtier gamle konflikt i Nagorno-Karabakh blusssede op igen i slutningen af september. Området er internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan, men da flertallet i befolkningen er armeniere, har de valgt at bryde med Aserbajdsjan for i stedet at få armensk selvstyre.

Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 løsrev regionen Nagorno-Karabakh med de kristne armeniere sig fra det overvejende muslimske Aserbjadsjan. I den efterfølgende krig mistede Aserbajdsjan kontrollen over både det armenske område og Lachin-korridoren, dvs. området mellem Armenien og Nagorno-Karabakh, og der blev først indført våbenhvile i 1994.

De nye kampe mellem etniske armeniere og Aserbajdsjans hær kaldes de værste siden 2016, og FN har opfordret parterne til at finde en fredelig løsning.

Dette er vanskeligt, idet det muslimske Tyrkiet, som er nært allieret med Aserbajdsjan, har sendt lejesoldater til området. Samtidig støttes Armenien af Rusland. Men både Tyrkiet og Rusland har opfordret parterne til våbenhvile.

Tropper med IS-hærfører

Det katolske nyhedsmedie Asia News citerede kilder fra syriske oppositionsstyrker, som siger, at ”Tyrkiet har sendt 4.000 syriske ISIS-lejesoldater fra Afrin til at kæmpe mod armenierne i Nagorno Karabakh.” Ifølge en af lederne kan der være yderligere 1.000 soldater på vej.

“500 soldater fra Hamza Brigaden (tilknyttet den tyrkisk-støttede Syrian National Army) blev fløjet fra det sydlige Tyrkiet til Azeri airbase ved Sumqayit (30 kilometers nord for hovedstaden Baku),” fortalte en kilde fra oprørsgruppen til The Daily Beast under krav om anononymitet.

Han tilføjede:“To dage senere blev yderligere 500 soldater fra oprørsgruppen Sultan Murad brigades rebel faction (som også er tyrkisk-støttet) fløjet til Azerbaijan.”

Hamzas kommandør, Sayf Balud, der kommer fra Turkmenistan, har tidligere været kommandør i Islamisk Stat. Da IS erobrede store dele af Irak og Syrien i begyndelsen af 2013, var han ansvarlig for, at tusinder blev dræbt eller gjort til slaver.

Kendt fra IS-videoer

The Daily Beast skriver, at Balud har optrådt i en propaganda-video fra byen Tal Abyad, efter at IS havde erobret byen fra kurderne. Efter Islamisk Stats nederlag viste han sig igen på propagandavideoer fra 2018 som kommandør for Hamza-styrkerne, da Tyrkiet sendte oprørsgrupper ind i Afrin for at overtage kontrollen med byen.

Også næsten alle de øvrige syriske tropper, der er sendt til Aserbajdsjan, bliver ledet af etniske turkmenere som Balud, oplyser The Daily Beast.

Aserbajdsjan afviser

Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, Khikmet Gadzhiev har afvist, at landet har fået militære forstærkninger fra Syrien.

“Rygterne om at militser fra Syrien skulle være sendt til Aserbajdsjan, er endnu en provokation fra armeniernes side og totalt nonsens,” sagde Gadzhiev den 28. september.

Men to af soldaterne fra den tyrkisk-støttede oprørsgruppe i det nordlige Syrien har fortalt Reuters, at de blev sendt til Aserbajdsjan i samarbejde med Ankara. En af dem oplyste, at han havde hørt, at næsten 1.000 syrere skulle sættes ind i konflikten.

Den tyrkiske forsvarsminister Hulusi Akar har udtalt, at også Armenien har hentet ”lejesoldater og terrorister fra udlandet”. Ifølge Reuters deltog Hulusi Akar selv i militærøvelser i Aserbajdsjan i august.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, som tidligere i en tale i FN’s generalforsamling har anklaget Armenien for at have okkuperet aserbajdsjansk område, har nu kritiseret regeringerne i Frankrig, USA og Rusland, fordi de opfordrer til våbenhvile.

“Besættere skal først forlade det land, de besætter,” sagde Erdogan. “Varig fred i Nagorno-Karabakh regionen vil kun være mulig, hvis Armenien forlader de aserbajdsjanske områder, de har holdt besat.”

Protester i USA

Siden de nye kamphandlinger begyndte, har tusinder af armeniere og amerikanske sympatisører demonstreret imod Aserbajdsjan.

The Armenian Youth Federation har blandt andet arrangeret en protestdemonstration uden for Aserbajdsjans konsulat i Los Angeles. Også i Washington D.C. har der været protester, som blandt andet bakkes op af menneskerettighedsgruppen In Defense of Christians.

Flere kristne NGO’er har opfordret USA’s regering til at fordømme Aserbajdsjan, stoppe militær hjælp til landet samt indføre sanktioner mod Tyrkiet.

Nagorno-Karabakh-konfliktens historiske baggrund

Efter Første Verdenskrig blev både Armenien og Aserbajdsjan erobret af Sovjetunionen. Samtidig endte den tyrkiske invasion af Kaukasus-regionen, forklarer Joel Veldkamp i et debatindlæg i CP. Han opfordrer kristne til at hjælpe armenierne i den aktuelle konflikt og beskriver den historiske baggrund:

– Det Osmanniske Rige havde udryddet næsten alle sine egne armeniere under Første Verdenskrig, og nu vil Tyrkiet tilsyneladende gøre arbejdet færdigt i landet Armenien med hjælp fra deres allierede i Aserbajdsjan. Russerne drev tyrkerne ud og indlemmede derefter både Armenien og Aserbajdsjan i Sovjetuninonen.

Joseph Stalin fastlagde regionens grænser og placerede en historisk armensk region, Nagorno-Karabakh inden for Aserbajdsjans grænser. Det var imod armeniernes eget ønske. Men ifølge del-og-hersk-pricippet blev det dermed lettere for sovjetterne at holde folk under kontrol.

I de følgende 70 år blev armenierne stærkt diskrimineret af eliten i Aserbajdsjan. Og en protestbevægelse med ønske om tilknytning til Armenien i kølvandet på Sovjetunionens fald skabte grundlaget for nye konflikter i området.

Kilde: Joel Veldkamps debatindlæg i CP med titlen ”Where is your brother? How Christians are failing the Armenian people”.