Ingrid har oplevet 75 års Safari i Guds plan

Ingrid Markussen, Christiansfeld, fyldte 75 år den 8. december. Men arbejdslivet er endnu ikke slut for den tidligere missionær, der nu blandt andet er aktiv som turistguide i Brødremenighedens by.

Ingrid Markussen kommer fra Nr. Vium i Vestjylland, men traf sin mand, Jørgen, i Århus. Hun var da oldfrueelev på Hotel Ansgar, og Jørgen var diakonelev.

De to blev gift i 1966, og i 1970 blev de udsendt af Brødremenighedens Danske Mission til Sikonge i Tanzania, hvor Ingrid i første periode var oldfrue på Sikonge Hospital, og Jørgen var administrator.

20 år i Tanzania

Ingrid tog sig også af syundervisning af unge piger. Senere blev Ingrid og Jørgen af kirkens ledelse bedt om at gå ind i evangeliserende arbejde i et nyt område.

Det blev til i alt 20 år som missionærer i Tanzania med menighedsopbygning, kristendomsundervisning og kurser for kirkens medarbejdere fordelt på flere udsendelsesperioder.

Ind imellem havde Ingrid sammen med Jørgen lederopgaver på plejehjem, tog en uddannelse som voksenpædagog, var sagsbehandler i Krifa, medlem af Dansk Oases landslederskab og rejsesekretær for BDM.

Til sidst blev hun kredsmissionær for Indre Mission i Haderslev med flittig mødevirksomhed indtil pensioneringen for 10 år siden.

Som pensionist i Christiansfeld er hun stadig aktiv som guide for turister i UNESCO-byen. Hun er også afløser i BDM-Butikken og aktiv i IMpuls-fællesskabet i Sognehuset. Ingrid og Jørgen har fire børn, tre svigerbørn, otte børnebørn og syv oldebørn. På grund af corona-situationen har de ikke holdt stor fest eller åbent hus i anledning af fødselsdagen.

Fred midt under angreb

Hvad fylder mest, når du ser tilbage på dine 75 år?

– Det er de 20 år i Tanzania. De var de mest udfordrende og krævende år i mit liv, hvor jeg oplevede min egen hjælpeløshed. Men det var også de år, hvor Guds hjælp og velsignelse var nærværende.

I en periode var der en selvbestaltet ”myrehær”, som alle mænd blev tvunget med i. Det startede som et privat vagtværn, fordi politiet ikke gjorde noget ved kvægtyverierne, men det udviklede sig til heksejagt. De fangne blev ført ud i skoven og dræbt.

Engang hvor vi var kørt ud for at holde et møde, blev vi stoppet af en flok malede ”myrer” med gift på spyddene og fjer i håret. De havde drukket tæt. Nu skilte de mig fra Jørgen og præsten.

De sagde til Jørgen og præsten, at de ikke behøvede at skyde dem med maskingeværer, for de kunne jo let dræbe os med deres spyd.

Men jeg bad til Gud og følte bare hans fred i den situation. Det endte med, at vi overnattede i vores Toyota Landcruiser hos nogle af de kristne. Og vi holdt gudstjeneste næste dag i en hal.

Der var ikke mange, som turde deltage, men efterhånden kom krigerne listende ind. Nu var de jo blevet ædru. Så vi fik mulighed for at forkynde evangeliet også for myrerne.

Lovtrældom eller lovløshed

Hvad er forskelle og ligheder mellem kristendommen i Tanzania og i Danmark?

I Tanzania er det mere lovkristendom for nogle, men for mange danskere i dag er det som om, næsten alt er tilladt. Ligheden er den, at i begge lande er der nogle, der er sat fri ved evangeliet og derfor tjener og lever efter kærlighedens lov.

Larmende jul i Tanzania

Hvordan fejrede I jul i Tanzania?

– Juleaften var vi altid hjemme hos os selv, men juledag var den store festdag i kirken. Og det kunne høres vidt omkring.

Kirkekorene har mange salmer, også julesalmer, som er oversat fra engelsk; men de skriver også deres egne tekster og melodier, og så vil de helst lave en masse larm med guitar, keybord og højtalere.

Natten til den 25. december synger de i kirken og ude i landsbyerne. Ellers er julen præget af, at naboer går på besøg hos hinanden, og især de kristne har ekstra mad i gryderne den dag. Som regel er det en høne eller måske en ged ude i landsbyerne.

Behov for mission

Er der stadig behov for missionærer i Tanzania – og i Danmark?

Der er absolut brug for missionærer begge steder, det, at nogen forkynder evangeliet og selv lever det ud i kærlighed.

– Danmark har ikke som sådan brug for missionærer fra Tanzania. Og de har ikke nødvendigvis brug for missionærer fra Danmark. Mange kristne i Tanzania kan godt selv finde ud af at forkynde evangeliet. Men der er behov for mere oplæring af folk både i Danmark og Tanzania.

Og så er der jo det, der er blevet kaldt ”Den fremmedes nådegave” – det, at folk nogle gange hellere vil høre det, som fremmede siger, frem for at lytte til deres egne.

Stadig missionær

Ingrid er stadig aktiv missionær. Nu foregår det bare i Danmark, og ofte i samarbejde med Jørgen, der fyldte 75 år i oktober. De har således været aktive ledere på Sundeved Bibelcamping i Sønderjylland gennem flere sæsoner, ligesom de begge er aktive i IMpuls-fællesskabet i Christiansfeld.