Bethoven fylder 250 år

Beethoven har meget at sige nutidens mennesker. I en tid, hvor ikke mindst en hel del unge har identitetsproblemer, kan man fx hos ham hente et moralsk kompas til styrkelse af ens selvværd, selvopfattelse og i det at blive bevidst om sin bestemmelse.

Ludwig van Beethoven, som man sammen med Bach og Mozart kunne rubricere som verdens største musikalske genier til alle tider, var lige fra sin tidlige ungdom fuldstændig bevidst om sin begavelse mht. det at komponere musik.

Ret tidligt i livet blev han bevidst om, at han med sine store evner havde en opgave her i tilværelsen. Han følte det som en mission og et kald at skulle skrive musik til menneskeheden.

Derpå arbejdede han utrætteligt, bl.a. ved unikke studier af Mozart og den ellers halvt glemte Bach. Desuden ved ustandseligt at dygtiggøre sig gennem en hel fantastisk arbejdspræstation og iver hele livet. Han påberåber sig Gud i sin beslutning om at leve fuldt og helt for sin kunst og sin skaben. Og dette under bøn til Gud om, at det måtte lykkes. Velvidende om sit format, leflede han aldrig for autoriteter, men hvilede fuldstændig i den store personlige integritet, hans evner gav ham.

Et budskab til unge

Under min læsning af bogen, ser jeg budskaber, som især de unge kan spejle sig i og forhåbentlig få mod af, også selv om man ikke er et geni.

Gud har kaldet dig til en bestemmelse med dit liv. Lad det udfolde sig under indtrykket af, at du skal (for)blive den du er, ikke være nogen anden og ikke blive til noget uopnåeligt. Du skal blive den du er!

Her kunne jeg have lyst til at citere Paulus. ”Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung” (sagt til Timotheus). Hvil i, at du har værdi netop som den, du er. Vær flittig og arbejd med det, der bliver dit virke. Bed Gud om at lede dig i dine fortsæt.

Jeg har arbejdet med børn og unge i diverse sammenhænge i mindst 40 år, og oplever, at selvværdet hos mange i dag er i bund, og psykiske lidelser og problemer er langt mere udbredt end for år tilbage. Så ved læsningen af – evt. bare relevante dele af – en sådan monografi (hvor både Beethovens liv og værk er kædet sammen), er her en mulighed for at blive mere reflekteret over sit eget liv, og måske blive opmuntret til den videre færden.

En livslang kamp

Beethoven viede sig fuldstændig til at skabe sin musik, så der fx ikke blev plads til en familie i hans liv, og han revolutionerede og fornyede alle genrer han arbejdede med. Hvor Mozart nedskrev det fuldendte værk, efter at have dannet det i sit hoved, måtte Beethoven kæmpe helt vildt med stoffet, således som det afspejler sig i hans mange gnidrede skitsebøger.

Visse af de større værker måtte han kæmpe med i 5 år. Han blev betragtet som både gal og genial. Den tanke kunne man få, når man kunne høre ham i enrum råbe og hyle og stampe i gulvet for at få tingene til at lystre.

I de sidste 30 år af sit liv blev han tiltagende mere og mere døv. I et berømt skrift fra allerede 25 år før sin død, overvejer han, om det i det hele taget er værd at leve længere. Folk synes jo det er vanvittigt, og griner af, at en komponist ikke kan høre! Bl.a. derfor var han en vrissen, gnaven, krakilsk og egenrådig herre, der skræmte folk væk.

Missa Solemnis – Bethovens kristne tro

Det er for sine instrumentale værker Beethoven er mest berømt, og det vokale (sanglige) udtryk, voldte ham altid stort besvær at få til at makke ret. Alligevel anså han sit sene og i alle henseender gigantiske korværk, Missa Solemnis (højtidelig messe), som sin største komposition overhovedet. I denne ”kristne” musik, er det som hans livslange kamp med at finde troen bliver til et brændpunkt. Musikken er vanvittig krævende for sangerne, så værket kun vanskeligt og ikke ofte live-opføres, men hellere indspilles ”lidt ad gangen”.

I credo satsen gentages i det næsten uendelige ”jeg tror”. I ”et resurrexit” (og han genopstod), er det som om musikken måber, og det personlige udtryk her er meget stærkt. I Agnus Dei satsen, om Guds lam, Jesus, synger bassen knugende langsomt.

Det tog ham 5 år at fuldføre værket, og dette under stor legemlig svaghed, men han bad ved begyndelsen: ”Gud vil oplyse mig, således at jeg trods mine svage kræfter kan yde mit bidrag til den stor dag.” (Værket var bestilt til en biskoppelig  udnævnelse).

Kristeligt Dagblads musikanmelder, Peter Dürrfeldts eminente og super velfortalte bog skrevet i anledning af 250 året for Beethovens fødsel, formår både at give et fængende omrids og en meget personlig karakteristik af hele hans produktion, og parallelt hermed føre os igennem Beethovens blot 56 årige brogede livsforløb, så ens appetit bliver vækket til megen videre lytning af dennes musik.

Peter Dürrfeld

Beethoven – Den symfoniske mester

Kristeligt Dagblads Forlag

2020, 287 sider