Fri til at vidne

Tonny Møllerskov
Ribevej 77, Sdr. Hygum
6630 Rødding

Mange mennesker kender mig som et frimodigt vidne for Jesus. Men det har jeg ikke altid været! Jeg vil dele den næstvigtigste ting, der er sket i mit liv. Det vigtigste der nogensinde skete/sker for mig:

Herren frelste min sjæl den 25.9.88! Men grunden til, at jeg skriver, er det næstvigtigste. Det næstvigtigste jeg oplevede, er det allervigtigste, jeg har oplevet som Jesus-discipel. Fra sept. ’90 til 30.3.96 var jeg i fængsel med forførelse, vantro og ulydighed. I sept. ’90 købte jeg traktater og ville uddele dem. Jeg forsøgte, men det kunne jeg ikke; MENNESKEFRYGTEN gjorde det helt umuligt!

Jeg fortsatte med at prøve at uddele traktater for at nå ufrelste rned Guds Ord – for det brændte jeg efter – så begyndte fjenden at forføre mit sind med panik og frygttanker! Tanker, som fx (lige før jeg ville uddele en traktat til en person):

”Lad være med at give hende den traktat, hun er rasende på alle, der giver hende noget om Jesus.” Eller. ”Han stikker dig én på hovedet, hvis du giver ham Guds Ord.”

Menneskefrygten lukkede munden på mig. Jeg begyndte så med at ”plante” traktater på offentlige steder: På supermarkedshylder og i biblioteksbøger, under vinduesvisker på biler, på bænke m.v.

I 5½ år var jeg lammet og forført af menneskefrygten. Det vakte slet ikke opsigt, for – som jeg lærte – det er næsten normen, at kristne var, og er, lammet af menneskefrygt! Herren åbenbarede for mig, at 80-90% af genfødte kristne er lammet eller påvirket af dette! Som Bill Bright og D.

James Kennedy fandt ud af, er der kun 2-3 % af kristne (i USA i 90’erne), som aktivt vidner for Jesus! Andre er ulydige!

Jeg lærte 60 Bibelvers udenad (Navigators) – hvilket tog mig ca. 6 måneder. Det gav mig et godt bibelsk fundament. Så, den 30. marts 1996 skete det vigtigste i min vandring med Herren Jesus:

Jeg blev BEFRIET FOR MENNESKEFRYGT! Den dag gik min kone og jeg samt en kristen bror i tro ud for at uddele traktater i et lejlighedskompleks: Og menneskefrygten kom aldrig tilbage – HALLELUJAH!

Jeg nedskrev en kort udgave af mit vidnesbyrd i april 2016 og supplerede det med mange opbyggende Bibelvers. Siden dengang fik jeg kaldet fra Herren til at dele mit vidnesbyrd.

Pga. humanismen er Herrens herlighed forsvundet fra størstedelen af menighederne – lkabod!

Humanismens mantra er, at mennesker skal have det godt. Kristendommens kerne er, at Jesus Kristus skal herliggøres – især ved opfyldelsen af Missionsbefalingen! Og dér, hvor troende ønsker at herliggøre Herren, er de også aktive med at vidne for Jesusl Og de lader sig ikke forføre af menneskefrygt! De er fri og modige SOLDATER for Jesus!

Efter mine 5+ år i menneskefrygtens fængsel, gav Herren mig et bønnens hjerte fyldt med medlidenhed med kristne, som sidder i menneskefrygtens fængsel! Og Han kaldte mig til at træne genfødte kristne, der er blevet befriet, i at vidne offentligt om Jesus, uddele traktater samt bede for de syge og forkynde evangeliet offentligt! Befriede kristne bør træne andre befriede/inaktive kristne.

Praktik giver FRIHED!

Det er min nød og længsel, at Udfordringens læsere – mine søskende i Herrens hær – må kunne læse vidnesbyrdet om befrielsen fra menneskefrygtens forførelse, så de må blive frimodige Gudsmænd og Gudskvinder!

Jeg var så længe forført til at leve med menneskefrygt. Herren åbenbarer, at mange kristne, der er tavse og frygtsomme, længes efter friheden til at dele Guds Ord med de ufrelste.

I Esajas 41,10 taler Herren frimodighed til alle kristne med: ”FRYGT IKKE, FOR JEG ER MED DlG!”