Sådan begyndte den første danske kirke, som målrettet lukkede op for farsitalende

I England oplevede Kenneth Kühn en kirke, der havde 100 nye iranske troende, og dette miljø med nye kristne, der var konverteret fra islam, rørte hans hjerte. Og så på vej hjem i bilen talte Gud til ham: ”Kenneth, det skal du gøre i København!”

“Nu hvor jeg er blevet 50, så begynder man sådan at tænke lidt tilbage på, hvad der er sket, og at Gud jo har en måde at lede os på, som vi ikke kan gennemskue, når det sker”, bemærker Kenneth.

På Continenltal Theological Seminary i Brussel mødte Kenneth sin kommende hustru Alexia, som er iraner. De studerede teologi på samme årgang. 1999 tog han til København som 30-årig. På det tidspunkt fyldte det i medierne med alle de fremmede og muslimer, som kom til Danmark, og i København var det meget markant.

Hvad skal jeg gøre i København?

Kenneth havde taget hul på en ny tjeneste som hjælpepræst i Evangeliekirken, men var egentlig sådan lidt “hvad kan jeg gøre i København”? Og en formiddag var han på Blågårds Plads. Sådan lidt overvældet af den nye opgave han havde fået, sad han på en café og læste i Bibelen om de ofre, Paulus bragte i sin tjeneste.

Og så kiggede han ud over Blågårds Plads, og der løb alle de her indvandrerdrenge rundt og spillede fodbold, og så så Kenneth pludselig et syn for sit indre.

“Jeg så en kirke, og jeg vidste det var en dansk kirke, en frikirke. Men når jeg kiggede ud over forsamlingen, så var det en blandet forsamling med rigtig mange fra Mellemøsten. Altså helt klart med en forbindelse til de her indvandrerdrenge på Blågårds Plads. Og de stod med løftede hænder, og tårerne trillede ned af kinderne. De stod og tilbad Gud. Der blev jeg bevidst om mit kald”, fortæller Kenneth.

I 2004 var Kenneth med i en initiativgruppe på 8 unge, der ville skabe et anderledes miljø med fokus på at række ud til mennesker i København. De startede Netværkskirken på Nørrebro i et kulturhus, hvor der også var mange etniske foreninger.

Og der oplevede de, at det først og fremmest var danske unge mennesker, der kom. Senere blev de fusioneret med Valby Frikirke.

Kaldet fornyet i England

I England mødte han Elam Ministries gennem sin hustrus familie og blev inviteret med på en konference, og der oplevede han en kirke, der havde 100 nye iranske troende. Oplevelsen af dette miljø med nye kristne, der var konverteret fra islam, rørte hans hjerte. Og så på vej hjem i bilen, hvor Kenneth sad sammen Elams leder, talte Gud igen til ham: ”Kenneth, det skal du gøre i København!” Og det faldt jo i tråd med det der syn, jeg havde haft nogle år før på Blågårds Plads, forklarer Kenneth.

Iranerne er meget bevidste om, at der er en Gud, og at de behøver Gud i deres liv. Men de er også meget sårede og skuffede over religion og islam. Men når de hører om Jesus og læser i Det Nye Testamente, møder de en anden omtale af Gud – de læser om kærlighed, om nåde og om frelse. Og om Gud, der kommer til os, frem for at vi skal prøve at nå op til ham. De har meget, meget åbne hjerter.

Vi begik mange fejl

Da de begyndte arbejdet, vidste Kenneth ikke meget om iranere og kendte heller ikke den persiske kultur, og han lavede rigtig mange fejl, og faktisk blev de lidt mismodige, men så begyndte de at bede: ”Gud, du må give os en farsitalende evangelist. Én som kender den iranske kultur, og som kan dele evangeliets budskab med iranere.”

Målrettet bøn om en iransk evangelist

Og det bad de faktisk om i over et år. Og så hørte Kenneth pludselig om sådan en gut, der boede i Århus og var kristen iraner, og han ringede til ham. Han talte ikke særlig godt dansk, men de fik lavet en aftale. Han kom til København, og de mødtes på Hovedbanen. Kenneth havde skaffet en tolk, og der delte han sit hjerte med ham: ”Jeg tror, vi skal gøre noget for iranere i København.” Så fik han tårer i øjnene: ”Ved du hvad? Jeg har en lille bedegruppe sammen med min iranske familie, og for et par uger siden så en kvinde et syn i en drøm, at vi alle sammen var i København, og vi talte til mange iranere om Jesus.” Så kiggede han på Kenneth og sagde: ”Jeg er parat, jeg kommer, jeg flytter!”

Første omvendelser i Netværkskirken

Så kom han, og familien kom til, og pludselig begyndte det at virke. Så kom der masser af folk fra Iran og andre mellemøstlige lande til gudstjenesterne. En af de første der kom tro, var Ali Reza. Han spurgte Kenneth efter en gudstjeneste: ”Kan du ikke lige forklare mig, hvordan Jesus kunne bære alverdens synd på korset”? Så stod man der med al sin teologi, og hvordan forklarede man det?” Ali Reza rystede lidt på hovedet ad hans forklaring, så Kenneth endte med at sige: “Jeg tror egentlig bare, at du må tage imod Jesus. Han har båret din synd. Jeg kan ikke forklare det for dig, men du kan opleve det. Vil du det? “ Og så til Kenneths overraskelse, sagde han ja. Så han bad med Ali Reza sådan ret hurtigt og tænkte: “ Nå, puha! så slap jeg ud af den situation.”

Et par uger efter gudstjenesten ville nogle iranere gerne sige noget om, hvad de havde oplevet med Gud. Så Ali Reza rejste sig op, gik frem og tog mikrofonen. Han fortalte, hvad der skete for et par uger siden, fortalte om sit spørgsmål og om Kenneths forsøg på at svare, men hvor Kenneth endte med at sige: ”Du må tage imod Jesus, Ali Reza”, hvorefter Kenneth så bad en bøn. Og så sagde Ali Reza: “Efter den dag, da har alt været forandret.” Og videre sagde han: “Og Gud er begyndt at svare på mine bønner.”

Der var ikke andre kirker i Danmark på det tidspunkt, der målrettet arbejdede med iranere. Men det blev starten, og i løbet af nogle få år så vi 100 mennesker konvertere og blive døbt, og vi gik i gang med at disciple dem.

Kenneth følte sig virkelig som tilskuer til et eller andet, som Gud tog ud af hænderne på ham og sagde: “Det handler ikke om dig, Kenneth. Det er min tid. Det er min anledning.”

Da Kenneth i 2016 begyndte sin tjeneste i Elam Ministries, trådte han ud af lederskabet i Netværkskirken, men han er stadig aktivt medlem af kirken, som i dag er en lokation under Københavns Frikirke. Elam Ministries oplever tusindvis af iranere, som konverterer til Jesus.
Tjek evt. ind på Facebook og læs mere om: Elam in Europe.