Ind imellem hader jeg ligefrem mit syge legeme

Kære Orla Lindskov

Jeg skriver til dig nu, hvor jeg igen er indlagt.

Det er syvende gang på 5 år. Jeg døjer meget på grund af to diagnoser, og jeg får en del medicin, mest smertestillende. Ellers kunne jeg nok ikke i længden holde det ud.

Jeg vil helst ikke komme nærmere ind på, hvad jeg fejler. Min blufærdighed gør nemlig, at jeg helst ikke vil genkendes.

Jeg er en mand i tresserne, er troende og tilhører Folkekirken, og jeg oplever i sandhed nu Bibelens ord om, at Ånden er redebon. Men kødet er skrøbeligt. Sådan står der i min gamle Bibel.

Mit syge legeme har helt herredømme over mine tanker. Jeg kan næsten ikke tænke på andet end ønsket om at blive rask eller i hvert fald fri for smerter.

Nogle gange kan jeg næsten blive rasende på min krop, på mit legeme. Det er jo mit legeme, der giver mig så meget ubehag. Det er mit legeme, der gør så ondt. Det er mit legeme, der lænker mig til sengen eller til stolen.

Der er mit legeme, der til tider giver mig så nederdrægtig en kvalme, at jeg næsten væmmes ved alt mad. Der er mit legeme, der gør mig så uendelig træt.

Alle disse ubehageligheder stammer fra mit skrøbelige legeme. Tidligere var jeg sund og rask og kunne dyrke sport. Men nu er jeg begrænset af mit legeme og kan næsten ingenting mere. Nogle gange udbryder jeg i vrede, at jeg hader mit legeme, som giver mig så meget smerte. Jeg føler, at mit legeme er mit onde hylster.

Men så siger min hustru, at sådan må jeg ikke tale. Hun siger, at min vrede blot vil forværre min sygdom og min tilstand. Jeg tvivler heller ikke på, at hun har ret.

Det er min hustru, der har opfordret mig til at skrive dette brev til dig. Hun kender fra din Brevkasse i Udfordringen flere eksempler på, at din forbøn sammen med en såkaldt salvedug har afhjulpet smerter hos flere, og endda i nogle tilfælde ført til helbredelse.

Må jeg have lov til at anmode dig om denne hjælp.

Venlig hilsen
En mand med smerter.

Legemet er ikke ondt, det har brug for forvandling

Kære Mand med smerter

Min hjælp vil jeg give dig så godt, som jeg kan igennem min forbøn. Men også ved den salvedug, som jeg allerede har sendt dig.

Jeg forstår fuldt ud, hvor svært du har det med dit legeme på grund af smerter.

Derfor vil jeg nu skrive lidt om kristendommens forhold til vores legemer og til sygdom og smerte:
Der har i nogle kredse af kristendommen fra gammel tid floreret en nedsættende tanke om legemet.

Tanken har været den, at mennesket er delt i to lag:

Et lavere, sanseligt lag, som ikke har noget med Gud at gøre. I det lavere lag, som hedder legemet, bor synd, sygdom og smerte.

Men mennesket har også et højere, finere lag, som længes efter renhed, efter lys, efter Gud. Det lag består af sjælen og ånden. Det lag er ikke besmittet af synden, sådan som det lavere sanselige lag er.

Det omtalte, lavere syn på legemet kan let dukke op hos syge som følge af legemlige smerter.

Efter Syndefaldet

Men vi skal forstå, at vi mennesker ikke er lagdelte væsener med et lavere og et højere lag.
Vi er med ånd, sjæl og legeme en helhed, hvor intet er finere og intet er ringere end noget andet.

Hele mennesket er jo skabt af Gud. Men hele mennesket er ved Syndefaldet kommet ind under en ond påvirkning. Her har vi netop årsagen til sygdom og smerte.

Der er ikke noget i os, der er blevet reddet på forhånd fra Syndefaldet. Der er altså ingen Bibelsk grund til særligt at sætte vores legeme i gabestokken.

De gode nyheder

Hvad fortæller evangeliet os?

Det fortæller os, at som synden gælder hele vores menneske, således gælder forløsningen og frelsen også hele vores menneske.

Det er ikke kun vores ånd og vores sjæl, Jesus vil forløse, det er også vores legemer, også vores syge og forpinte legemer. Vi vil af Jesus blive udfriet af sygdommens og dødens herredømme.

Der kommer en dag, hvor vi skal iføres et Herligheds-legeme. Det legeme har en forbindelse tilbage til vores jordiske legeme. Men det er på en helt uforklarlig måde.

Paulus taler om dette uforklarlige i sit første brev til menigheden i Korinth.
Han tager sit udgangspunkt i naturen i 1. Korintherbrev kap. 15, vers 36:

”Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse.”

Hvad vil Paulus nu sige os med dette?

Han vil sige, at der er en nær forbindelse mellem det nye legeme, vi får, og så vores gamle legeme. Det er som forbindelsen mellem frø og plante.

Det nye legeme er helt anderledes end det gamle legeme, men det er dog opstået af det gamle. Derfor må vi ikke se med vrede og foragt på vores gamle legeme, uanset hvor sygt det er.

Vores gamle legeme er nemlig ikke vores ånds og vores sjæls onde hylster. Jesu forløsning vil omfatte hele mennesket med ånd, sjæl og legeme.

På forløsningens dag, hvor Syndefaldet med al dets sorg, sygdom og smerte bliver afskaffet, da, tror jeg, vil vi se med undren og glæde på vores gamle legemes forvandling.

Hvis du læser hele det 15. kapitel i 1. Korintherbrev, da kan du her læse, hvordan forløsningens dag kommer til at forløbe.

Den dag glæder mange sig til, tror jeg.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.